Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
En stråg kål (pige): smuk; kanndkler: vanter; lofter: vanter uden fingre: skra/d: ræd; æ gråand: naboerne; kandter: rask: en fåle kæjjring: stor hob. Niels Lynderup, Brejning.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Når man bygger en storkerede, må man ej bruge de bare hænder, men skal have vanter på. Tarup.
Når de skulde kjore over vandløbene om vinteren, havde de altid to par vanter med at trække på hver af hestenes fødder. Under krigen 1801 kom der ingen tjære ind i landet, og så samlede kuskene alle de snegle, de kunde få, både hvide og sorte, og fyldte disse vanter med, Når de kjorte i skoven. Dem smurte de så vognene med.
Når vildgjæssene om foråret flyver mod nord. medtager de vore vanter og giver os vor meldmad med; om efteråret, når de flyver mod syd, giver de os vore vanter igjen og borttager vor meldmad. N. Kr. Pedersen, Gr.
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
Her i Binderup kirke skulde de op med deres juleoffer. Så var der en gammel mand med, han havde vanter på, og fingrene var kolde. Da han nu kommer til alteret, skal han til at føle i lommen, men han kan ikke få fat på offeret. Endelig klapper præsten på ham og siger: Lad det nu være godt. A kan katten i mig heller ikke finde det. Lærer Christensen,...
Peder Lime var lærer i Rud, Sagsild sogn. Han havde forst gået om og tigget, var så bleven kusk hos en præst og blev endelig skolelærer. Han gik meget med bart hoved og skjorteærmer og vanter på. Han sad i meget små kår, og havde en stor borneflok at forsørge. Det var i den tid, de havde de gale penge. Når han havde penge, kjøbte han boger, om de end led...
En mand kom ind til præsten i Tingeler, medens man sad ved middagsbordet. Stop piben, Per, sagde præsten. Tak. fatter, mæn æ vanter en rønser. Æ må vel tæjj jer gaffel, morter, for jer pas æ en skid om, I hær alti vært en fej gemen kvind. Derpå tog han gaffelen og kradsede piben ud dermed til pastor Petersens store moro. ADua Lndv.
I mit 19., 20. årtjente jeg en enke i Brendeskov, Gudbjærg sogn i Fyen, som var meget overtroisk. Når kreaturerne skulde bindes ind om efteråret, skulde de, som bandt dem, have vanter på. En gang kjælvede en ko, og kalven skulde lægges til. Hun gav ordre til at sætte den ind i et hus, som var fuldt af halm. Da vi havde tomme rum nok, foreslog jeg at...
I Hørbylunde skov i Funder har en gang været en stor røverbande. En skovrider fra Silkeborg var i skoven på jagt. Da trådte hans hest ned i en af deres huler, og man fandt siden de to andre i nærheden, den ene med en skjult indgang i en gammel ener (enebærbusk), men det var længe efter at røverne havde forladt hulerne. En gang da den kjørende post mellem...
Fovlum var fra gammel tid bekjendt som en slem by med mange onde mennesker, der vilde gjøre hinandens kreaturer skade, og deres koner kunde også hegse. Et sted var nogle en aften gaet ind i en gård og havde skåret halsen over på en ko samt slået alle kreaturerne lose. Koens ejere troede dog, at den kunde reddes, svøbte et forklæde om halsen af den og gav...
I Gundesbøl var der så lavt i stuen, te en kunde ikke have gået ret op der inde, hvis der ikke havde været gravet ned ad, og så var der et hul ned indenfor døren, så det var som en trappe. Folkene var så glade og fornøjede over deres gode lejlighed. Der var en muret lerbænk ved æ kakkelovn, og der stod deres flodebøtte på. Der smed de også deres luer og...
Der boede to brødre i Vadgård i Roslev, den ene hed Thor, og den anden Pejer, og de var ualmindelig stærke. Der er fortalt, at en hest fra byen en gang i efterårstiden var gået i en skudtørvgrav, for gården ligger lige ved kjærsiden, og der samledes en mængde karle af byen, Roslev er jo en stor by, og stod og sled på den; men de kunde ikke få den op. Så...
En Mand i Grynderup, der hed Sæel, kunde gjore ondt og hegse og forgjøre Folks Kreaturer. En Dag havde han gjort nogle Kunster ved en Vej, for der skulde en Mand komme trækkende med et Kreatur, som han vilde forgjøre, men af en Fejltagelse kom en anden Mand trækkende først med en ung Hest over det Sted, og så blev den pludselig syg og faldt om og døde....
En Aften det var sådan et farligt Vejr med Regn og Storm, da kom Lavst Glavind og så en vogsen Datter på en 23, 24 År ind til os der i Bro i Husby og spurgte, om de ikke kunde få Nattely. De var meget forkomne, og min Moder sagde så: »Ja vi har jo ingen Sengeplads, men det er Synd at jage jer ud igjen i sådant Vejr, du kan komme til at ligge under...
Hvis man tæller en andens Vorter, får man dem selv, og den anden bliver dem kvit. En fik dem sat bort ved at lade en anden slå Knuder for dem. En Knude knyttedes på en Uldtråd for hver Vorte og over Vorten. En Pige havde nogle og treds, tror jeg, på én Hånd, og hun fik dem sat bort på den Måde, og de svandt hver én. Men hun måtte ikke få at vide, hvor...
