Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En pige kom en dag op at age med skalken fra Mjels. Sa gav han sig til at snakke med hende og spurgte hende, om hun kjendte ham, de kaldte skalken fra Mjels. Nej, men hun havde nok hørt tale om ham, og han havde hverken gjort' hende ondt eller godt, og gav sig så til at fortælle, hvad hun havde hørt. Så kjørte han midt ud i Mjels vad og sagde: "Nu kan du...
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
Ja. I kan nu sige, kvad I vil, men det var får mæ siin: for nogle dage siden, for et stod siden, ikke passeret for nys. A skulde gå og landdroww, og min fader han vadede i vandet efter hans brystben: om fiskeri: nå, fallil, let med din baghånd og slå bedre igjennem, siger smeden til den, áév hjælper ham at slå. Der var sådan syggen fra sengen af ham:...
Der var en mand nede i Kåstrup, hans søster var sådan en kjøn pige, og hun holdt af en karl, men måtte ikke få ham. Så hlev hun frugtsommelig ved ham, og gjorde vel og barsel, men barnet blev borte. Der lå én på taget og hørte, at det græd neden under i huset, men ingen så eller hørte til det, væk var det, og væk blev det, Pigen viste sig straks efter...
Det varsler ondt, når man horer fårekyllingen synge. M. Møller.
Kammerherreinde Sophie Juel-Biockdorf var sa sær og aparte, men hun var tilligemed sa jævn og ligefrem. Det var tit, hun gik til Odense og havde endda vogne nok til at kjore sig, ja, det kunde endog falde hende ind at vade over til do småøer, der horer til godset og ligger ude i fjorden. Så smogede hun op, for vandet kunde gå til godt over knæene. En...
Da etatsråden byggede gården Nørholm, var han stræng ved arbejdsfolkene, de skulde passe deres ting, men så lønnede han dem også godt, og de var kjede af at blive jagede vade. Det kunde for resten let ske, når de ikke paste tiden. En morgen kom en tømmermand for sildig op, og han vidste nok, at det var galt. Så jager han lige hans underklæder på, tog i...
Min moder sagde til hendes børn: Ja, I andre kan sagtens få jeres lektier læst, for I kan sætte jer ved bordet, men da a var pige og gik til konfirmation, skulde a stå i laden og tærske, og så lagde a min bog på lobalken og måtte stjæle mig til at læse i den en gang imellem. Hun gik med de andre til hove på Astniji og skulde rønse. I førstningen kunde...
Pastor Milling vilde ikke give hans heste havre nok, men så havde han en karl. der var en fiffig fyr, og han bildte præsten ind, at de ikke vilde gå over vadestedet ved Eisbæk mellem Hune og Saltum, inden de fik noget mere til føden. S.-Saltum.
Der var en præst her i Sunds, de kaldte Sunds. Han var ikke stærk i den her præken og vilde gjærne bruge lignelser for at gjøre folk begribeligt, hvad meningen var af prækenen. En dag vilde han fortælle menigheden, hvordan folk blev ved at vade længere og længere ud i synden, og så kunde han ikke gjøre dem det mere begribeligt end ved at vise hen til en...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
I 1839 var der aldrig et bjærg ud for Harboøre. Vi boede den gang i Plet i Hygum, og min mand var selv fisker, så han havde en båd, der lå kun et lille stykke fra huset. Da vandet nu kom så hurtig, vilde han ned og have den for anker, men den drev endda væk, og han var nær ikke kommen tilbage til os. Vandet stod da op over vort bord, og vi måtte krybe op...
1825 så vi slet ikke vand her i byen. Men 1839 var det så svært, som det var. Da var det fjorden, der var for hård. Nu er der ingen fare for fjorden, men værre med havet, der er os så nær. Det er altid værst om efteråret. 1839 havde vi bådene liggende udenfor dørene. I de sønderste steder i byen gik vandet til vinduerne. Her i vort hus gik det ikke ind....
De gamle koner drikker en puns til bryllupper og gilder ligesom mandfolkene. De er blevne vante til det fra barnsben. Jeg var kun 19 ar, da jeg var med til et gilde, og der bod de mig en puns. Men det er også et hårdt liv, de har ført, nar de skulde grave orm. De gar i ebbetiden ud til Langlig med en langtlenet greb og giaver ned i sandet stående i vand...
På Noruplund var der en gang en herremand, som almuen kaldte den gale Per Bisp". Dette navn havde han faet, fordi han var så vanskelig at gjore tilpas. En gang havde han været kjørende i Æbeltoft. På vejen hjem kom han forbi en gammel kone, og han spurgte da, om hun vilde age med. Jo, det vilde hun da nok. Hun kom da op på vognen. Da de havde kjort lidt,...
En Gang kom Lavst Glavind til en Herregård her nør nede. Så siger han til Karlene, te hvis di vilde give ham en Firskilling hver, så vilde han krybe gjennem det pommerske Træ, der lå. Ja, det gik de ind på. Så begyndte han med hans Kunst, men i det samme kom der en Tjenestepige med et Forklædefuld Græs, og hun stak i at grinne. »A kan ikke forstå,« siger...
Der ligger en gammel Vandmølle nede i Vium i Hjerk Sogn, og der har boet en gammel Møller, som havde flyt Skj eistenene mellem Nedre-Savstrup og Vium Mølle. Så måtte han efter Døden gå og vade ude i Mølledammen. Folk så ham tit, han gik og vadede der, og de har ikke været så glade ved at gå forbi Mølledammen om Aftenen. Hjerk S., Harre H. J. P. "Wammen,...
