Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Svalen ligger i dvale om vinteren i sandet, og viben i moradser. Maren Bonde.
Storken rejser ikke bort, før den har set det første bygneg, og viben ikke, før den har set den første høstak. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
Mariæ bebudelses dag (25. marts) skal viben have fire æg i reden, så bliver det et godt år.
Peders dag kommer viben op af kjæret og pa Marie bebudelsesdag (25.marts)barden4æg i reden. N. K. Pedersen, Gr.
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Da Viben havde skreget: »Pin ham!« sagde St.-Peder: »Forbandet est du, Viib, men hellig' er din' Æg, og forbandede er dine Unger, så snart de kommer ud af Skallen.« Fabjærg.
Da Vorherre var korsfæstet, kom Storken og sagde: »Styrk ham«, derfor er den en hellig Fugl, som ingen uden Fare for Liv og Lykke tør gjøre noget ondt. Derpå kom Svalen: »Sval ham!« Derfor holdes den og i Ære. Lærken sang: »Læsk ham,« og derfor lovpriser den sin Skaber fremfor alle Fugle og er afholdt af alle. Men Spurven skreg: »Spark ham,« og derfor er...
Viben: «Pin ham, pin ham!» Stenpikkeren: «Sten ham, sten ham!» Rylen: Riv ham, riv ham!» Storken: « Styrk ham, styrk ham!» Spurven: «Spar ham, spar ham!» Lærken: «Læsk ham, læsk ham!» Tåffelen (bekkasinen): «Tuml ham, tuml ham!» Jeppe Jensen, Åkjær.
Svalen bad: «Sval ham!» Viben skreg: «Pin ham!» Storken sagde: «Styrk ham!» N. Kr. Pedersen, Grynderup.
Viben sagde: «Pin ham, pin ham!» spurven: «Spark ham, spark ham!» storken: «Styrk ham, styrk ham!* lærken: «Læsk ham, læsk ham!» og svalen: «Sval ham, sval ham!» T. Kristensen.
Storken sagde: «Styrk ham, styrk ham!» svalen sagde: «Sval ham, sval ham!» lærken sagde: «Læsk ham, læsk ham!» og hjejlen: «Hjælp ham, hjælp ham!s> Viben der imod råbte ondskabsfuld: «Pin ham, pin ham!» Siden den tid kan viben for dens ondskab ikke finde hvile på noget træ, således som de andre fugle, men må bestandig hvile på jorden. H. Petersen,...
Da Jesus hang på korset, floj storken, svalen og viben oven over. Storken sagde: «Styrk ham !> svalen sagde: «Sval ham!» men viben sagde: «Pin ham !» Derfor er de to første fugle yndede, hvorimod den sidste er ildeo set. Martin Nielsen, Stangegård, Åkirkeby.
Da Vorherre hang på korset, råbte en lille fugl: <Sval ham, sval ham!» Derfor blev den kaldt svalen. Viben skreg: «Pin ham, pia ham!» Men til sidst kom der en stor fugl og råbte: «Styrk ham, styrk ham!» og derfor blev den fugl kaldt storken. N. Madsen, Vorgod.
Da Jesus hang på korset, floj der fire fugle forbi, og den forste, der var en lærke, sagde : «Læsk ham, læsk ham!> Den anden, nemlig storken: <Trost ham, trost ham !» Men viben sagde: «Pin ham, piu ham!» Derfor er viben forbandet, hvorimod de tre audre er hellige fugle. Maren Bonde. Den fjerde fugl er glemt af afskriveren.
Viben må bygge sin rede på jorden til straf for, at da den floj over Frelserens kors, skreg den: «Pin ham!» Annette Jensen.
En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev lagt på ovnen, men da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. P., Grynderup.
Alle pebersvende bliver til horsegjoge, og pebermøerne til viber, når de doer. Når man lægger mærke dertil, vil man kunne hore, at viben siger: «Hvorfor vild du eet! hvorfor vild du eet ?» Horsegjøgen svarer da og siger: <Fordi a turd eet, fordi a turd eet.» N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
Alle pebersvende bliver skronnehorse, og alle ugifte piger viber. De mødes på Skrobelev hede, og viben siger nu: Hwi vi-i du it, hwi vi-i du it?» Palle piøe_
Medens Vorherre vandrede på jorden, kom han en gang forbi en viberede, og viben, der troede, at han vilde tage dens æg, begyndte da at råbe: «Tyving, tyving !> Vorherre sagde da, at fordi den kaldte ham en tyv, skulde den aldrig få lov til at hvile sig på noget træ, og derfor ser man aldrig viberne sidde på træer. H. P. Nielsen, Sejling.
