Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
50 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: velsignelse
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Ved en auktion, pastor Bulow holdt før sin bortrejse, skulde der også sælges tre får. Men så kommer de trækkende med syv får hen til avktionsholderen. “Hvad er det? der skulde jo kun være tre”. — “Ja”, svarer præsten, “De kan godt sælge dem, for Vorherre må have lagt sin velsignelse til, så der er blevet nogle flere”. I det sidste øjeblik, før hammeren...
Pastor Høegh i . . . . var hos biskoppen Balslev i Pibe for at blive indstillet til embedet i Grejs. Men hiskoppen svarede, at pastor Smith i Tyregod allerede var indstillet, hvorefter Pastor Høegh udbryder: “Men faer, har du da kun én velsignelse, velsign også mig min fader”. Høegh fik også velsignelsen, idet han fik embedet. pens. lærer K. Johansen,...
da.etk.JAT_06_0_00534
I Kvong havde man den skik, at enker var i kirke første søndag efter den afdødes jordefærd, satte sig i den øverste stol og rejste sig ikke, når velsignelsen blev lyst. Pastor Læssøe, Galten.
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Et sted ved en præst skulde konen gjøre barsei, og jordemoderen blev hentet. Da så barnet var kommet til verden, sagde hun: “A, hvor det dog er et dejligt barn”. Dertil svarer præsten: “Ja, det er også en Herrens velsignelse”. Men konen der henne i sengen lå og gav sig endnu. Lidt efter siger jordemoderen : “Men Gud, der er nok én”. Så siger præsten :...
Hvem der har sorg over afdøde slægtninge, må i sorgetiden ikke rejse sig op i kirken, mens epistelen eller evangeliet bliver læst eller under velsignelsen. Viborg amt. Tb. L. Begravelsen.
Når et barn græder under dets dåbshandling, vil det komme til at synge godt. Eller: i kirken, når det skal døbes. P. V. Jensen, Stige (også 875), J. B„ Lars Fred.
da.etk.JAT_03_0_00876
Vand, der er brugt ved hjemmedåbeu, hældes ud i dammen, bronden eller en andeu vandsamliug. Eller på steder, hvor det snart kan sive i jorden. Uet må ikke kastes ud som andet vand. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00869
Når man vil tillægge får, da skal de være ulige pa tal, ti der siges, at der skal være god velsignelse derhos.
da.etk.JAT_01_0_01088
Vittus og Urbanusses dage (45.juniog25.maj) var også meget vigtige, af stor velsignelse, når det da var godt vejr. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00745
En kone i Himmerland, som de kaldte Maren Himmerig, havde for skik at gå til alters, hver gang der var “varet til”. Præsten fandt dette upassende, og han besluttede derfor at gjøre hende kjed af det. Da hun derfor en gang var til alters, sagde præsten, idet han gav hende brødet: “Det er ikke Jesu sande legeme,” uden at hun dog mærkede forandringen i...
da.etk.JAH_06_0_00762
“I dag otte dage bade vi til dig, du Himmelens og Jordens Gud, du herre over havet og vandene, vi bade, at du vilde regne, — ja, du regnede— men hvordan regnede du? det kom strint strant over Bækmarken og Engmade; nu bede vi, at du vil lade din velsignelse ned i rige strømme.” Pastor Cilius's bøn om regn. H. Brøchner.
“I dag otte dage var du en skjønne ko, Rønne,” sa' han Skrydstrup præst, “men i dag er du i hundene, å ja, lille børn, vi skal jo alle sammen den vej”. Der var nemlig død en smuk rød ko for præsten, og søndagen efter klagede han sit uheld fra prædikestolen ved denne art ligtale over koen. Samme særling lyste en søndag velsignelsen således: “Herren være...
da.etk.JAH_06_0_00734
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
da.etk.JAH_06_0_00650
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: “Tokker do, te de æ kuen å...
da.etk.JAH_06_0_00428
i sorgetiden må man ikke rejse sig op i kirken, mens epistelen eller evangeliet bliver læst eller under velsignelsen. Tb.. Leth.
da.etk.JAH_04_0_00286
I Snedsted sidder enker og dem, der har sorg, inderst i stolene i kirken og bliver siddende ned, når evangeliet læses, og velsignelsen lyses. Pastor Levinsen, Snedsted.
da.etk.JAH_04_0_00283
Til begravelse havde den nærmeste slægt flor om hovedet i min hjemegn, og et langt flor, der hængte ned forpå ligesom et slør. De skulde i kirke at sørge to, tre søndage efter begravelsen og havde cla også langt flor. De blev altid siddende ned under velsignelsen, og de var naturligvis sørgeklædte, når de kom i kirken, i længere tid efter. Den skik at...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: “Tak for mad!” Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
da.etk.JAH_04_0_00270
3