Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
183 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: ven
I Pjedsttd tæt ved Karensdal er en bakke, hvor folk har fortalt, at der var underjordsfolk i. En mand, som boede i nærheden, var meget bange af sig, og en aften, han var fra by, skulde han da om ved den bakke for at komme hjem. Det havde nogle unge folk fået at vide, og så havde de fået fat i et plovhjul og omviklet det med halm, og så smurt det holo...
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene....
da.etk.JAT_06_0_00859
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: “Æsi” (o: Eskild). “Hvad behager?” sagde præsten. “Æsi. Æsi!” sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. “Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder?” — “Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!”
da.etk.JAT_06_0_00674
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: “Hun er itte moden”. Men Hejnsen siger: “De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: “Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
da.etk.JAT_06_0_00544
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: “Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede?” Han svarer: “De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
da.etk.JAT_06_0_00364
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, “Kau det tage en ræv?” •— “Nej, en ka ta ta en...
da.etk.JAT_06_0_00163
Morten Søremen på Søgård kom ved et festmåltid i Ringkjøbing til at sidde ved siden af amtmanden grev Schulin. Denne havde en dejlig broderet kalot på, og den fandt Morten sådan behag i. Så sagde han: “Hvis a nu var grev Schulin, og De var Morten Vejlgård, véd De så, hvad a vilde gjøre?” — “Nej”. — “Så vilde a forære Dem den kalot, for a har mere brug...
da.etk.JAT_06_0_00066
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
da.etk.JAT_05_0_00326
En prøve på en slags rakkermål. Eljæn æsær ææn yy6løn eæn østeløn anland, ændænd yse onimson iæn ærnestjæn, ændænd yse uinlind ilind ændænd ilderlind ænnvænd. ommsond ægjæn aerhan ælsket in ærnegjam. a: Jeg ser en lys i Osterland, den lyser som en stjærne, dea lyser lig den lille ven, som jeg har elsket gjærne. Omen ivind uun ænnevænd uldeskuld iveblind,...
da.etk.JAT_05_0_00312
Doktor Bredenfeldt var min gamle faders bedste ven. En gang kom der bud fra greven, han skulde komme op til ham. Men da han allerede havde været der én gang den samme dag Hans Andersen, Jerup. og nu stod og skulde ud til en fattig syg, så sagde han nej. han kunde ikke komme mere i dag. Dagen efter sender greven atter hud og lod ham vide, da han kom, at...
da.etk.JAT_05_0_00152
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
En pige kom ind et sted, hvor de havde skræddere. "A så ingen svin herude", sagde hun, "og vores er bunden". — "Hvad mener du med det?" sagde de. "Ja, a tænkte, I var ræd for svinene, siden I er kløven op på bordet". Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_05_0_00018
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
da.etk.JAT_04_0_00346
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
da.etk.JAT_04_0_00345
Der står en lind i min faders gård, den er så lig en persilje, den groer i rod, og den groer i top, den groer i elskovens vilje. [Mette Povels] hjærte ret brænder så hart, slet ingen kan det udslukke, E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 5 for [Per Jensen] hendes hjærte får fat, gid hun boede hos ham hver nat, og gid hun var ham nok så...
da.etk.JAT_04_0_00195
Jeg giver dig af min første brudegave, -- Min skov stander ridderlig og grøn —. jeg giver dig [Jens Kristian], om du vil liannem have, du elsker ham højt udi løn. Nej, tak skal du have for denne brudegave, — Min skov stander .... ti der er nok en anden, jeg langt hellere vil have, jeg elsker langt højer' i løn. Således fortsættes indtil: Ja, tak skal du...
Skaffertale, brugt i Hovlbjærg og omliggende byer. De kjære gjæster hver især, som her i dag forsamlet er ved dette bryllupsgilde, af brudehusets folk ved mig ærbødigst og ret hj ærteli g betakkes — for de vilde -først brudeparret følge frem til Herrens hus, og der for dem oprigtig bedet haver; dernæst, fordi de taget har til takke med, hvad man frembar...
da.etk.JAT_04_0_00191
3