Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmand på Bornholm var frimurer, og derfor skulde Fanden have ham for han skal jo have alle frimurerne. Når han gik til alters, nød han ikke af brødet eller af vinen. Da han var død og skulde jordes, og de kom til kirken med liget, sprang låget af kisten, og da var der ikke andet i den end en sort oksehud. Fanden havde jo taget ham. J. West, Voldby.
En gang a gik fra Torup og hjem ved midnatstid, og a kom op ad Freggelund bakker, da kom der to helt sortklædte jomfruer, store færdige piger imod mig, og de gik med hverandre under armen. A blev bange og skyndte mig afsted. Folkene på Freggelund var så ugudelige. De slagtede et svin, barberede det, klædte det ud og lagde det i sengen ligesom et sygt...
Når én har haft feberen tre gange, skal han dagen før den fjerde sætte et råt æg i et glas rødvin, der tilbindes med et papir. Når den fjerde tur mælder sig, drikkes vinen, og ægget begraves, begge dele stiltiende og før solens opgang eller efter dens nedgang. Middelet slår aldrig fejl. Jørg. H.
Harritslevgård ved Bogense blev for 43 år siden aldrig kaldt andet end Roverborgen. Den skal have huset en urimelig masse rovere. Den danske konge måtte en gang til at tage sig af disse, og det gjorde han på den måde, at han en aften kom der til med sine folk og spurgte om, hvor langt der var til Bogense, og om han og hans folk kunde få logi, når de kom...
I Broager levede for mange år tilbage en præst, som i daglig tale kaldtes Pæe bag e lai. En dag han og hans kone kjørte ud, gav han sig, da de var kommen et stykke ud på vejen, såhjærtelig til at le. »Hvad ler du nu af?» siger konen. »Jo,« svarede han, »nu sidder pigerne hjemme ved vintønden og har måttet stikke fingeren i taphullet, da tappen er bleven...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at...
I den østre del af Haderup sogn skal have ligget en herregård, som skal være sunken. Lod en so slagte og udklæde . . . give hans moder den hellige nadver. Præsten kom, men som han vilde give den syge vinen, opdagede han sammenhængen og udtalte nu den forbandelse over gården, at den skulde synke i jorden. Da ordene var udtalte, blev præsten ført fra...
Imellem Sodinge og Ringe ligger Glade so, hvor der i gamle dage lå en gård. Den mand, der boede i gården, gik en dag op til præsten i Ringe og bad ham komme og berette sin moder; men da præsten var kommen og havde fået kjolen på, og alterbrødet og vinen frem, så han, der lå et svin i sengen. Så sank alle de mennesker, der var i den, undtagen præsten, som...
Den såkaldte Firhøj i Karlslunde sogn stod på fire røde pæle hver juleaften. Byens karle blev da enige om, at en af dem skulde ride ud til højen, og han fik den raskeste hest at ride på. Der var både musik og dands, og en trold kom ud med et stort sølvbæger i hånden. Karlen kastede vinen bort, men en dryp faldt på hestens lænd og sved både hud og hår...
Ved vejen imellem Kristrup og Stånum, den nuværende vej til Klavsholm, ligger en høj, kaldet Klownhøj, der nu er ubetydelig, men i gamle dage var meget større, og om hvilken der fortælles folgende sagn. Ejeren at Stånumgård, en farbroder til den nuværende, kom ved midnatstid ridende fra Randers, og da så han højen stå på fire gloende pæle, og en mængde...
På halvøen Hindsholm på Fyen har fordum været en mængde jættestuer og dysser, og adskillige er endnu bevarede. Når man kommer ad den højt liggende landevej forbi Martofte og Brockdorff ud ad Fyenshoved til, ser man til begge sider af vejen på de smalle laudstykker mellem vejen og vandet mægtige gravhøje og rester af dysser. Især vil man lægge mærke til...
En mand fra Lindet i A^ester sogn kom en aften ridende forbi en høj, der stod på fire pæle, og højfolket dandsede lystig om der inde. Da manden fik øje på dette her, holdt han stille for rigtig at betragte dandsen. Nu kom der en lille mand ud af flokken med et bæger vin i hånden, som han bød manden drikke til brudeparrets ære, ti der var nemlig...
