Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Med denne her stjerne, som vi her har, vil vi kuns for eder erindre; de vise fra osten, som stjærnen blev vaer, da de søgte Jesum at finde, og over det hus, hvor hele verdens lys, vor frelser, lå svøbt i en krybbe. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede. du haver al ting vel bered. Vær os alle nådig Gud med glæde. Den vinters trang du drevst af land, du lover os majmåneds sang. Lad sommeren os gå til hånd Vi pløjer i vort ansigts sved, og såer god korn i jorden ned. Vi kornet ind i laden fik til brød og øl i laderne. Lad hønen gjøre æg på fad...
Jeg elsker dig så inderlig over hele verdens guld, vil Gud det have, så vil jeg dig have til min brud, vil du mig være tro og huld og aldrig på vor jord en anden give hånden din, det er mit ønskes mål. Lægebog i arkivet i Viborg. C. Christiansen, Hellevad. 1844.
Krigsråd Gleerup til Lundergàrd havde ladet en af sine fæstebonder indsætte i Viborg tugthus, fordi han en nat havde sået sin naboes mark til med ukrudtsfro. Han blev almindelig kaldt broder Jig (eg), fordi han i sin tid havde stjålet et stykke egetræ, og han beboede en halvgård, der ligger næst vest for Østergård i Nørre-Saltum. Da broder Jig efter...
Når st. Georg korsfæster Gud, og st. Marcus gjenopvækker ham, og st. Jobannes bærer ham, er verdens ende kommen. Nostradamus. Når langfredag falder på 23. april (Georgius dag), 1. påskedag på den 25. april (Marcus dag) og Kristi legemsfest på den 24. juni (St. Hans dag). Det skulde indtræffe 1886. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Her i Vandel er enduu en bykjelde ved højre side på vejen efter Almstok. Der, hvor nu smedien ligger, var i ældre tid en bakke, der kaldtes Hjordebanken, og her samledes byens kreaturer, når de om morgenen skulde drives ud i heden. Der var drift ud til alle fire verdens hjørner, og hederne gik temmelig tæt ind til byen. Mogens Jensen, Vandel.
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
En kone i Tørslev havde en kjæreste, der hed Mads. Så spørger hun ham ad en dag: Hvor er Amerika, Mads? er det langt på den anden side af Rajs (o: Randers)?" Han svarer: Er du gal, Sidsel, det er jo i en anden verdensdel". Å, Jøsses", siger hun, det er måske der, vi kommer hen, når vi døer". Dalbynedre.
Jeg skulde have en til at rense mine kakkelovne, og det var Jens Frederik god til. Nu vidste jeg, at han havde været straffet, og så sagde jeg til ham: Kan jeg nu stole på, at du ikke stjæler fra mig? Ja, svarede han, en skulde da vel ikke steel fra den, der gjør jen wal. Ja men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen. Dertil svarede han: Ja, De...
Ane Horby var et grumme pænt og dygtigt kvindfolk, men hun var kjed af hendes mand og al verdens ting. En dag måtte hendes dreng blive hjemme og skulde ikke i skole. Det var hun glad ved. Hun bagte pandekager til ham og gav ham så meget godt. Hvordan kan det være, du er så god ved mig i dag? siger han. Ja, det vidste hun snart ikke. Så skulde han...
Kræn Tind fra Skjørbæk han gik med stjærnen. Han sang: Med denne her stjærne, som vi nu her har, ville vi kun alene erindre den stjærne, de vise fra Østerland blev vaer, da de søgte Jesus at finde; og der hvor de så den stjærne at stå, var huset, hvor Jesus var inde. Men da kong Herodes det hørte, blev han forskrækket, og alle med hannem, han kaldte...
Nytårssang. 1. En sang jeg eder sjunge vil, Gud giv os sin nåde! kom hele verden og hør til. Så sandt det er nytårsaften. 2. Kristus vor Frelser han er fodt, og al verdens sorg er helt forødt. 3. Maria er hans moder kjær, og foruden mand hans fodsel er. 4. Kristus ned på jorden kom, og han kommer igjen for at holde dom. Efter at have sunget disse...
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede! lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
En proprietær på Nygård, der hed Buch, havde en søn, der arvede gården efter ham. Han bejlede til al verdens piger, også til pastor Jantzens døtre. Da han fik nej hos dem alle sammen, bad han en dag hans pige at vaske sig og klæde sig på, og så skød han hende ind i sovekammeret og sagde: "Du har været tro over lidet, jeg vil sætte dig over mere, gak ind...
Min forste Kones Stifmoder hun boede på Tranegård i Tofttues. Så gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garnmol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Åstrup Fattighus i Brøndum Sogn. Så siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du går med.« Dertil...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
