Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da Lars Hansen Tommerkarl en gang vilde gå forbi Eliaskjær ved nattetid, havde han taget sin bosse med sig. Han var nemlig forberedt på, at Elias vilde vise sig for ham, og vandrede nu frem og tilbage hele aftenen, men der kom ingen Elias. Da klokken var to om natten, fyrede han to skud ud over kjæret. Siden vilde han ingenlunde ydermere have noget med...
I Kjoni) kirke har dor i ældre dage tildraget sig helt underlige ting. Der fortælles, at en en del af byens unge karle om vinteren gik i kirke hver kirkedag, men satte dem rolig i en krog på loftet under hvælvingerne og spillede kort, medens præsten prækede. I 1870 under kirkens istandsættelse borte byens drenge, hvor iblandt jeg var, en eftermiddag med...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
da.etk.JAT_06_0_00230
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
I min barndom tog folk fra Hansted ud på havet med deres dæksbåde og sejlede ud til noget, de kaldte Højrev, midt imellem Danmark og Norge, så de kunde se fyret på Lindenæs. Der var 6 mand på hver båd, og de var da altid borte i tre dage. Jørgen Gårddal, der var en gammel mand, var med en af bådene, og så gik det sådan en gang, at de den tredje dag fik...
Mølleren i Langkjær mølle, Thomas Langkjær, var anset for at have Cyprianus, og derfor lykkedes alting for ham: Da han nu var død, begyndte det at spøge, særlig i møllen og i det til den horende hammerværk. Man borte hamrene gå om natten, ligesom man og sa en sort puddelbund vandre fra mollen op over bankerne til Store-Langkjærs mergelgrave. Folkene var...
Fastelavnsriden og -loben er her næsten aldeles gået af brug. Ikkun ser man nogle enkelte fattige børn vandre udstafferede omkring i håb om, at nogen vil give dem en skilling for den glæde at se dem. I enkelte gårde fornoje tjenestefolkene sig ved at ituslå en lerpotte, der er sat på en stang, og som de må opsøge med tilbundne øjne. M. G, Krag.
Som jeg spasered i skoven grøn, under en lind med blade skjønn', der blev jeg vaer så vakker en hind, jeg syntes nok, den var ikke blind, den falden var, jeg dristelig tiltalte samme behagelig: Og du skal med mig vandre hjem, kalender din du ej forglem. Jeg tog til almanakken snart Laurentius navn jeg fandt med fart, nu må jeg først vågen blive, så agter...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
I Hammelev sogn ligger Stens mark. På denne mark har Grenå indvånere med koner og horn haft for vane årlig på st. Hans dag at udfare og forlyste sig og der på en høj, hvor oven på er dannet et bord af jord, og der rundt omkring gjort jordbænke, på hvilke de under åben himmel spise, og derefter en del vogne i tallet fare igjennem nærmeste skove for at...
Min fader, der boede i Tustrup, gik på dagleje. En dag var han et sted, hvor der ikke var meget renligt. Konen havde skålerne med madfedt og med skosmørelse stående ved siden af hinanden inde i spisekammeret. Da hun nu gik der ind for at smøre hans meldmad, tog hun af skosmorelsen og smurte på brødet, og derefter lagde hun ost på. Hun gav ham nu...
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Efter 19. Remse fra Gassum. Der stod en lort ved Anders Nielsens port, den har virkelig Ytte-Jens gjort. Den er gue te net, så Jens Krat. Den vil fiel sæ, så Anders Nielsen. Læ en blyw hænn, så Jens Kræn. Den æ fegs, så Kræn Bregs. Den go på krykke, så Niels Lykke. Læ wos fo en i kassen, så Kræn Lassen. Læ en leve, så Kristen Bleva (Blegvad). Den æ gue...
En aften ved vintertid vandrede en mand fra Norby i Løjt til Løgum, og der var sne på og hard vinter. Lav han kom o]) på Strygthjcerge, da kommer der en ulv og begynder at tude, og den kom ham stadig nærmere. Han var ikke glad ved den, men til alt hold havde han et fyrtøj vod sig og gav sig så til at slå ild, og dermed skrækkede han Den . J. Markorsen, Gj.
Mens pastor Cramer var præst i Vejlby i Sønder herred, var der begyndt at blive lidt lidt opvækkelse i hans menighed, og navnlig i Homå by var ikke så få blevne vakte. Så traf det sig, at en bosiddende mand af de vakte dode, og præsten skulde naturligvis tale over ham. Da han træder ind i lighuset, står der en anden gammel troende mand og holder en tale...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
Der var en præst i Gjerild, der hed Hjersing, han vandrede til Grenå i hans træsko med hans smørbotte. Han satte sig i den yderste stue hos kjøbmanden, tog bans meldmad op af lommen og tiggede en dram til. Samme præstes kone spilte til gilder på en fiolin. Hele familien var ikke agtet. 0. Holm, Ørsted.
En læderhandler blev engang syg og døde. Hans kone vilde gjærne begjendtgjøre det for venner og kunder og tillige lade dem vide, at hun agtede at fortsætte forretningen, og lod da følgende bekjendtgjørelse indrykke i avisen. Min salig mand er vandret heden, han hviler nu i gravens fred. Med læder håndled' han herneden, og det gjør jeg fremdeles med. P....
