Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte...
De har gjort Kors på Lemmene St.-Hans Aften og sat Gråboner over Dørene for at værge for Heksene. Giver S., Års H. Søren Andersen, Giver.
Der var én, der boede lige her neden æ Bakke, de kaldte hende æ kloge Kone, og hun hed nu ellers Ædel Katrine. Hun var nu klog, endskjondt Præsten vilde gjøre det til intet. Sådan kunde hun kurere Lendeorm ved Børn og få dem til at tage Patten og sætte Vorter hen og kurere bulne Fingre. De kom tit langs Vejs fra til hende. Hun kunde hverken læse eller...
Der ligger et lille Hus ved Landevejen fra Fjelstrup til Haderslev, som kaldes Hyldagerhus. Her boede en Skrædder, som var meget mundkåd, og han holdt meget af at fjase med Omegnens Piger. I et Selskab blev han så drillet med det, og til sidst sprang han op og svor en stærk Ed på, at han aldrig vilde gifte sig. Men før et År var omme, var det gået så...
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det , så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
Pastor Hjerm i Durup var skindød i tre Dage. Den Gang han kom til Live igjen, skulde han jo til Kirke og prædike som sædvanlig. Så tog han det til Text: »Nu begynder vi med en ny Pagt, den gamle er aflagt, og alting er bleven nyt.« Det var vel alt det, han var sin egen Værge, siden det var passeret. Maren Primdal, Navtrup. Durup S., Harre H.
To Karle var ude at grave Tørv, og så lagde de dem der ude at få deres Middagssøvn. Den ene sov snart hårdt og lå sådan og gabte, men den anden lå og sov ikke rigtig, han lå som og blundede. Da så han en Hugorm, der smuttede ind i Munden på den anden, men han kom for sent til at gjøre Værge, og så vilde han ikke åbenbare for den anden, hvad der var sket...
En Mand og en Kone kjørte ud ad Vejen. Så kom det på ham, at han skulde ud på en Tur. »Nu går jeg,« siger han, »og du bliver altså ved Vognen; og er der nogen, der kommer og overfalder dig, så må du ikke bruge andet end denne røde Mattel, jeg her giver dig at værge dig med.« En Tid efter at Manden var gået, kom der en sort Hund og vilde op i Vognen til...
En Karl her fra Attrup, Hammer Sogn, skød på en Lindorm, men fik den ikke af med Livet. Han var ridende, men havde dog ondt ved at værge sig for den. Den blev ved efter ham, og han red ned til Fjorden, hvor han til sidst kom fra den. Ole Andersen, Hammer Bakker.
En Kone på Hvidballegården stod en Aften udenfor Stalddøren og talte med mig, der stod indenfor. Så kom det, lige te det hvirrede, og slog ned lige uden for Døren. Hun kom lige så værgeløs ind, og dersom a ikke havde taget Hold i hende, havde hun faldt. Hun var syg et Par Dage efter. Det var jo Joens Jæger, der var efter hende. Peder Krist. Kristiansen,...
Ovre i Fløjstrup Kjære var Ellekjællinger, og de rendte efter Karlene, så de kunde næsten ikke bjærge sig for dem. Det eneste, hvormed de kunde værge dem, var at sige: »Lad mig se, om du er æbag, ligesom du er æfor.« De var nemlig æbag som et Drøftetrug. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
Råd for en hest, som får kollerene, kaldes på danske velte. Tag et klæde, dip det i koldt vand, lad det om hans hoved, så at han kan intet se eller hore, slå hannem med et blot værge med fladen på arsbalderue, to slag på hver side, og stik så værget tre gange tieudes uuder bugen. Tag og slå tre spande vand på hannem, éu spand på hovedet, én på ryggen og...
De, som vil vide deres fæstemand eller fæstemø, våge over st. Agathæ eller juleuat, sættende for sig 3 slags drik, vin, øl og vand, ti skal den persou komme og tage til et af de 3. Men den, som fordrer hanuem, skal hverken le eller tale, uden den vil ilde fare, f. eks: En kaste sin dolk til hende, som lo, hvilken undvigte og forvarede den. Der de kommer...
Når gamle folk skal i en ren skjorte, siger de, idet de spytter igjennem skjorten: »Pøjl i Jesu navn« (nemlig for at værge for Djævelen, Trolden eller lignende). J. A. Jensen.
En klog mand vilde en gang vide, hvor mange hekse der var i Egtved sogn. I den hensigt strøede han borfrø foran kirkedøren hver søndag og lagde så mærke til, hvem af kvinderne der måtte krybe over kirkemuren, dem vidste han var hekse. Men da han havde gjort det nogle gange, traf det sig, at han en aften kom op ad Husdcdsbakker vest for kirken. Allerbedst...
En gammel pige, Karen Jespersen, som tjener hos Lars Rasmussen, Høje-Dong i Lunde sogn, har fortalt, at da hun som barn var hjemme i sin fødeby Hundtofte, Stenstrup sogn, havde hun tillige med flere børn lagt mærke til, at der på en meget stor hassel inde i Birtes skovmål (o: nuværende Niels Persens) var så forskrækkelig mange nodder, og de gik da derhen...
At døve sværd. Vorherre han foer i herrefærd, han døved'alle dragne sværd, alle dragne våben og værge, han så, dem toghan od og eggen frå; stål bliv som sten, bid ej i kjød, skind eller ben, før Maria føder en andeu søn tilat gjenlose menneskens kjøn, det var en gang og aldrig det sker. I navn . . . Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Cypriauus kunde kun erhverves ved, at man sov med den tre torsdag nætter i træk på det bare bryst. Den tiende, der havde den i sit værge, kunde ikke blive af med den, og den kunde brændes og begraves, men kom stadig tilbage. De ni kunde godt have den og gjøre kunster med den, og endda blive af med den. Men det var jo ikke godt at vide, hvem der var den...
Troen på Cyprianus lever endnu, men denne dyrebare bog er kun i enkeltes værge. Eske Olesen i As havde den, som man troede, for flere år siden. Om ham fortælles, at da provst Jordhbj kommer for at berette ham, udbryder præsten : »Er du her inde, du urene ånd, så far udi« »Nej, fåe, a håe it now mæ den onde ånd å skaf.« T fjor gav en Søren Andersen af...
Søvind, der var gartner på Avsumgærd, så flere gange en kvinde komme ud fra borggården og gå ned i haven med en blodig kniv i hånden. Hun gik ned til Blegedammen. Han havde til hoveds flere gange at ville have tiltalt hende, og tog hans sabel med sig ned i haven om aftenen, men han fik aldrig snakket med hende, for når han kom nær til hende, så svandt...