Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der går en hvid jomfru fra Øksenvad efter Dølbyvad og færdes over vejen ved Trustrup hede. A vilde en aften gå fra Vium op til en gårdmand i Trustrup og kom så forbi Øksen vad. Der blev a vild og gik omkring så længe, til a kom tilbage til samme overkjørsel igjen. A gik nok en gang, men kom atter tilbage. Sådan gik det også tredje gang. Da a fjerde gang...
En mand i Vollerup havde ærende til Em og tog da en hest og red lidt før aften. Noget hen på aftenen vilde han tilbage, og da han kom på østre side af det vad, der er imellem de to byer, - nu er der jo en bro over vadet, men det var der ikke den gang - da kom der en svær høj mand ridende på den vestre side. Mandens hest snorkede og vilde ikke have været...
Mens a var en lille tøs, havde a en morbroder, der tjente på Voer, men ellers boede i Kyø Skovhus. Så en aften var han gået til hans hjem, og da han noget sent på aftenen gik tilbage og kom over et vad på Sebberklosters mark, var det akkurat for ham, som en flok hovedløse heste kunde slå op og slå sko i sko med hverandre. Det havde han for resten hørt og...
Der var en gammel vej, der gik fra Kastkjxr og ind over Veggeskjær hede. Ad den vej red en mand uden hoved. En mand fra Seding kjørte en aften fra Lydum mølle og hjem, og da kom den hovedløse mand ridende og satte lige over vognen, for den vej, han færdes med, skar netop den anden vej på det sted. kristen vad, n.'nebel.
A er fra Flensted og skulde til Låsby til skole. Så var der inde i skoven nogle iskjær om vinteren, og der gik vi så og skred til aften efter skoletid, mig og en anden dreng. "Lad os nu gå hjem," sagde vi til hverandre, og så gik vi ad en markvej. Da kom der to ting som hjul trillende imod os, det ene hjul noget mindre end det andet, og de var af kulør...
I Kvorning har der boet en gi. mand, Kræn Vad. Han tog benene af det lille barn, som lå i den lille trækasse, der står i kirken, og pulveriserede dem og brugte dem som middel mod slagtilfælde. Kathrine Glud.
Der var en hestehandler der kom syd fra over fjorden og vilde til marked her nede. Han kom så til en kro, der hedder Langbro kro nord for Sundby den gang gik vejen over Jerslev broe. Han sad nu inde og fik lidt at leve af, og fortalte kromanden, at han havde 4000 rigsdaler ved sig, han vilde ned og kjøbe heste for. "Det er ikke værd at tage herfra i...
Den gang Horsens-Skanderborg landevej i ældre dage gik gjennem Teistrup by og Horndrup, og ud på Horndrupholm og over mølleåen ved Skræphullet, hvor der forhen var et vad da var her rovere, som overfaldt de rejsende. Disse rovere boede i Storegrobsbækken eller Roverstuebækken. Langt hen i tiden har folk på Havreballe brækket eu stenbro op, som har...
Landsdommer Hoff var sådan en stor fruentimmerelsker. En aften kom bans tjener barn vel fage æpå, og så blev ban fornærmet på barn og slog barn sådan, at ban vidste ikke andet, end han var død, for det han skulde ikke sige noget. Så får Hoff en anden eu til at bære ham ud i søen, der var tæt ved, for at blive af med liget, flan bavde ham i en sæk, men...
A havde en gammelfader, han gik til hove til Dybvad i Skjæve sogn. En aften blev det noget sildig, og der kom han efter en mand med en kjæp i hans hånd. Nu vilde han gjærne have følgeskab, og så trak han af sted for at ville nå ham men det kunde han ikke. Så gik vejen forbi en dam, og der ser min gammelfader, at skikkelsen skred tværs over, men selv...
Der ligger en skat i Gudenå, sønden for Ry by. Over åen fører en bro, som ligger mellem Emborg og Ry, og imellem den bro og Guden sø er det, skatten ligger. De gamle fiskere var en gang ude at drage våd i åen, og da fik de en stor kiste med jærnhanker i vadet og fik den også op i vandskjellet. Men så kom de til at snakke, og da slap den fra dem. Siden...
Lamborg har sit navn af, at fårene skulde derop, når de havde fået lam, og gå der med dem. Det var jo før udskiftningen, da fårene gik sammen i én stor hjord. Vadboel ligger til nordvest derfor, og der skulde hovederne ud i vadet og stilles i vandet, når de bissede, og i Kjærboel gik de i ly og skygge. ellen marie iversd., grindsted.
Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
En gård, der hed Øksenvad, skal have ligget på østre ende af Asen i Volstrup sogn. Nord derfor er Øksenhede-vad. Der findes endnu mursten på den mark, hvor gården har ligget. Asen er en landtange, der skyder ud imellem to engdrag, hvorigjennem laber 10 åer, der forenes ved Åsens spids. j. jensen, volstrup.
Fru Ingeborg havde et teglværk på Jigskov fælled. En lille bakke kaldes endnu den dag i dag Teglbakken, og hun tog træet fra Jigskov skov og brændte stenene af. Disse blev kjørt over til Voergård over et vad i åen sydost for Jigskov by. Det har på samme sted vist sig, at bunden var helt pikket med mursten at kjøre over på. Så anlagde hun senere et...
Lidt osten for Voldbjærg og nogle få alen nord for, hvor banen går over Ringkjøbing-Holstebro landevej ligger en forhøjning i terrainet, hvor der undertiden findes murbroklinger, og nogle mener, at den gamle herreborg Olufsb/ærg eller Olebjærg, Vollebjærg, nu kaldt Voldbjærg, har ligget der. Men der er ikke spor af volde eller grave der. Tomterne af den...
Om Nørre-Nebel kirkeklokke fortælles, at en frue kom med sit forklæde fuldt af sølv, da den blev støbt, og smed en stor slundt i kjedlen, som den smæltede malm var i. kristen vad, n.-nebel.
da.etk.DS_03_0_00491
Et lidet stykke vej udenfor Skjørpinge by ligger ved det såkaldte Halkevad vad en kjæmpestor sten, der, som det fortælles fra gammel tid, skal være kastet af en trold efter Skjørpinge kirke, og den bærer endnu mærker af troldens styrke; ti hele hånden kjendes tydelig midt på den. For et par år siden rejstes den til en bavtasten for kong Frederik den...
I Havgård boede en gang en kjæmpe. Man fortæller, at han ofte fik besøg af en havfrue. Han holdt ingen folk, men udførte alt arbejde alene. Når han hostede, da red han på sin hingst og udførte arbejdet. Han lod sine kreaturer gå ude til langt ud på vinteren, og da gik de gjærne ved mosen. Når det da traf sig, at han vilde samle dem og drive dem ind, da...
En aften kom a ind til Otto Hejdes i Bjcerygård og da vi var godt kjendte, vilde han have mig til at blive der om natten. A lå i det ostre kammer. Et kvarterstid. efter, da a var ved at dulme, slår det vinduet i stykker, og der er noget inden for mig, der vil trimle mig af sengen. A tænkte: «Hvad mon det skal betyde, men her forefalder jo så meget her...
