Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var jessin en gammel heks i Dollerup skov, som eno ojler ho see en staj, men ejsen var hun fejt klog å vist beskeen med ojlting å kun gyr ojlt, vad e skul væær. No var de da jen gang, så skul hun åg med te stajs med en gammel boon, som boj n^jen ve e hav. Som di no sin kam tæt hen te Flensborre å var ved e holl vej, så spur den gammel boon hin, om...
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
Neden for Egtved er der en lille dal, som kaldes Rumlepotten, der går det ikke ganske rigtig til. Ved aftenstid kau man ofte se en hare komme løbende ned ad vejen igjennem byen. Folk har mange gange forsøgt at slå den ihjel, men det vil aldrig lykkes, den ændser ikke, om der end bli ver slået efter den, men fortsætter rolig sit løb, indtil den kommer ned...
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
I Tarp i Billom sown wår dær en piig, dæ sod å wa^t ve æ klåårkæ;el, hon terjdt te Lawst Postdsens. De war ilaw æ row sto høest o æ mark, å de war såen en pæen væ;'r o æ næt. Så gjæk hon Med å æ ka^kedaer en gåwg om næt får å vild seje sæ får, å da ku hon høør, te æ nåbesmand hans hark dænd gjæk, mæn dær wår engen, dæ traf en. De gjæk jo øwe hend...
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
En enkekone i Svejstrup kunde ikke kjærne for nogen sag og heller aldrig få mælken til at koge. Der boede en klog mand, Peder Johansen, lige over for, og han kommer så der over og siger: »Ja, det skal a missel nok kurere dig for.« Så gik han ned i nødset til køerne. Han havde forbudt dem at komme der ned, og nu blev der sådant spektakel der nede. Konen...
Der var en gammel enkekone her i byen i min faders bitte tid, hun havde eu bitte dreng ved sig. Så ver de slemme til at løse deres bukser i hendes lyngstakeude, og så lagde hun jo noget for det, te drengene de skulde komme over. Men så kom hendes egen dreng over det, og han blev dum. I forvejen kunde han nok snakke noget, men nu slet ikke. Han kom til at...
Mette Snedkers i Midskov var bleven gift med Per Snedker, og han byggede sin gård op i Midskov by og satte over hummeren over forstuedøren: I Jesu navn vi bygge her. Peder Nielsen og Mette Nielsdatter. Det var eu helgård, som nu er bleven delt i to. En nat, da han vågnede, da lå der eu kalv ijævne ham i sengen, og siden den tid lå han ikke ved hende, for...
Dæ wår en kael i Balom, han wå komen te å slå en mawdijæl, mænmæ vile håj han no æt gø^'eret. Han blæw ilivæl dømt te døø, å de blæw hansmoer gråww sæle æwer. Sågek hon te kongen å klawet hend nø, å båj hamsåmendele om, te hend søn måt blyw fri. De låwet kongen hend åse, mæn o dæwd betewgels te hon skuld slå en fæn veer, fra æ soel ståj åp å te dænd gek...
Der var en Mand i Vibæk i Alslev, han hed Kristen Nielsen, og han fik så frygtelig ondt i hans Tænd. Så havde han fået en Karl at tjene, der havde før været hos Thomsen på Hvisselbjærg, og han siger: »Det kan Thomsen kurere.« Men nu var Thomsen og Kristen Nielsen så Uvenner, at de kunde ikke komme sammen. »Det kan ikke hjælpe, a kommer derop,« siger han,...
En husmand i Hvidbjærg havde Cyprianus og kunde hekse, han var nabo til en større gårdmand og forheksede en gang dennes køer, så de ikke kunde få mælk af dem, men køerne stod og brølede, så det var rædsomt at høre på. Nu havde samme gårdmand en meget mandhaftig og klog kone, og hun rejste da over til den kloge kone i Tranum kirkegård og spurgte hende til...
da.etk.DS_07_0_01097
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
