Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Pastor Bisted i Husby var endnu i sin alderdom kraftig og livlig. Det var en fuldstændig fejl hylde, han var kommen pa. Han skulde aldrig have været præst, og dette erkjendte han også med sorg, især når han horte en levende forkyndelse af en anden præst. Han vilde også helst undgå at præke, og Husby kirke stod tit tom, især om vinteren, nar der var...
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
Jeg var en gang nær ved at have blevet slemt ræd, men det gik endda over igjen, som jeg nu skal fortælle. Jeg var kjørende til Stistrup mølle, og det blev noget sildig for mig, og temmelig mørkt var det. Nu faldt min vej forbi Fovlum kirke, og der uden til kirkegården vidste jeg, at der var en stor gravål, som efter folks sigende havde været en...
De har fortalt, at der skal gå en landmåler skrå op fra hjørnet af Mathias Thomsens mark i Gryndemp og så ned efter landevejen. Så træffer det en aften, mens a tjente i møllen, te a vilde gå til Risgård, og der var stort bånd på jorden. Den gang a kom så tilbage igjen, klokken var omkring ved ti, da hørte a noget, der kom ringlende. Så tænker a jo: Nå,...
Henne i Rætrup var der forhen ingen bro over åen, men kun et gangtræ. Så traf den gamle Kræn Molgård i Rætrup der på degnen Brondum i Lime. Han vilde forst have at vide, hvem han var, og så vilde han gå forst over træet. Degnen går så bag efter, men da Kristen er kommen over, river han planken af, og degnen falder o ed i åen. Sådan var han ondskabsfuld i...
Hans Smed skulde en gang ofre i kirken til et bryllup. Da han gik ned fra alteret, gik han forbi degnestolen uden at ofre, for han glemte det. Da sad der en kone sådan noget ud af stolen, og hendes træsko stod uden for i gangen. Da lagde han offeret der. Ved et andet bryllup sætter præstekonen sig lige ved ham, han sad jo og spilte. Det var i ufreds tid,...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
En gårdmand, der også kunde smedde og havde sig en lille smedje, væddede en gang med sine kvindfolk, da et får skulde slagtes, om, hvor meget dyret vejede, når det var slagtet. Han stod i smedjen, da han fik bud om at komme ind og veje fåret. De fik det taget ned fra bjælken, hvor det hang i bagbenene, og lagt på en vægt, og så viste det sig, at manden...
Hvor Mollerup opdyrkede hede ender, kan man i lyngen tydelig se dybe ensporede veje gå i retning efter Ejstrup mark og der atter tabe sig i opdyrket jord. Det er rester af de gamle kjøbstedveje, som vore forfædre dann^Øe. nar de skulde til Nykjøbing. Omtrent lige nord for Sindbjærg by ved bemældte vej fandtes en stendynge. Her er et menneske blevet...
Lavst Hurby var gift med Ane Horby i VesterLem. Han kunde blive så gal, te ban kunde støde hår af hans hoved. Så drilte de ham tit for at få ham til at rive hår af hovedet. Han skulde en gang gå til Skive med en gris, men da han kom til vejende, var den jo død, han havde stuntet den på vejen. Da var en isæl løwend, da a gik o æ lii, sagde han, få da...
Der var to brødre, den ene var bosat i Vandborg (?), og han hed Jørgen, den anden Søren. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bøvling tog det. der var. Så...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
Vi havde nogle dårlige veje den tid. Enhver kunde kjøre, som han vilde, og i de gamle veje var der altid nogle store meldbalker. Det kunde være sådan i vej sporene, te sandet kunde løbe bag efter hjulene. Der kjørtes jo ikke efter stort andet end hø og torv, når det skulde hjem. Præstevejen fra Linå til Dollerup blev gjort en lille smule i stand, idet...
Der var en mand, der hed Jens Iversen, han ejede den gård, der lå lige op til Villerslev kirkegård, og derfor kaldte de ham Jens Kirkegård. Han holdt ikke meget af at arbejde, men mere af at gå omkring og muntre folk op ved småhistorier. Så skulde han en gang kjøre i ægt med doktoren i Tisted, der skulde her ud til Villerslev, og det var en meget tyk...
