Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Når en ko kommer over et sted på en eng, hvor kalven af et våd er blevet vendt, så kan den ikke fode kalven. Der var en kone her omme ved siden af, hun kom ud til vor degn, der var nede sonden for vor kålgård at fiske karudser i dammen der med sit garn, og sagde til ham, om han vilde forføje sig derfra for hendes koers skyld, hun vandede jo bendes koer...
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
A var med til Pølse-Anderses bryllup i Gjesten, og a skulde kjøre for dem. Da gildefolkene var samlede, gik han ude og vandede hans kræ og havde svirret halm om benene, for at hans hvide hoser ikke skulde blive skidne. Så sagde folkene: Vi skal vel til kirke, Anders. Ja, det er Panden slå mig også sandt. De fik ham nu ind, og han fik halmbåndene af...
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Søren Jakobsen i Store-Lime var en stærk mand og en vovehals. Så var han nede til hove på gården, og der skulde han skyvle og gjøre rent i vandgarden, det var et springvand lige uden for nodset, og så var der en kumme uden om, som de vandede kreaturerne i. I det samme kom justitsråden ned og vilde egse ham også, men Søren vilde ikke hore på det, og så...
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
Her har de også brugt at putte Børn gjennem en grøn Saj, når de havde engelsk Syge. Sillas Hansen her i Øse har brugt det Råd til et Barn, og de fik Rådet hos en klog Kone i Fåborg. Hun sagde, at Barnet skulde igjennem 3 Gange, og så skulde Saj en lægges så nøjagtig ned igjen, og lige så hurtig som den groede til, lige så hurtig skulde Barnet komme sig....
Der er et Sted en god halv Fjerdingvej nordvest for Givskud Kirke, som kaldes æ Ståldhwål. Der er Væld i Bunden af Hullet, og Vandet løber stadig ud af en Rende ved det sydvestlige Side og så ud ad en Nedskjæring i Jordsmonnet med Vold op til begge Sider. Her vandede Svenskerne deres Heste, da de var på Egnen og havde slået Lejr derude. Sydøst for er...
da.etk.DSnr_04_0_00140
Det hedder sig, at Svenskernes Rytteri for mange År tilbage vandede deres Heste i en Dal i Tislum, hvor der endnu er et blødt Stød, som kaldes Båssegungen. Et Fund af en Del gamle Hestesko for en Del År tilbage antages at stamme fra de svenskes Heste. Hørmested S., Horns H. Anton Gårdboe, Tislum.
To Naboer havde været ude at slå, og på Vejen hjem kom de i Trætte om, hvor Skjellet var mellem deres Marker. Fra Trætte gik det over til Slagsmål, der endte med, at de slog hinanden ihjel. Nu måtte de ikke blive begravede i indviet Jord, derfor grov man dem ned, hvor Gjerningen var forøvet, og kastede en Stendysse op på Stedet. Men nu gik Enkerne og...
Den gamle Ryvej gik fra Velling øster på ned i Skoven og om ved Røverstuen, der endnu findes lidt oppe i Bakken. Derefter gik den om ad Ry Kilde, hvoraf de vejfarende drak og vandede deres Heste, så ned ad Vinding Tved, derefter hen til Langballe, så til Addit og endelig ad Ry. Den Vej har i gamle Dage Vesterboerne færdedes ad til By. Jens Jensen,...
Snogskilde har været en meget berømt Kilde i Guldbjærg Sogn ved Bogense. Der er lagt Jord af til Kilden, og det er ikke indlemmet i den Mands Ejendom, på hvis Mark den ligger. Der har været holdt Kildemarked St. Hansaften, og de syge hængte en Pjalt på en Tjørn ved Kilden. Den forrige Ejer gravede lidt op ved Kilden Dagen for, og det, der så randt først...
På Kongsbjærg er der intet Vand at få, hvad der er en stor Ulempe for Mandemarks Bønder. Der har fra gammel Tid gået Fortælling om, at Jøing Opsats Kilde var der oppe, men den lod sig kun se en sjælden Gang. Jens Pedersen fra Mandemark var en Dag som stor Dreng der oppe og så' den. Han tog nøje Mærke af Stedet, men da han kom derop igjen, var den...
I flere År så' vi et Lys fra Gronvang. Det stod norden for Gården på Thomsens Mark, for ved nogle Lerhuller. Vi så' det så tydeligt, at det stod der. Marken, som Thomsen nu ejer, hørte den Gang til Niels Hermans Gård her i Vejen, hvis Ejer da hed Frank. Denne Frank havde en Dreng, som passede hans Koer, og han vilde en Sommerdag bade i dette Hul, hvor...
Der var to Mænd, som her i Verden ikke kunde leve en Dag til Ende, uden at de måtte sees og tales ved. De var Naboer. Juleaften, da den ene havde siddet længe og talt med den anden, sagde han, da han gik bort: »Dersom jeg lever til Nytårsaften, kommer jeg igjen til dig, ja, om jeg døer, kommer jeg og banker på hos dig, og ser du en hvid Skikkelse, da luk...
For et halvt Århundrede siden var følgende Skik meget almindelig. Nå vi hå Has å bee Hawwre om Høøsting, så sku vi tesist ha skrawwe en lille Næj sammen te »Jøing Upsåls Hæst«. Så tow vi vore Riwwer, å så ree vi po dom, te vi fæk rewwe en lille Næj sammen, å så hå vi de væste Sjow. Nå vi så hå fåt så mææ, så vi ku bee en Næj, så bat vi e, á så Iàà vi...
Der er en temmelig stor Bondegård i Bedsted, der hedder Hundskjær, og der boede én, der hed Søren Klavsen. Han var sådan en storpratende Mand og vilde have hans Vilje frem, og alting skulde bøje for ham. Min Moders Bedstefader han hed Kræn Hansen, og han tjente ham for Karl. Så en Dag siger Kræsten til Manden: »Det er nok galt fat med den Høj her oppe.«...
