Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om St. Tøgers kilde på den gamle kirkegård i Vestervig fortælles ellers, at det var en lægedomskilde, og vist er det, at mange rejste dertil for at få en drik vand af den; ja, den syge behøvede end ikke selv at komme der, blot han kunde få vandet, så havde det undergjørende kraft nok. Men så var det en gang, en mand fra Vesterby havde et par skabede...
Iskjellet mellem stenbroen og møddingen skrås for en stalddør i en gård i Randrup, Vestervig, har stået et trækors, hvorpå der var følgende indskrift: Det er for ingen overtro, men til et et stadigt minde st. Tøgers kors i dette bo, som Inu her kan finde. Da Tyboernes apostel, st. Tøger, drog omkring og forkyndte Guds ord, kom han også til den nævnte...
Der var en gang en jomfru på Skovsbo, som var meget syg, lægerne havde opgivet hende. Så gik hun ud til det sted, hvor korset står nu, og bad om at blive rask igjen, og straks mærkede hun, at hendes helbred vendte tilbage. Hun lod da dette kors lave og sætte der til minde om, at hun der fik sit helbred. De herremænd, som senere har boet på Skovsbo, har...
Skovsbo kors må holdes godt vedlige. En af de forrige ejere havde optaget det og lagt det ind i et torvehus, men det flyttede sig hver nat et hanefjed, så det til sidst kom til at ligge uden for torvehuset. Så sagde alle folkene op, og ejeren måtte sætte korset op igjen. ,. P.-M.
Henne i Sæddov ved Mellerup havde de lige sådan en nisse, og han var god til at fodre. De havde kun én ko, der havde fået kalv, men den kuude lige godt holde dem vedlige med mælk. Nissen fik smor i hans grød, men en aften fjælld pigen det, og så blev han vred og vred halsen om på koen..... Der var ingen ko mage til nærere end i Hald. Så fik han den døde...
Her har de også fortalt om nisserne (gårdbonisser), og hvordan de vilde gå og hjælpe folkene med alt og især med at fodre kreaturerne. Men fårene vilde nissen ikke fodre, for de vilde træde ham. Et sted lovede han manden, at der aldrig skulde blive mere end én arving i gården, og på den måde blev rigdommen holdt vedlige. (Se afdl. I. nr. 355 m. fl.)...
