Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
Der var en præst i Vang, der hed Knud Munk. Når det var ondt vejr, vilde han ikke gå op på kirkegården for at kaste muld på. Så snart ligfølget var kommet, så lukkede præsten sit vindue op og viste sig, iført slobrok og med pibe i munden, vinkede ad ligbærerne og råbte: Kom så med ham. Kisten blev nu sat ned uden for præstens vindue, degnen rakte ham...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Der stander en lilje i min mosters have, a frygter, det er en persilli, fra rod og til top tilsammen gror, således gror kjærligheds villi. [Anders]'s hjærte brænder inderlig, ingen den kan udslukke. Uden [Kristine], i hvor hun er, Gud råder for begge vores lykke. Der sejler, der sejler så dejlig eu due, der sejler [Kristine], den skjønne jomfrue. Lille...
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: Her star én og vinker ad dig bag ved. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: Nå, det...
En præst på Fyen havde en dag besøg af en forpagter i omegnen. De var ude at spasere, og som de nu gik gjennem byen, stod nogle unge karle på gaden. En af dem vilde smutte ind ad en gyde, for ikke at møde præsten. Men han vinkede ad ham: Kom her hen du. Ja, så kom han da. Hvorfor var du ikke til overhøring de to sidste søndage? Ja, han undskyldte...
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...
1826 rejste kong Frederik VI fra Viborg til Ringkjobing. Han tog da om ad Grønhøj, Havredal og Kristianshøj, og så vilde han også ind og se skolen det sidstnævnte sted. Nu var indbyrdes-undervisning kongens kjæphest, og da læreren, Anders Villumsen, fik det at høre, blev der jo en hurlumhej. Han kjendte intet til indbyrdesundervisning og gik da over til...
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: Men gravskriften, hvad bliver det til med den? Ja, det er sandt, jeg...
I den største gård i Randerup var der død et ungnød, og der blev sendt bud til rakkerhuset for at få en til at besørge dyret flået. Der kom også en stor dreng, og han udførte arbejdet nede under æ bjærg; men sønnen i gården gik med at se på. Han gik imidlertid snart hjem, og noget efter kom rakkerknægten med sin kniv i hånden og skindet under armen. Nu...
Konsumptionen i byerne fristede også til at spille alle hånde fif. Sådan væddede en slagter med to toldbetjente i Grenå pa, at de skulde smugle en kalv ind en bestemt nat. Natten kom, og der var to betjente til at passe på. Så kom der én listende med en stor byrde på nakken. Begge betjentene sprang ud, men karlen var hurtig og sprang over ad de dorne...
Da jeg for en 30 År siden var Lærer i Bislev, boede der i mit Skoledistrikt en gammel Smed, der var klog og særlig dygtig til at læse over gale Tænd. Jeg fik så en Gang en slem Tandpine, og da der var langt til Læge, fik jeg det Råd at lade Smeden læse over dem. Altså gik jeg derhen en Aften efter Solens Nedgang. Han var forst lidt mistænkelig, men blev...
Henne ved Mejeriet var en Gyde, de kaldte Skidtegyden, og der viste sig en Hare, som var så modig og ikke godt vilde gå til Side, den formelig stod på Bagbenene og vinkede ad Folk. Det var en af deher Hegse, der ikke kan skydes uden med Sølvknapper. En Aften, jeg gik hjem ad og kom der forbi, syntes jeg, at jeg så den Hare, men da jeg så kom tilbage...
