Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
Kalkmændene er skyldte for at ville se sig selv vel meget til gode. Der fortælles, at de på deres kalkrejser førte tønder med sig til at måle kalk i, hvor der var en bevægelig bund, og de kunde da efter behag skyde don op og ned, eftersom de vilde unde vedkommende kunde en stor eller lille tønde kalk. En gang de leverede kalk til en godsejer i...
Brigader Halling (eller chevalieren) på Dronninglund kaldte altid Vendelboerne nogle Studepander. Da han vidste, at de altid vilde sige: Hwa-a! to gange, inden de rigtig horte efter, hvad han sagde til dem, så begyndte han altid sin tale sådan: Bu-u! Vedkommende sagde så: Hwa-a! Du er et fæ! Hwa-a! Endelig kom han så med, hvad han vilde sige,...
da.etk.JAT_06_0_00748
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
Den gang præstegården i Staby var bleven borte i 1825, og der var kommen en ny præst, fik han foreløbig bolig på Staby Kjærgård. Da han havde været der et halvt år, forlangte manden, at han enten skulde gifte sig med datteren eller rejse. Da præsten var forlovet, så rejste han. Samtidig brændte der en gård i Staby en halv mil nordost for den gamle...
I februar og marts bruger Samsingerne endnu at gjøre vejr. Hver gårdmand har en dag i februar, og hans kone har den samme dato i marts at gjøre vejr i. Vedkommende bliver da af venner og naboer trakterede med gode sager for at kunne være i godt humor og gjøre godt vejr. Denne skik skal være fra gammel tid, da Samsingerne var fiskere og ved denne årstid...
I Gassum gjorde de også vejr. Det begyndte ved den sydlige del af den byvej, der går fra Dyrby ad Asferg og midt i byen skjærer landevejen. Den østligste af disse sydlige gårde var altså den første, og den østligste nord for nævnte vej var den sidste, idet man her som alle stoder gik solret om. Heltoges både gårdmænd og husmænd med hinanden, eftersom...
Spinder edderkop ned foran én, er det en bejler til vedkommende. Spinder den op igjen, bebuder det lykke, og den kaldes da en lykkespinder. p. K. M. Til 16. Folketro om barnelivet.
da.etk.JAT_03_0_01822
1 ældre tid havde alle folk, der vilde giftes, friere for dem. Gamle Niels Egeskov havde den bestilling at fri for folk her på egnen. Når de gav ham fem daler, så tog han ud og skaffede vedkommende en kone. En dag kom han op til min fader, Jens Jensen, og så siger han til ham, om det ikke var en ødlet bestilling, for en kunde jo tit gå hen og få nej....
da.etk.JAT_03_0_01781
Når der uden nogen ydre anledning påkommer én en gysen, så siger vedkommende: Nu gik døden over min grav. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01526
Den af brudeparret, der sætter det første trin ind ad kirkedøren, skal do forst, Grøufeld.
da.etk.JAT_03_0_00714
Den pige, der om hosten binder det sidste neg op, skal få en gammel én til mand. Søren Hansen.
Man skal gå ud en aften i måneskin og tage et græsstrå og så klemme på strået opad, indtil saften springer ud. Den side, saften kommer ud, kommer kjæresten fra. Påbol.
da.etk.JAT_03_0_00560
Vil man vide, fra hvilken kant, man skal have sin tilkommende ægtefælle, så tager man en tændstikke, sætter den opret på et bord og tænder ild i den; når den er udbrændt, falder den omkuld, og fra den side, den falder, kan man vente sin tilkommende. Falder den omkuld, før den er opbrændt, betyder det, at vedkommende ikke bliver gift. Vendsyssel. Påbøl....
Når de har lange arme, får de mange børn. Mors.
da.etk.JAT_03_0_00464
En stor næse, en stor forstand. J. g. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00433
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : Hvorfor klipper du ikke dit hår af? Hnn svarede: Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af. De var så gode til at synge, og når de medede...
For Sainsø's vedkommende kan bemærkes, at kogjodning også bruges som brændsel der. Der er ikke meget skov eller mose, og brændsel er følgelig knap. I sommertiden kan man jævnlig se husmandskoner samle kokasser og bære dem hjem i deres forklæde eller i sække. Mens jeg opholdt mig i Besser og Alstrup, så jeg jævnlig kvinderne fra Besser ude i Besser made...
