Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel kon i Vole har fortalt, at der var en gang en gjerrig kone, som aldrig kunde få nok spundet, hun spandt nætterne ud, enten det så var hellige eller sogne. Meu en lille-juleaften, hun sad og spandt, kom der én og rakte en blodig hånd ind ad vinduet til hende og sagde : cDer kan du se, hvad jeg vandt, fordi at jeg en lille-juleaften spandt.»...
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at...
For mange år siden boede i Norhalne en husmand, der kaldtes Kristen Burmand. Han var en rigtig trold. Folk troede fuldt og fast, at han kunde forvaudle sig til en ulv og i en sådan skikkelse udøve de samme gjerninger som en virkelig ulv. Folkene i Norhalne, der var hans næste naboer, levede han tilsyneladende i venskab med, men de måtte dog flere gange...
I gamle dage var der kommet en lindorm på Ydby kirkegård. Den voksede og blev meget farlig, ti den vilde tage både mennesker og dyr, og til sidst var den så lang, at den nåede helt rundt om kirken, så ingen turde komme der. Så hittede manden i æ Kjærregård på råd. Han lagde en tyrekalv til, og den fik i fire år al den nymalkede mælk, den kunde drikke....
Tyrens kamp med lindormen ved Smorum kirke i våbenhuset. Opfødt i tre år ved sød mælk, men bukkede under. En anden opfødt i fem år vandt sejr. v. Boye.
Ved Skibbinge Lirke har ligget en lindorm for indgangen ved den søndre side. Derfor måtte man slå hul og sætte en dor i den nordre side, medens de opfødte en tyr med sød mælk i syv år. Men da de syv år var omme, kunde tyren alligevel ikke få magt med lindormen og blev ødelagt af den. Den gik på omgang blandt bønderne, og nu måtte en bondekone tilstå, at...
Nogle karle og piger fra Vium vilde til dands i Torning. De tog vejen over den såkaldte Vesterbro, et vadested i nærheden af sidstnævnte by. Da de kom hertil, var det netop højvande, så de ikke kunde komme over gangtræet. De rådslog derfor om, hvorledes de skulde vinde over. Mens det stod på, opdagede de en hovedløs hest; en af de dristigste satte sig op...
Slagsmål imellem Klokmose-nissen og Fastergårdsnissen. Denne undskyldte sig med, at det blot var hans eget foder, han gik med, og derfor vandt han, da han havde retten på sin side. «Den nisse, der har uret, kan aldrig stå sig,» siger folk. Der blev en pøl eller en plump, som endnu hedder Nissesig. Men den samme nat havde en karl fra Klokmose været ovre...
0 93. Herregårdene Krastrup og Vår i den nordlige del af Ålborg amt havde i gamle dage hver sin nisse. De levede i ufred med hinanden, og det blev aftalt, at en tvekamp imellem dem skulde jævne striden. Nissen fra Vår, der ansåes for den svageste, påkaldte staldkarlens hjælp, og da denne ytrede sin frygt for at være deltager i kampen, forklarede nissen...
På Havmosegård, der skal have ligget i den sydlige del af Tvilum sogn, tjente en gang en pige, der af sin gjerrige madmoder blev sat til at spinde en vis hob garn hver aften. Madmoderen forlangte nu så meget af pigen, at denne måtte spinde næsten hele natten og snart aldrig fik sovn i øjnene. En aften snart ved midnatstid sad pigen og spandt og græd...
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
En gårdmand i Lakkendrup på Fyen havde en smuk datter, der var hans eneste barn, og hende så mange mildt til. En dag kom der samtidig to friere, Lars og Hans. Lars var en rig mands søn, og ham syntes faderen bedst om, men Maren syntes bedst om Hans, der var dygtigst af de to. Så sagde faderen til hende : "Jeg vil ikke tvinge dig, men nu vil jeg forelægge...
Da Kundby kirke, der kaldes den synlige Ikirke i modsætning til Butterups usynlige (kullede), blev opfort på den derværende store banke, måtte trolden, som før beboede denne, være sig om en anden lejlighed. Undervejs mødte han en mand, som han gav et brev, denne først måtte åbne, når han kom til Kundby. Men overvunden af sin nysgjærrighed lukkede han...
I Odby på Tyholm boede en mand ved navn Niels Kristensen, og på hans mark var der en høj, der hed Kjcempehøj, den var dog ikke så stor, ti den ragede kun et par alen over jorden, men folk havde dog så tit hørt, når man om aftenen var kommen forbi højen, det banke og smedde der inde i en forfærdelig tid, og man var da også vis på, at der boede bjærgfolk i...
En Furbo var ovre ved kongen at forebringe ham en sag; roen han kunde ikke straks få ham i tale, og så blev det ved at hale tiden ud, og det blev juleaften, så han kunde ikke komme hjem at få hans juleaftensnadver. Da traf han på Kongens-nytorv en bitte mand, der siger: "Går du her, tu du er en Furbo?" Ja, han var. Nu havde han ligget her ovre eu otte...
Der gik en mand her ovre i Lunden i Bjørnsholm sogn og ledte om hans øg om morgenen. Så går han nu der og stoger om dem, og da kommer han omkring en hund, der ligger oven i en kobberkjedel, og så vidste han aldrig, hvordan han skulde bære sig ad med det, for han kunde se, der var penge i kjedelen, hunden lå på. Uden videre trækker han af hans trøje og...
Der var en skat i Kloonhøj. Mange var gået efter det og vilde finde den, men de gik vild til hobe. Alle Vole mænd gik en aften ud efter skatten, men de vilde gå langs byskjellet for ikke at gå vild, og så havde de en lygte med. Så kom de til at grave og kom endelig til en kjedel. Da kom der en rød kok hoppende om dem og gav vinde fra sig. Så gik lygten...
Min moder fortalte, at her henne oster på var der en kone, der havde gjort barsel, og så skulde manden blive siddende oppe og passe på, fordi det ikke var døbt, og de frygtede jo for bjærgfolkene. Så mærkede konen nok, at han var falden i slum, men hun sov ikke. Da giver det et smæk ved døren, og så kommer der et stort garnnogle trillende hen ad gulvet...
Afdøde aftægtsmand Jens Brusgård har fortalt, at han tit har haft troldtøj oppe bag på hesten, han red på. Hver aften, når han skulde ride hestene hjem, var det, ligesom disse knap og nap kunde slæbe sig af sted, så snart han kom til Lundhøj, men når han så endelig vandt ned til Skåret ved præstens toft, var det at høre på, som noget dumpede ued af...
På Næsby mark ligger to høje med troldfolk i. En aften, da trolden i den ene høj havde gilde, cg den stod på ildstøtter, kom en karl ridende der forbi, og da han så, at troldene dandsede, gik han ind og dandsede med til langt ud på natten. Næste aften kom han atter ridende der forbi, og da de sad og drak der inde, bad han om at få noget at drikke med....
