Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fut-Lavs boede i Vorre, og så var der nogen, der vilde have sjov med ham, og de fandt for godt at ville stjæle hans ko fra ham. Så kommer der en karl fra Brandstrup og fortæller ham, at han havde set to karle komme trækkende med en sortbroget ko, og det var nok hans. Ii Gu bæjer mon arme mand, de war ejt mon iin kow. Jaja, vi må have de tyve skødt,...
Ved et Vandsted tæt uden for Lorens Nielsens Gård i Martofte stod en Pil, og ved den sagde Folk, at de tit hørte, det peb og jamrede sig. Så kom vi til at grave Mergel der, og da hittede vi et Skelet. Så sagde Karlen i Gården: »Her hitter vi den Mand, der har ligget og jamret sig så længe.« Siden den Tid var Folk ikke bange for at gå forbi Pilen. Peder...
En Forpagter af Karsebølle har fortalt mig, at hans Fader, Hr. Fabritius i Tranekjær, en Aften kom ned til Kusken Hans Halvorsen, da han lå i hans Kammer og sov, og sagde til ham: »Stå op strags, Hans, og læg Selerne på Hestene og spænd for, jeg må afsted til Tranekjær, for to af mine Brødre er i Forlegenhed.« Han gjorde det, og de kjørte. Som de nu kom...
En Arbejdsmand, der hed Niels Jakobsen og boede ude i Trættefanget, hvorfor de kaldte ham Niels Trættefanget, han arbejdede på Nebøllegård i Nørre-Kirkeby og skulde en Morgen meget tidlig derop at ilde i en Ovn. Han gik Kl. 3 op til Gården og forbi et Vandsted, der hedder Kelkparken. Der stod et gult Føl ved, som han gik hen og klappede, og det stod helt...
da.etk.DSnr_05_0_00011
Den gamle Landevej fra Snoghøj til Vejle gik en Smule mere østlig end den nye. Hvor Vejen går over Gaden her er et Vandsted, for Bækken løber jo i Øst og Vest, og Vejen går i Syd og Nord. Det første a kan huske, var der lagt en Dæmning for Vandet ved den vestre Side, for at holde noget for det, og det havde så sit Udløb ude ved den ene Side og så ned i...
Kirkeklokken i Errindlev havde fra Begyndelsen så stærk en Klang, at da de ringede med den første Gang, da revnede Tårnet, og så blev der boret Huller i Klokken og sat Blynagler i. Det kan < 1 1 1 <j l S d ei h Også godt ligne efter det, når man ser på den, men de går ikke helt igjennem. En Gang floj Knebelen ud af en af Glughullerne og fløj ud i...
De havde tit set et Lys stå nede i en Mose et lille Stykke fra Bylderup-Bov Kro. Det stod der gjærne ved Midnatstid, og endelig blev det opklaret, hvorfor det stod. En Mand fra Holm i Højst Sogn kjørte til Tønder. På Tilbagevejen var han inde i Kroen. Han havde Lygter på Vognen, og da han nu var færdig og kjørte ud af Kroporten, kjørte han den ene af dem...
da.etk.DSnr_02_J_00123
Vi havde en gammel Hjorde her i Byen, der hed Jens Hald, han passede alt Kjærbølling Kræ, og så havde han et Byhorn, når han fløjt i det om Morningen, så skulde Byens Folk komme med Kræet, og når han fløjt om Aftningen, så skulde de komme og hente det. En Aften han kom hjem, da manglede han en Ko. Så gik han jo ud i Marken igjen for at ville finde den....
Ane Skov, scm bor i Holev skov, Marslev sogn, fortalte mig en gang følgende tildragelse, som hun påstod var virkelig passeret: I førstningen, da vi kom hertil, gik der hver dag en hare, den havde så forskrækkelig store øjne, så vi blev bange for den; men den gjorde os ellers ingen ting. Nu er den Gud ske lov forsvunden. Men her indenfor i Niels Pedersens...
En frue på Glistrupgård blev skaffet af vejen af onde folk, som vilde plyndre hende. Hun havde mange smykker og var meget rig. Mange år efter såes hun bevæge sig hvidklædt ude på marken og rendte med et lys hen til et kjær osten for gården, der kaldtes Dukken, det var hendes vandsted. knud kornmåler, nordby.
På Taftebjærg mark nede ved Taftebjærgfjorden og lige vest for stien, der går over maden til Stavns, er et vandsted, kaldet Hullet. Her kunde man om natten træffe to sorte halsende hunde, og det var ikke rigtig naturlige hunde. a. ped.
Sortmand havde hans vandsted ude ved en bæk, de kalder Holms bæk, og det vandsted har endnu navnet Skovriderens vandsted. Han lokkede et kvindfolk, og barnet blev gravet ned oppe i Døjerne, de er ved den samme bæk, og vi kalder nu stedet for Ørkenet. Der er båldende vælddynger der endnu, ahar fået mange røde hoser der oppe, og kreaturerne kan ikke gå...
Der var en gang en præst, som havde været ude at kjøre, og han kjørte da hjem sent om natten. Men bedst som de kjører, begynder hestene at puste ogstønne, og de kan næppe trække vognen. Der var nogen, som havde sat sig op at kjøre. Præsten siger til karlen: »Hold stille!« og præsten stod af og gik en omgang omkring vognen, hvorpå han satte sig op igjen...
Der var en Egeskov vesten for Malle, der blev brændt af af Svenskerne. Nu er det en stor bede, Vandsted hede, hvor der gror nogle birkeris. Slaget med Svenskerne stod ved Rønbjærg, og ejendommen, hvor det stod, kaldes Slammetoft. Fra det slag blev ligene begravet i Teglbakken. Der er blevet gravet menneskeen op i læssevis, og a bar set dem. Ale kirke...
Vesten for landevejen fra Ørby til Brunåby, lige norden for bakken ved Ørby, findes et vandsted, kaldet Hellehul (Hellighul), som skal være gravet i den engelske krig af den øverstkommanderende på Samsø, der boede i stabskvarteret i Ørby (en halvgård i byens nordre ende), og være anlagt til fiskepark. I årene 70 er der gravet torv der, da fiskeparken...
Gamle folk fortæller, at der en gang skal være kommet ild frem af jorden af en revne, der samtidig blev på Selsinggårds mark på den østlige side af bakken, der er på Helms indremark. Denne revne skal forst være udslættet for få år siden. Revnen skal have været så stor, at den kunde sees, når man færdedes på vejen mellem Tranbjærg og Onsbjærg. Samtidig...
Der er et vandsted ved østre side af vejen mellem Sotrup og Snogbæk, og det kaldes Brudeseng. I gamle dage skal en brudeskare en gang være kommen ogkjørt ad vejen, og vogn en med bruden så væltet ned i hullet, som er på Jørgen Alexandersens mark. Bruden skal spøge der endnu, og mange gamle er endnu rædde for at gå der forbi ved nattetid, idet man skal...
Så længe min fader ejede det stykke jord, som kaldtes Skrave mark, var der et lille vandsted, kaldet Skrave dam. Et par tønder land vest og nord for dammen havde, så vidt jeg mindes, aldrig været pløjet; vi kaldte dette stykke Skrave toft, og min fader fortalte, at der en gang skulde have ligget en stor gård, som kaldtes Skravegård, hvor der boede to...
Min fader, Haus Brix, tjente en gang hos en mand i Uisby i Angel. Igjennem byen lob en bæk, som oin sommeren blev tor, dog var der et vandsted ved bækken, hvori der for det meste var vand. Men en sommer var det nærved at blive tort. Da befalede manden min fader og de andre karle, at de skulde grave det ud. Efter nogen tid truede det atter med at blive...
A var en aften silde om efteråret gået om til et hus, der ligger ved enden af [Ry Vandsted-mose. Det var mørkt, og allerbedst, som a nu går om ved moselandet, hører a et plump i en torvegrav. A standsede, og straks så gav det en lyd, som p-h. A gik ikke længere end som til den dor der henne, så gav det et plump til, og så gav det igjen et knyst ligesom...
