Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Give har de ligesom andre steder i Vejle-egnen holdt konegilde. Når et barn var født, blev nabokonerne bedt til at komme: A skulde hilse fra vor få er og vor moer og vor lille dreng (eller pige), om I ikke vilde komme hen i eftermiddag og æde en skefuld sødgrød. Når de så kom, blev de sat op i øverstestuen. Den, der var den villeste, blev sendt ned...
Der har ikke været andre gilder her i sognet, lav æ kan huske, end Kirkens øl. Der var en kirkeværge og så 12 mænd, som de kaldte for tolvmænd, de var valgt af beboerne. Disse tretten mand tillige med hver sin karl de samledes til det her gilde, der holdtes i efteråret i oktober eller november, og det var altid ved kirkeværgen, der førte regnskabet, og...
For ca. 50 år siden tjente der to karle. Kristen og Niels, og to piger, Hanne og Ane, i Koldens malle. Ane var en stilfærdig pige, som passede sit arbejde, hvorimod Hanne var en forfløjen tøs, som havde mere lyst til at komme ud og rives med karlene. Om vinteren spandt pigerne, og om aftenen fik de Niels til at vinde tene for dem, hvilket han også var...
Min broder gik i skole til lærer Toft i Lindum. Han kunde ikke uden to lektier, og dem byttede han, så han læste én af dem hveranden dag, og det blev han ved med, til han skulde gå til præst, så måtte fyren til at lære noget mere, og så læste han både nætter og dage. Degnen vidste ikke bedre, end at han kunde hans lektie så meget godt hver dag, og han...
En karl, der tjente på en gård, tykte, at deres øl var vel tyndt. Så en dag vil han da give konen så stille at forstå, hvad han mente, og så siger han, at han kunde lære hende, hvordan hun kunde komme nemt til at brygge. Nå, hvordan da? Jo, hun skulde lige smide en skjæppe malt ned i kjelden, og så var der brygget det villeste øl, en kunde forlange her i...
En gammel kone på Svinhøj i Arrild sogn havde en datter ved sig. Da denne havde meget at bestille med at gå ud -på syarbejde, sad den gamle kone ene hjemme og læste da ofte om Napoleon, som var hendes samtidige og kun lidt ældre. Hun kaldte ham bestandig Bonparde. En 10, 12 år efter Napoleons død kom datteren en aften hjem med et frø, hun havde fået til...
Mathias Stumpentå var gift med Maren Marie, der skal have været en præstedatter. Han var den villeste til at fiske, a har set, især til at fange ørreder. Han havde en medegaj at fange dem med, kastede den ud, hvor der var et hol, og kunde der trække dem op. Hans kone var så god til at spå, især i kaffegrums, for kaffe vilde hun så gjære have, men også i...
Imellem Sætbæk og Varde er en dal, de kalder Lange dal. Der skal en kjøbmand være bleven slået ihjel. Han savnedes, og øvrigheden knnde ikke få det opdaget. Så klædte politiet sig om og gik ind i en kro, hvor han vidste, at alle slags folk søgte til, og der sætter han sig hen ganske stille som en anden rejsendes. Der kommer flere, og de får noget...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Deres gadebasse i Assentoft skal have kommet og stjålet en majbøg her i Haslum skor og plantet den på Assentoft gade. Tre unge karle blev udtagne om efteråret til at forestå lystigheden, og den villeste var gadebassen. Når de ikke kunde løfte ham til loftet, var han fri. Hans lam var gadinde, så parret hed gadebasse og gadinde. Gadelamsgildet var i...
Pintsedag rejstes majbogen. Nar der ikke var grene nok, borede de huller i stammerne og slog knager i hullerne. Der kom hver pige og hængte sin krands, og når en karl så var god til at klyve, tog han den krands, som hans gadelam havde hængt, og kløv op med den og hængte den længere op i træet. Den karl, der kunde klyve højest op i toppen, han var den...
St. Hans aften skulde de unge have legestue. Når det var blevet mørkt, gik de op på den nærmeste høj, hvor et hjul var stillet op på en stage, og der tændtes da blusset. Så begyndtes opremsningen af de unges navne, par for par, og for hvert råbtes: [Jens Larsens Mads og Per Smeds Maren]! Hej, sikke dejlige blus! og hvis der var et par særlinge, blev de...
Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte børn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt. Enten måltes de tråd, eller de "bandt byen rundt". I første tilfælde slog de en løkke på garnet der, hvor de skulde kappes til. I andet tilfælde bandt de 4 pinde for hver gård i byen, begyndte på den første og endte...
Generalen på Engelsholm, Petersen, blev så gal, at galden flød over på ham, og han døde. Han havde en kusk fra Kjøbenhavn af, der hed Tyge og havde tilsidst et lille hus at bo i ude på marken. Generalen var en gang i Vejle, og der på gjæstgivergården blev han trædagtig sammen med andre fine herrer. Så begyndte de at trædes om, hvem der havde den villeste...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Min bedstefader blev af sine forældre sendt til hove på Klavsholm at klippe får, det var han så god til. Det var nu egentlig kvindfolkenes arbejde. Da han tnældte sig, sagde ladefogden til ham: "Hvad vil du?" "A skal klippe får." "Det kan du ikke gjore ud, så kan du ga hen og moge i torvehuset." "Nej, a skal nok klippe mine får, a skal gjøre det...
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
32 Når hovbønderne fra Agård mødte på Sop-Eng for at slå, havde hver karl en ridehest med, og når så slætten havde ende, skulde de Først have et lille dandsegilde der på engen og havde altså sørget for at få musikanter til det. Dernæst skulde karlene op at ride, hver på sin hest, og ride ind til Fjerritslev. Alle vognene med de andre slåfolk og piger...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
Min bedstemoder fortalte følgende: En vinter var det så knapt i Almtoft med rug, at de måtte kjobe. Så tog de det villeste par bæster, der var i byen, og den bedste beslagne vogn og kjorte ind ad Salling efter det, for der var ikke rug at opspørge i omegnen. Men der var heller ikke at få. Så måtte de atter kjore tilbage, tog igjen de bedste heste og...
