Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Måren kaldes her de gall åiwr: hår I endt sit nowwed te ed galt åhvr; en støddesløs knæjt: halvvoksen knægt: sootet: venskabelig; næpmundet: næsvis; rempling: stor kalv; sjangle: sjusket fruentimmer; snelk: et lille stykke brod; slabaski: uordentlig mandsperson; smut: smal gyde; nøwte: villig; rabisken: uordentligt fruentimmer: guslarøn: overflødigt;...
da.etk.JAT_06_0_01064
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Anders Post boede i et sted lige vesten Kjærshoved, og han var slem til at stjæle. En gang var han til Gjelleruplund marked og kommer til at stå bagved et par mænd, der lige havde fået handlet og skulde ind og have lidkjøb. Så skulde manden til at betale studen, han havde kjøbt, men da står Anders Post bag ved og snapper en femdalerseddel fra ham. De...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Skatferen i Sandholts-Lyndelse, Johan Ar.dreas Hansen, boldt følgende tale ved bryllupper: Kjære gjæster! Dette vort brudepar så vel som deres forældre og soskende lader eder alle kjærligt takke for den ære og tjeneste. I har vist dem i dag ved at deltage med dem i deres bryllupsfest, idet I har samlet eder i dette bryllupshus og fulgt dem i en yndig...
For ca. 50 år siden tjente der to karle. Kristen og Niels, og to piger, Hanne og Ane, i Koldens malle. Ane var en stilfærdig pige, som passede sit arbejde, hvorimod Hanne var en forfløjen tøs, som havde mere lyst til at komme ud og rives med karlene. Om vinteren spandt pigerne, og om aftenen fik de Niels til at vinde tene for dem, hvilket han også var...
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
Præsten i Broby talte en gang på prækestolen om at være velvillig mod de fattige og fortalte om en mand, der al tid var villig til at hjælpe og kjørte tit om søndagen for andre, ja, endogså tit om natten, og sådan blev han ved at afmale mandens godgjørenhed. Men han havde også de dårligste heste i hele byen. En gammel bonde, der havde hørt opmærksomt...
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig...
Lærer Krebs i Skivum kjendte godt spillemanden, og så sagde han til ham ved et bryllup: Du skal ofre godt, jeg skal nok holde dig skadesløs". Det var ikke altid, spillemanden gik til offers, men somme tider gjorde han det. Ja, han havde ikke godt råd. Jo, når du nu ofrer en daler, så ofrer jeg dig det samme på tintallerkenen, og så må...
Der boede en mand i Over-Ure, der hed Per Pølse. Så kommer han en dag til præsten i Haderup på den måde, at han vilde betale hans tiende, og som de sidder og taler nok så gemytlig, kommer Per Pølse til at spørge, om han kan få et barn i kirke på søndag 8 dage. Det var præsten også villig til og spørger: Hvad dag er barnet født?" Han giver det svar: Det...
I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
Jørgen Knudsen fra Sebber, der døde nu i foråret, var med fregatten Gaiathea, der afhentede Thorvaldsens sager. Han var stor og stærk, men et pjok. De kunde få ham til alt hvad det skulde være, både ondt og godt. De brugte ham som dreng om bord, han slog natpotter ud og var gallionsskraber og skulde løbe med svaber og pos og gjøre rent efter hund og...
Niels Dyrbjærg i Vesterskov i Levring kjorte tit til Holstebro og andre kjøbstæder med træ. Han havde en tysk karl, de kaldte Jakob Konradt, han var meget for kommers. Så boede der en husmand ved siden af, der hed Per Degn, det var netop broder til Mikkel Dalsgårds kone, han var også meget for kommers, og han kom tit om til Niels Dyrbjærgs, når manden...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Sidsel Rollands var egentlig fra Store-Ring, og hendes mand, Døve-Lars, drog omkring som glarmester. Folk var rædde for ham, og de gav ham alt, hvad han bad om. Han kom ind til Anders Holm i Skibby og sagde: God-dag. God-dag, Lavst, og velkommen! A håer dæ lisså kjær i daw som en hawerkjære. Ja, den kan du så meget gjærne få, Lavst. Da han...
Når der døde et kreatur, skulde de have en rakker til at flå det. Min oldefader red hen til Dejbjærg til Niels Mus, på et gammelt helmis, han vilde have slagtet, og så skulde han følge med ham hjem at flå. Men han var ikke hjemme, han var gået ud på jagt. I det samme hus boede der en, der hed Jørgen Kat, og katten og musen havde kun ét rum at være i, han...
