Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
66 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: verden
Lav a var Ungkarl, skulde a en Aften mellem 10 og 11 kjøre fra Dons til Almind og hente Lærer Simonsen, som var der ovre, det var ham, der siden kom til Bjært. Udenfor Byen kjørte a på Landevejen pludselig imod en fast Gjenstand, så det gav et stærkt Sæt i Vognen, og Hestene sank ligefrem i Knæ, og a troede da, Vognen var vælt. A kommer til Almind og...
Den samme Niels Ufødt i Sindal havde for Resten for Skik om Eftermiddagen at gå ud, og i Steden for at komme hjem til almindelig Spisetid faldt han i Grublerier og blev væk til langt ud på Natten. Konen var kjed af det og måske lidt skinsyg, men da Præsten var en myndig og lærd Mand, kunde hun ikke ret gå i Rette med ham om det. Så lagde hun Råd op med...
da.etk.DSnr_04_0_00576
År efter Verdens Skabelse 3967 d. 25de Marts, som var en Onsdag, blev Gabriel udsendt til Jomfru Maria og forkyndte tiende, at hun skulde føde vor Frelsere Jesus Christus. År 3967 efter Verdens Skabelse blev Christus født d. 25de December, en Fredag, og Jesu Moder var født efter Verdens Skabelse 3953 d. 8de September. Altså var Jomfru Maria, da hun fodte...
da.etk.DSnr_02_K_00012
Sybille skal have spået, at når den Tid kommer, at Vogne trækkes af Sted uden Heste for, da er Verdens Ende nær. Hun har også spået, at mod Verdens Ende skal man pløje både Bakker og Bjærge, og Sommer og Vinter skal omtrent blive ens. Fremdeles har hun spået, at når man skriver tre Nitaller i Årstallet, er Verdens Ende nær. Svend Peter Jensen.
Sybille har spået, at når Mandfolk bliver lige så blå som Akkelejer, og Kvindfolk lige så brogede som en Skade, så er det imod Verdens Ende. Mette Sofie Larsdatter, Bindslev.
Elling Å løber sønden om Kirken, men Sybille har spået, at den skal komme til at løbe norden om, og den skal selv bryde sig Vej. Dette skal den gjøre og fuldføre i sin fulde Vidde og Bredde i tre Solemærker. Der siges også, at Åen en Gang skal blive så smal, at den kun bliver 6 (4) Alen bred, og så er det mod Verdens Ende. Karl Axelsen, Strandby.
da.etk.DSnr_02_G_00273
Der ligger en stor Sten på Randbøl Hede, og når den flytter sig over på Skjærlund Hede, og der så kommer en hvid Due og sætter sig på den, så er det nær imod Verdens Ende. Det har min Fader så tit fortalt for os Børn. Niels Andreas Jensen, Hedegård.
da.etk.DSnr_02_G_00271
Jeg gik mig i Jesu Urtegaærd, jeg så' til hans hellige fem Sår, de stode mig alle åbne for. Gudfader sagde så vennelig: »Min Søn, stat hårdelig og strid mandelig, Døden er endelig, og Glæden er evindelig.« Hvo, som læser denne Bøn tre Gange Aften og tre Gange Morgen, førend han opstår, førend han udgår, og førend han æder af Verdens Brød, hans Sjæl skal...
da.etk.DSnr_02_G_00229
En Jæger var gået til Alters og havde beholdt Vinen og Brødet i Munden. Det spyttede han så ud i sin Bøsse og skød det op imod Alteret, idet han ønskede, at han måtte blive ved at være Jæger til Verdens Ende. En Aften kom han ind et Sted, hvor der stod tre Døre åbne overfor hverandre. Folkene skyndte sig at hente en Stud, og den rev hans Hunde ihjel, og...
da.etk.DSnr_02_C_00058
Der boede en Mand i en lille Gård østen Kirken i Østerild, han havde en Broder, der boede i Bjærg. Lige i Bygsæden kommer der en bitte Dreng rendende fra Bjærg til Østerild: »Æ skulde sige fra min Fader, han er værgeløs bleven så syg. Moder troer ikke, han kan leve. Vil du ikke komme derover?« — »Det kan æ snart ikke,« siger Manden, »for vi skal have...
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en...
da.etk.DSnr_01_0_00931
Der var en Nisse i Rævlakke i Hørby Sogn, hans Fader hed Jens Rævbakke. Han kunde vel være lidt over en Alen høj, ret en bitte Tingesten, var lådden i Ansigtet og havde en lang Næse, og hans Hoved var ikke større end på en Kat. Han stod altid på en Stol og så over Kakkelen. Når han var ude stod han og så ind ad Vinduet. Han kunde ikke sige andet end:...
da.etk.DSnr_01_0_00693
Et barn her i byen led af engelsk syge, og så fik moderen det råd af en klog kone, at barnet skulde være helt lukket inde i 8 dage og måtte ikke gjores rent i den tid. Moderen måtte dog være inde ved det for at give det sin mad. Den skulde stikkes ind gjennem et vindue, og ingen verdens ting måtte bæres ud fra dem i den tid. Barnet lå i vuggen og blev...
En mand i Vrove, der hed Jens Troelsen, vilde giftes, og så bejlede han til piger hist og her på store gårde, men ingen vilde have ham. Så søger han råd hos en natmandskone, der boede på æ Bjærg og hed Ingeborg på æ Bjærg. Hun giver ham det råd, at han skulde lade lave hos en smed en ring så stor, te den kunde gå over hovedet, og så skulde han bære den...
En gang var der en klog præst i Vilsted og en kone, der kunde hekse. Eu aftenstund i mørkningen gik præsten hen til en gårdmand der i byen og sagde til ham: »I morgen er det brune øg død, Mads.« — »Det kan a magi ikke vide«, siger han Mads; han sagde nu altid »magi«, han stod netop og spændte fra, og øget skadede ingen verdens ting. Ja, nu kunde han bare...
da.etk.DS_07_0_00206
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
da.etk.DS_07_0_00033
Alle fire verdens djævle lede denne tyv hid, som stjal mit gods den dag N. N. og på det sted N. N., hvor det er stjålet og skal gives tilhage. (Så kaldes på djævlene). »Nå, hvordan lyder det?« — »Nej, uu baws, det vil a rigtig nok ikke sige, det er alt for forfærdeligt.« Båjj-Peter, Sørup.
En mand her i nærheden har fortalt mig følgende: Den gang jeg gik hjemme ved min fader, som I vel véd, så skulde jeg en dag gå ud i marken og hente hestene hjem. Jeg satte mig op at ride på den ene, og så kom jeg forbi en husmand, der havde lovet os nogle hvidkål, og dem gav han mig så med. Lidt efter blev hestene sky og satte i fuld fart hen over...
da.etk.DS_06_0_01006
De Nordmænd, der gik om og bad, de var jo så kloge. Sådan en én kom til et sted, hvor de var ved at bage; men de havde ikke stunder at give ham noget. Hvi han så var gået, gav de dem til at dandse, og folkeue kom af marken, men kvindfolkene dandsede endnu og havde ikke lavet middagsmad, og brødene var ikke i ovnen. Kurlene kunde ikke forstå, hvordan det...
da.etk.DS_06_0_00922
Der var en mand i Holsten, der vilde have en gård bygget, men han kunde ikke evue at lå den sådan, som han vilde have deu. Så gjorde han akkord med Djævelen, at han skulde bygge ham en gård, og den skulde være færdig med bygning, fra solen gik ned, til kokken galede, og til gjengjæld skulde manden tilhøre ham, men dersom det gik ham på, fik han intet for...
3