Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den vestlige Del af Donneruplimds Skov er nedgravet en Skat, hvorover der brænder Lys. Opt. af Biilow, Donneruplund, 1901. Give S., Nørvang H.
Der har stået et Slag ved Feld Mose i det vestlige Hjørne af Vindelev Sogn, og der er fundet Våben i Mosen. Den har sit Navn af, at der har stået en Felt der, og Vindelev har Navn af Vindegods, som Sejrherrerne vandt. I Lureby (Kollerup S.) lurede de efter deres Modstandere, og Fløjstrup (Vindelev S.) kaldtes sådan, for det var en Fløj til Vindelev....
Harrissø skal efter Sagnet have Navn efter Kong Harald, der har ligget og fisket der. I den vestlige Del af Byen er endnu en stor Mose, og her har Søen altså været i gamle Dage. Givskud S., Nørvang H. Rasmus Stærk, Jelling Mark.
Lige norden for den nye Landevej, der nu går fra Vejle til Bræsten, på Kjærbølling Mark omtrent midtvejs mellem Skibet Station og Kjærbølling By ligger på højre Side af Vejen, en 30 Alen inde på Marken, 3 Huller i Flugt med hinanden. Den første eller vestligste kaldes Parykmagerhul, og det har Navn af, at her skal efter Sagnet en Parykmager fra Kolding...
Ude ved Tenen i Vejle Å stod indtil for nogle Dage siden et gammelt Hus eller Skur opført af Planker og sandsynligvis bestemt til Opbevaring af Fiskeredskaber. Det stod på Egepæle ud over den vestlige Side af Åen, så man ikke kunde komme ind deri fra Landsiden. Indgangsdøren eller -porten var nemlig ude over Vandel i Husets sondre Side. Lige over Døren...
De første Beboere i Løjt Sogn skal have boet i det nuværende Bodum, hvor de to vestligste Gårde forhen kaldtes Havhoved, hvilket tyder på, at de har haft Forbindelse ved Havet. På Skovby Østermark og tæt ved Stranden i Nærheden af Sønderskov findes nogle Marker, som kaldes Fiskersti. Beboerne fra Havhoved skal have haft en Sti over disse Marker, som den...
Riber-Vejen går ud fra den gamle nu nedlagte Gjødding Vej tæt op østen om Randbøl Kirke (Tørrild H.), så vesten om Randbøldal, ud gjennem Ovre-Daldover og så gjennem det vestligste af Bindeballe Marker og gjennem en Hule der, som endnu kaldes Riber Hule, fortsætter så over Kristian Ejegods Marker og op forbi Over-Maries-Nådes Mark, dernæst op tæt østen...
Gjennem Stenholt Krat går en dyb Hulvej, som endnu kaldes Skygge Kirkevej. Endnu sees der Spor af den mod Øst ind imod Kragelund, hist og her, hvor Heden endnu ikke er bleven opdyrket. Det var en Kirkevej ej alene for Skygge, men og for Engesvang og for hele den vestlige Del af Kragelund Sogn, og man måtte den Gang fra Engesvang helt om ad Klode Mølle....
De vestlige Sogne Tise, Vrensted og Tolstnip skulde for at komme til Ålborg helt om ad Jerslev Broer (der var nemlig to), en halv Mil sydøst for 0.-Brønderslev. Der var nemlig så stor en Lavning, at man ikke anden Steds kunde komme over. Folk drog norden om V.-Brønderslev og så over til den gamle Kongevej der ved Pukkelhuset. Derfra går så Vejen i...
Om Bindeballe i Randbøl Sogn fortælles, at denne By for lange Tider siden lå omtrent en Fjerdingvej mere vestlig der, hvor den magreste og mindst frugtbare Jord ligger og i Nærheden af den gamle Kongevej, som kaldes Kong Valdemars Vej, og som han red på ned til Dronning Dagmars Dødsleje. Nu bruges denne Vej snart ikke mere der på Egnen, men det var vel...
Overfor Båstlund i den vestlige Del af Hygum Sogn ligger nogle Enge, som hedder Lundholm. Der i Heden norden for har ligget en Gård, som hed Lundgård, og den sin Eng har gået helt om til Hjortvad Bro, men Gården er forsvunden. Engen hører nu til to Gårde i Fedsted, og den ligger norden for Hjortvad Å, men alle de Fedsteds andre Enge ligger sønden for...
Når man færdes ad Vejen fra Ravning Station og op til Ravning By, har man en meget dyb og meget snæver Dal på sin venstre Hånd, der nærmest ligner en meget gammel Hulvej. Den kaldes Fandens Dal, og oppe på den vestlige Skrænt findes en Forhøjning, hvorpå der skal have ligget en Borg. Den er på Abildgårds Mark, og Pladsen kan godt se ud til at have været...
Da Beboerne i Egvad havde dannet en egen Menighed, ønskede de også at bygge sig en Kirke. De fandt en Bygmester, der var villig til at tage sig Arbejdet på, og der blev fastsat en Dag, da Kirken skulde være færdig, og den Bestemmelse blev taget, at hvis den så ikke kunde være færdig, skulde Mesteren lade sit Liv. Værket skred også i Førstningen rask...
Løjt Kirke skulde først have været bygget i Elbjærg Løkke, der ligger til venstre, når man østfra er kommen forbi Smedebjærget, og til Dels begrændses af Barsmark Kirkevej og Kraps Forte. Smedebjærg kaldtes forhen Elbjærg, og det nuværende Navn hidrører fra en Smed, som boede der. Men de Materialier, som blev førte til Pladsen om Dagen, flyttedes om...
Øster-Logum Kirke skulde have været bygget vestlig for Harslund på en Mark, som endnu kaldes Kirkedal, Men om Natten blev Stenene og Træet, der allerede var tilkjort, flyttet hen til det Sted, hvor den nu står. Dette blev antaget for en Tilkjendegivelse fra Gud, og så blev Kirken bygget der. Det Sted kaldte de Locum dei o: Guds Sted. Derfra stammer...
I True har været en Kirke, men det vides ikke, hvornår den er nedbrudt. Den Gård, der nu ejes af Johannes Rasmussen, skal have været Præstegård, og en i dens Mark værende ubetydelig Bæk kaldes endnu Præstens Rende. Gårdspladsen har også et for en Bondegård usædvanlig stort Rumfang. Kirken har ligget på den vestlige Del af Skolehaven og den tilgrændsende...
Forhen var Dandiget en meget stor Vold, der havde en Udstrækning af en Fjerdingvej og var mindst 12 Fod høj og 20 Fod bred. Den begyndte med den vestlige Ende nede ved Gamle-Purhus og strakte sig i østlig Retning ned efter Ejstrup til Asferg Mark, hvor der kommer et moradsigt Strøg. Der siges, at Diget er kastet 1 Nat, og at der går Spøgeri ved det. Der...
I Hedenskabets Tid var der en forfærdelig stærk Kjæmpe her på Nordby Land, og der var lige sådan en forfærdelig Kjæmpe på Helles. De to Kjæmper besøgte hinanden, og han på Samsø havde en grumme smuk Datter. Endelig fik den anden Lyst til Pigen og fik Lovning på hende af Faderen. Men i det samme Godlag Danske Sagn. III. 2 var Datteren ude at rejse, og der...
En Kjæmpe ved Navn Rune havde en smuk Kone, og hende fattede en anden Kjæmpe, som hed Balder, Kjærlighed til; han havde nok også uanstændig Omgang med hende. Herover blev Rune vred og udfordrede Balder til en Tvekamp på Tunø. Her fældede Rune Balder, og han blev begravet i en Høj på den vestlige Side af Tunø, som kaldes Balders Høj. Mikkel Sørensen....
