Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
En gammel mand, der hed Mikkel Kratte, havde fået lov til at grave sig ind i en høj, og der boede han så. Pør havde han været en velhavende gårdmand, men det var stadig gået tilbage for ham. Han havde ord for at være meget overtroisk, og det benyttede de to sønner i gården Fælle sig af. Den ene var nemlig en stor gavtyv og kunde altid finde på spilopper....
En mand fra Ejdrup vilde til Nibe med et læs korn, og der var en anden mand kommen op at kjore med ham. Den sidste var en stor gavstrik. Da de var kommen til Halkjær bakke, siger han til manden, der kjørte, at bakken var så stejl, hestene kunde ikke holde vognen, og de måtte da helst spænde dem fra. Han, der var kommen op at kjore, vilde så trække...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
Der var en Forpagter på Restrup, der hed Møller, og han havde tre Sønner, der var omtrent på min Størrelse. Vi var da gjærne sammen. En Gang havde vi fået Ladekarlen til at lave os nogle runde Hjul at trille med, og som vi nu går allerbedst om Aftenen og leger med dem, så hører vi, Hunden begynder at tude og skrige så forfærdelig. Da kommer Greven...
Her i min Hjemegn (Tern Sogn) gik Kreaturerne forhen i Skoven om Sommeren, og der åd de nogle Urter, som var skadelige, og som de kom til at åle af (de fik Blodpis). Det var jo farligt, og vi turde heller aldrig kjøbe fremmede Kreaturer i mit Hjem, for så fik de Sygdommen. Men vore egne, der var vant til at gå i Skoven, kunde bedre stå sig. Min Fader...
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
I Englændernes Tid, da der holdtes Strandvagt på Højderne her i Egnen, stod en Skrædder på Vagt henne på Ranes Høj i StoreTårnby Sogn. Det er en Kjæmpehøj, der ligger oppe på et Højdedrag og med en vældig Udsigt over Østersøen. Skrædderen var fra Enderslev Sogn og var jo mellem Vagtmandskabet, som Sognefogden var sat over og skulde efterse. Da han nu...
Lidt sydvest for Sindal Præstegård imellem nogle Lyngbanker findes to meget lave Bøgetræer med tykke Stammer og vældige Kroner. De kaldes de hellige Træer, og en forhenværende Præst, der hed Hr. Niels, har givet dem det Navn. Han var stjernekyndig og tilbragte en stor Del af sin Fritid under disse Træer, hvor han da sad og nedskrev sine Iagttagelser over...
Mens jeg boede i Sal, hændte der sig noget mærkeligt for mig, som jeg aldrig har kunnet forstå. Jeg var lige kommen dertil og var bleven gift med en Gårdmandsdatter fra Ronbjærg. Vi boede i et Hus, der lå et Stykke udenfor Byen, og som vi havde lejet af Lærer Majgård. Det lå ind til Degnelodden, og derfor havde han kjøbt det. Det lå helt ene og lige...
I Bramsens Gård i S Mer up står en gammel Eg, som ikke må hugges om, for så brænder Gården. Det er nu en almindelig Tro, og Egen står endnu. En Dag sad nogle Mænd og talte om, hvor vidt det kunde være rimeligt, og der var nogle, som tvivlede på Rigtigheden af den gamle Tro og mente, at Træet godt kunde hugges. Så tog en anden Ordet og fortalte, hvordan...
En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde sådan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede både Ild og Edder. Her var gode Råd dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
Jakkob i Nyby a så dæn gammel Pær Kaisen i Vesby di boi to va sammele soldat, sto ve jit regiment å va siikammeråter. Så va di jessinduute ækserserend, så sier Jakkob te Pær Kaisen: »Skyld æ itgyyr den fåårhiir etspolium, ham, dæ kommer åwen med æ får?« »Jo«, sier Pær Kaisen, »lamæsede«. Såsier Jakkob: »Gi no kon awt.« I de såm yyblik så spreer æ får å...
En tjenestedreng blev af sin husbond sendt op til præsten og skulde låne en bog. Da drengen så gik tilbage, fik han lyst til at se i bogen, men da han fik begyndt på at læse, så blev han ved, som om han ikke kunde holde op. Før han vidste af at sige, stod Fanden for ham og spurgte ham, hvad han vilde. I sin forskrækkelse svarede drengen, at han vilde...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
