Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Frederik den fjerde kom til Loddenhøj en halvanden fjerdingvej fra Klavsholm, et stykke ud på aftenen med sin befordring, og der blev den holdende. Så vandrede han til Klavsholm, og klokken tolv om natten fik han Anna Sofie ud af et vindue, der var en karl og en pige på gården, der hjalp ham med det. Karlen fulgte med ham, men pigen blev og blev anden...
Ved Vamdrupgård har der i gamle dage stået en borg på en liden 0, der nu udgjør en del af haven. Dens sidste ejer var grev Plessen, der faldt i det 17de århundrede i krigen mod de Svenske, men hans frue udholdt endnu som enke i tre uger en belejring af fjenden, forsvarede borgen med heltemod, og da den til sidst brændtes, døde hun og hele den lille...
På Forlev mark nærved Slagelse ligger en bakke, som i daglig tale kaldes Møllebakken. Et hundrede alen derfra er et stort, dybt vandhul, som kaldes Jet bundløse hul, hvorigjennem der for indtil en halv snes år siden lob en å, en gren af Vårby å, men som nu ved åens regulering er ledet en anden vej. Om møllebakken og det bundløse hul er følgende sagn : På...
St. Tøgers kilde i Hassing er betragtet for et helligt sted, hvor de syge har kunnet hente lægedom. Om st. Tøger fortælles, at han vandrede om fra sted til sted for at finde husly, men dette blev ham nægtet. Træt og mødig lagde da den hellige vandringsmand sig til at sove i en dal vest for Hassing by, og til vidne om hans hellighed udsprang der, da han...
St. Sørens kilde var en af de berømmeligste helligkilder i landet. Man fortæller om st. Søren, at han var en bonde fra Ry og gik en dag og pløjede på sin mark, da han pludselig følte en indskydelse fra Gud, lod ploven stå og vandrede syd på til Køln. Her slog han sig til den gejstlige stand og blev til sidst biskop, og som sådan døde han der. Men kilden...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Fru Mettes bjærg skal have sit navn efter en fru Mette på Hundsbæk, som trykket af en svær hjærtelidelse, savn eller længsel daglig vandrede hen til bakken, satte sig på dens top og skuede derfra tavs og tankefuld ud over egnen. Drømte hun måske i sit stille vanvid om den skjæbnens dom, i følge hvilken den stolte ridderborg nedsank i grus, og dens...
En af de mange høje i et egekrat nord for Gammelby i Læborg sogn kaldes Fru Mettes høj. Ikke langt derfra mod vest ligger en større proprietærgård, Hundsbæk, som før var et betydeligt riddergods. Gamle folk mindes godt, at de sidste voldrester blev sløjfede. Fra borgen til ovennævnte høj skal have ført en løngang. En fru Mette, som sagnet dog ikke véd...
En dag kom en nisse i tanker om, at det dog kunde være skjønt at se over til Tyboerne, men fjorden var imellem, og den var ikke så let for nissen at komme over. Som han nu stod ved strandbredden og grublede over, hvorledes han skulde komme til Ty, kom han i tanker om det; han skyndte sig hjem og hentede en af sine lufvanter, og så spaserede han af sted...
Imellem Es lev by og Sallenip, udi Sallerup sogn, tindes en lund, som kaldes Tåbelund, og siges der en kjæmpekvinde ved navn Tåbe skulle have sået denne lund, og at den af hende skulle fået sit navn, og i denne lund findes endnu en stor eeg, som i gamle dage haver været spøgeri hos, som kaldes Gylde eeg, så at folk, som vandrede om samme eeg (som står...
Langs diget ved Gammelskov på Bisgård mark i tsbjærg sogn går en sti, der tidligere ikke var god at færdes på om natten, da adskillige vandrende der er bleven ledsagede af en stor, sort hund, som imidlertid forsvandt igjen uden at tilfoje dem nogen overlast. N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
Ved Timgård har det alle tider været galt fat, der fortælles således om en hovedlos hest og en hovedløs hund, som vandrer i bakkerne tæt derved. Eu aften kom to mænd gående tæt forbi laden og hørte da tydelig en klagende stemme, som de var overtydet om ikke skyldtes et levende menneske. En aften kom en mand kjorende med lægen fra lxhtgkjobing, meu da han...
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
En hjempermitteret soldat og en karl vandrede hen ad landevejen. Så blev de trætte og lagde sig til hvile ved siden af vejen. Da faldt karlen i sovn, og soldaten så en mus lobe ud af munden på ham. Han tog da sin kaskjet af og dækkede hans ansigt til med, fulgte der næst med musen gjennem skov og krat hen til en bæk, og da han kunde se, den var i...
Den gang Vorherre gik her på jorden, var han en aften bleven træt og stod og hvilte sig tæt ved et hus i Jerusalem. Mandeu i huset kom da ud og så ham, blev vred og sagde, at han skulde gå væk fra hans hus. Da sagde Vorherre til ham: «Gå du ind i din stue og tag dit toj, for du skal her efter gå om på jorden, så længe verden står.> Siden den aften har...
En gang, mens Vorherre vandrede på jorden, kom en vibe flyvende forbi ham, og den skreg: «Tyvit, tyvit !> Fordi den sådan kaldte ham en tyv, sagde han: «Forbandet er du vibe, men ikke dine æg!» Deraf kommer det, at viben er afskyet af menneskene, men dens æg ikke, de er derimod tjenlige til menneskeføde og opsøges gjærne af drengene. Men så snart...
Medens Vorherre vandrede på jorden, kom han en gang forbi en viberede, og viben, der troede, at han vilde tage dens æg, begyndte da at råbe: «Tyving, tyving !> Vorherre sagde da, at fordi den kaldte ham en tyv, skulde den aldrig få lov til at hvile sig på noget træ, og derfor ser man aldrig viberne sidde på træer. H. P. Nielsen, Sejling.
Den gang Vorherre og st.-Peder vandrede på jorden, kom de også over til Fy en. Det var sådan et dejligt land. Så siger st.-Peder, at det var en skam, sådant et dejligt land skulde være ubeboet. Men Vorherre svarer, at de folk, som kom til at bo dér, skulde blive så slemme til at bande. St.Peder snakker lige godt med Vorherre om, at han syntes, der skulde...
En kone var i barnnød, da Vorherre og st. Peder kom vandrende forbi . . . . St. Peder gik ud og så efter, og da var der en galge på himlen. Hvis barnet nu fødtes, skulde det blive hængt. Han gik atter ud, og da var himlen klar og pæn. Så fodtes det og blev til et godt menneske. Bodil Marie Andersdatter, Jerslev.
