Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Heksene kunde få magt over folk ved at lægge noget for dem, som vedkommende enten skulde tage op eller gå over. Dette noget kunde være forskjellige ting, som en heks således kunde lægge, hovedsagen var, at de rette vedkommende kom over det. Vilde man undgå heksenes besog og deres magt, måtte man også lægge noget for dem, og det var enten stål eller en ny...
Når neglene er klippede, skal mau slå kors over fingrene for at hindre heksene i at skade vedkommende. Korset tegnedes med saksen tværs over hånden. Afklippede negle skal brændes.
Man må ikke bortsmide en ikke brækket rygrad af en sild, mau har spist, ti så tærer rygraden kjødet af vedkommende menneske, som har spist silden. A. Pedersen.
da.etk.DS_07_0_00457
Jeg kjender en pige, hun bor nu i Himlingøje, hun tog et hønnekeæg, hvor hun tjente, og puttede i lommen på drengen, uden at han vidste det, en dag han skulde til kirke. Han bor nu i Valby på Amager. Da han kom ind i kirken, begyndte han først at trykke sig, men til sidst begyndte han at hyle og skrige, indtil præsten fik ham op og om, jeg tror, bag...
En Mand kan vinde en Kvindes Kjærlighed, og en Kvinde en Mands, når han (hun) hemmelig kan give vedkommende tre Dråber af sit Blod f. Ex. i Drikke. Men får den det at vide bag efter, forvandles Kjærligheden til Had. Postbud Pedersen, Fredericia. Fredericia.
da.etk.DSnr_06_0_00632
En klog mand skrev således for tandpine: Argos sargos fargos. Vedkommende, der fik rådet, måtte ikke læse seddelen, men skulde bære den om balsen. Efter at tandpinen var gået over, skulde seddelen begraves.
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
Kristen Degns kone på Levring mark kunde læse over et og andet. Én af hans sønner, Martin, kunde ikke ligge tort om natten, og så vidste hun et meget probat middel til det, men det var også temmelig farligt for den syge, han kunde let få eu anden sygdom i steden. Hun hk en flaske af sønnens vand og gav et lig med i kisten. Det hjalp for det første, men...
da.etk.DS_07_0_01618
Filitriu Deutzer er bleven helbredet for modersygen hos en klog kone, der først målte hende på kryds og på tværs (når målet ikke er lige stort på begge led, er vedkommende syg), og målet skulde hun derefter tage og brænde en torsdag aften. En flaske vin nedgroves i jorden i 24 timer, toges derefter op, og blandet med (?) blev deu drukken som medicin....
Den karl, der ønsker at vide, hvem han skal giftes med, tager hellig tre kongers aften tre sedler ogskriverpå hver af dem et navn. Det skal være navnene på de tre piger, vedkommende synes bedst om. Sedlerne lægges så under hans hovedpude, og han sover på dem om natten. Nu trækker han én af dem ud om morgenen, når han vågner, og på den seddel ser ban så,...
Når man vil have en pige til at blive forelsket i sig, tager man en grøn padde, kommer den levende i en æske, gjennem hvis låg man borer småhuller, så der kan komme luft ned, giver sig hen til en myretue og putter æsken ned til de røde myrer. Man må løbe derfra alt, hvad man kan, ti skulde man høre paddens skrig, bliver man tungbør deraf. Når en tid er...
Helvedes-Skrædderen var fra Midtfyen, og han kom tit herned. Hos en Gårdmand, der hed Rasmus Bo, kunde de ikke få Smør, og så hentede de Helvedes-Skrædderen. Da han nu har fået det rettet, så siger han til Manden: »Men det er ikke det værste, dine Heste er klippede.« »Det er Løgn,« sagde Rasmus Bo. »Det er sandt,« og han gjentog det tre Gange, at de...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
Når man ser et menneske, på hvem øjenbrynene er voksede sammen over næsen, skal man tage sig i agt for at få noget med ham eller hende at bestille, ti dette er et tegn på, at vedkommende kau hekse. H. Pedersen.
da.etk.DS_02_F_00009
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
