Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en pige oppe fra Ejersted, Saltum, hun skulde gå til Ingstrup præst om vinteren. De andre præstebørn fortalte, at hun kunde lave hendes vante om til en hare, der kunde løbe forved dem på isen det var jo om vinteren og sådan gjøre flere kunster. Hendes moder skulde være en heks og havde lært hende det. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
Når a har malket af, så såre a er færdig, gjør a et kors over kanten af spanden og siger stille: »Jøsse Kristi kås.« Det er a nu bleven vant til, lige fra a var eu bitte tøs, og der er jo ingen, der hverken horer eller ser det. Da a en gang malkede omme ved degnens, mærkede han det dog, og så lo han ad mig. Uglbølle.
På min Morbroders Gård var et lille Barn blevet meget sygt, og det kunde hverken leve eller dø. Så drog de hen til en klog Mand i Græstedbro for at få Råd. Men den Dag de var derhenne, da havde de Hegsen, der havde forgjort Barnet, henne i Gården de utallige Gange, og hun kom stadig og spurgte om, hvor Folkene var henne, hun var så vant for at få det at...
Pigen i præstegården i Randum stod og kjærnede. Så kom hun ind til madammen og klagede over, at der vilde ingen smør blive. Da madammen så spurgte hende, hvordan det kunde være, svarede hun, at det måtte være, fordi Oves kone havde været inde at se på kjærnen. Samme kone havde en vante-tommelfinger hængende i himmelen på sin seng, og når hun malkede den...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
En Mand i Grynderup, der hed Sæel, kunde gjore ondt og hegse og forgjøre Folks Kreaturer. En Dag havde han gjort nogle Kunster ved en Vej, for der skulde en Mand komme trækkende med et Kreatur, som han vilde forgjøre, men af en Fejltagelse kom en anden Mand trækkende først med en ung Hest over det Sted, og så blev den pludselig syg og faldt om og døde....
A og pigen i den gård, hvor a tjente, i Ovtrup på Mors, vi gik og rykkede tidsler. Ligesom vi så går, giver huu sig pludselig sådan til at grinne, ja, te vandet det trillede af hendes øjne. I det samme rækker huu hendes hånd ud og siger: »Se, hvor sort den vante er. c Så kunde a jo forstå, hun var ikke rigtig klog. Vi kommer hjem, og hun mente jo, hun...
Der har boet en jordemoder her i byen, hun kunde løbe på dammen som en hare og samtidig stå i hendes gang og klappe ikendes hænder æd den. Eu gnng kom en kone ind til hende, og de kom til at prange, hun skulde give hende tov for et forklæde. Lige pludselig smækker hun døren for hende, så hun kunde ikke komme ud igjen. Så gik jordemoderen hen og vilde...
da.etk.DS_07_0_00116
Min Bedstemoder fortæller, at i hendes Hjem havde de et Par sorte Hopper, mens hun var Pige. En Eftermiddag i Høstens Tid da stikker det ene Øg af ved Aftenstide og havde et Tøjr med sig, og hun rejser nør på, og de kunde spore hende anden Dags Morgen en Mils Vej eller halvanden nør på. De søgte og spurgte efter hende i længere Tid, men forgjæves. Tiden...
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
Min mand havde først været forlovet med en pige i Biastrup. Så var hun til krigerbal, og der gav en anden pige hende et æble, som hun bed af. Så blev hun syg og måtte hjem og til sengs, blev stadig ringere, og det var helt forgjævos, at de søgte doktor. Så tog de til sidst til Erik Iløøg i Ramten skov. Han sagde, at han kunde ikke frelse hende, for hun...
