Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
30 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: villele
Olo Hammer i Julianehede var en rigtig tyvemeste Han stjal alle hans dage og var en gang sæ villele, at 1 kjørte omkring og stjal. De mistænkte ham tit, og han blev holdt, men lige meget kom der ud af det. En gang han t anholdt, kom politiet fra Kjellerup efter ham, og der skulde lejes en vogn til at kjøre med dem, men arrestforvareren og fuldmægtigen...
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
da.etk.JAT_04_0_00227
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: “Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
En gammel kone i Salling plejede, når hun lagde sig til sengs, at smide sig ned på underdynen, tage særken til side og sige: “Så i Jesu Kristi navn”. Det havde nogle karle mærket, at hun bar sig sådan ad, og de lagde en aften et æg i sengen. Det gik så i stykker, og hun gav et vræl af sig og glemte jo hendes bøn. Lærer Godsk, Kalvhave.
da.etk.JAT_03_0_00277
Remse om mændene i Gjerlev. Lavst Broløs han * haste betændt, Jens Frandsen han æ rask å gesvindt, Anders Lærke han hå så stakket nå fenger, Kræn Smæj han wårer it længer, Pe Venter æ en deppeteret mand, Jakkob han sætte niesen i land, Kræn Pæjeses Jænns han æ lang å smal. Smæjen han æ flywwgal, Søren Jonsen han æ bodde tyk å drøw, Jæns Baj han æ bodde...
da.etk.JAT_01_0_01597
Byremse fra Gjerlev v. Randers. Murmesteren han er rap og gesvindt, Jens Frandsen han er hastig betindt, Ajs Lærke mæ di stakket finger, Soren Smej han gor å gor å kommer alder længer, Per Vinter de er en deputeret mand,1) Jakob han sætter nejermunden fram, Kræn Piesens Jens han æ lang å smal, Smejen han æ flywgal, Niels Baj han æ vind å skjøv, Søren...
da.etk.JAT_01_0_01529
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: “Du pisser...
da.etk.JAH_06_0_00921
En mand, der hed Per Tælling, skulde af sted efter jordemoder, hun boede nu her i Bjærggrav. Da han kom så efter Skringstrup, kommer der en kone til ham, og han holder og suakker en tid. Så siger hun endelig til ham: „Hvad, hvor skal du til at hen, Per, i dagu. — „A skal missel efter jordemoder". — „A, så skal også Dæwlen regier dæ, dit smøl, du er!" Så...
Kobbersmed-folkene var så villele, at de havde en hest at kjøre med. De havde så grusselig mange børn, at de ikke kunde føre dem med dem uden at få dem kjørt. Nogle af deres børn er blevne bosiddende her, og én bor henne i Strandby sogn. Just Vinter, Løgsted.
De rakkere, der var så villele, at de kunde få et hus at bo i om vinteren, de kaldtes de store rakkere. Den gang der blev jagt pa rakkerne, fangedes slet ingen her i kommunen, for de havde fået et nys om det i forvejen, og de vilde ikke fanges i Herredsfoged Jantzens jurisdiktion. Derfor strømmede de herfra, inden dagen kom. Andeis Kristian. Vesterbølle.
Østerrigeren i Mariager gik omkring og kurerede i mange, mange år. Vor nærmeste indsatte doktor var i Hobro. Iglshøj-smeden var også dygtig til at kurere i hvad det var, ja, han var en villele mand, og det var uden stor bekostning. Han blev mældt mange gange, men kom aldrig til at give mulkt, og til sidst gav doktorerne ham frit lov. Niels Svendsen....
da.etk.JAH_05_0_00222
Der boede her i Gjeding for et halvt hundrede ar siden en klog mand, de kaldte den hvide smed. Han praktiserede ikke alene her, men rejste også ned i Hads herred og mange andre steder og kurerede både på mennesker og dyr. Efter hans død fortsatte enken hans virksomhed, da hun havde hans bøger og gav råd ud efter dem. For resten var hun noget enfoldig....
da.etk.JAH_05_0_00219
Der var en musikanter, der gik omkring og vilde prove andre musikantere, for den slags folk har god lyst nok til at spille hverandre ned. Så kommer han til en by, hvor der gik rygter af at være så villele en musikanter, og han får godt nok huset opspurgt. Da han kommer nu ind, beder han goddag. “Hor”, siger han, “du er jo musikanter”. — “Ja”. — “A er...
da.etk.JAH_05_0_00054
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
da.etk.JAH_04_0_00200
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
da.etk.JAH_03_0_00066
I Vole-Højgård boede mine Bedsteforældre Gamle-Svend og Gamle-Ane. Han var ikke nogen dygtig Landmand, og fik kun lidt ud af Jorden, der var på op imod hundrede Tønder Land Mark og Mose, men så kjørte han af og til ud på Pottehandelen. Han kjørte helt ned til Skive, og når han ikke rigtig kunde få Handelen til at gå, tog han gamle Potter eller Potteskår...
da.etk.DSnr_04_0_00693
Der ovre på Tirsbæk var en Mand, som hed Lunge. Først rendte han om med Kniplingstasken og Kræmmerposen, og så blev han så villele, at han fik Hest og Vogn at kjøre omkring med. Så kom han ud til Vesterhavet og kjørte omkring der også. Da kom han til en Gård, hvor der stod sådan et særegent Ællingtrug i Gården, som Ænderne havde at drikke af. Han var...
da.etk.DSnr_04_0_00261
En mand i Fruering havde sådant uheld med sine kreaturer, at han snart var bleven helt øde. Så havde han hort om en sva^rt klog mand ude i Vesteregnen, og han besluttede sig til at rejse ud at spørge ham til råds. Da han havde redet en tre dages tid, kom han en aften netop kl. 12 til et sted, hvor der før havde stået en kirke, og der horer han sådan en...
da.etk.DS_07_0_01404
I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun forheksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brændevin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres...
da.etk.DS_07_0_01019
3