Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den ældste degn, a véd af i Svejstrup, han hed Niels Ring. Han var først tjener hos herren på Vengegård, og han satte ham ind i embedet. Han var så hård, te da han en gang straffede en tøs. forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende op på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev...
Der har for nogle år siden været en herremand på Vengegærd (Sophiendal), og han var sådan flyvgal. Når de kom fra Hårby til Venge kirke med lig, vilde ban vise dem uden om gården, han kunde ikke lide den kjøren med lig gjennem hans gård. Så kom de en gang med et lig, og da kom han ud og vilde forbyde dem at kjøre. "Ja, må vi ikke kjøre," sagde de, "så...
Der var nogle, der spillede Kort en Gang, og så kommer der en Mand gående gjennem Gården. En af Karlene var ude og siger, om han vil ikke ind og spille Kort. »Jo Tak.« . . . Vandt aldrig og tabte stadig . . . Kløer. Boret Hul i Vinduet. Udenfor stod en af Kvindfolkene, og hende tog han med sig. N. Vissing. Venge S., Hjelmslev H.
For en hundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærktbygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
For en bundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærkt bygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
Norden og østen for Sofiendal, der oppe efter, hvor Gammelgård nu ligger og i Nærheden af den Sø, de kalte Pittesoen, men som nu er udtørret, har der ligget en Gård, som kaldtes Gravold, og der skal være Rester at se af den endnu. Den Gård har efter gammel Snak været ejet af denher Ranild Jonsøn, vi nok har hørt om. Ved den søndre Side af Mos Sø lå...
En gammel Mand, der hed Jørgen Pedersen, boede på Venge Mark i Nærheden af Skoven, og han har fortalt mig, at han tjente ovre i Stilling som en lille Knægt, og der var et højt Sted, som kaldes for Stilling Trehøje, og der havde han lagt sig en Dag på en af deher Høje, mens han gik og passede Kreaturerne, og der faldt han så i Søvn. »Da så a rele nok,«...
Den røde Baron, der i sin Tid ejede Sofiendal, ligger begravet på Venge Kirkegård og er ikke bisat sammen med den øvrige Familie, da han nok ikke var rigtig ægte, eller måske var giftet ind i Familien. Der er et Jærnstakit omkring Graven, og på den ligger der en stor Ligsten, hvorpå er fastgjort en liggende Hund af Metal. Det er en almindelig Tro, at...
To Kjæmper stod og sloges med Sten, den ene stod ved Mjesing Kirke og den anden ved Venge. Stenen, der blev kastet af ham i Mjesing, kom kun Tredjedelen af Vejen, den kom til Skjellet mellem Mjesing og Hårby, og der lå den og kaldtes Bukkestenen. Det var en vældig Sten, men nu er den skudt i Stykker og brugt til Bygning. Der blev næsten et helt Hus ud af...
Tæt ved Venge by ligger Vengegård, som nu kaldes Sofiendal. Der boede en gang nonner, og de kom aldrig for dagens lys. Når de skulde til kirken, som ligger tæt ved gårdens have på en stor bakke, gik de ad løngange under jorden. Mange har været nede i denne løngang fra kirken af. De havde en lygte i hånden, men der var så stærk en stank, at de snart måtte...
I Venge kirke har der været to klokker. Den ene fløj ud og ned i Venge sø. Det kom på, at i støbningen havde mesteren gået hen og forbandet den; den vilde ikke makke ret, og det var endda den bedste af dem. Da den nu skulde til at ringe, satte de den i gang en helligdag, og så, som de allerbedst ringede, fløj den ud i søen, og de fik den aldrig siden....
For et hundrede år siden brændte de meget trækul i Venge, og de holdt da vagt om natten, at ikke ilden skulde gå ud. Da en mand sådan lå vagt en nat, kom en ellekone lobende hen til milen, hvor hun satte sig på hug foran ilden for at varme sig. Som hun sad der, slog hun ud med armene og råbte: «Sko skrip, sko skrip Es Hvad det var, vidste manden ikke, og...
