Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hylken: a, det rundtræ, som sættes ned i væld for at samle vandet, dette kaldes, om jeg ej fejler, i andre egne et holk. Da har vi overgangen til b, det blad, der omgiver vippen på kornet, forend det skyder frem, under fremskridningen siges kornet at stå i holk. H. Brøchner.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Da Tyskerne var her, var de slemme til at tage De kom tit over til Knud Gjermand og stjal æg der. Omside forklagede konen dem til manden. En dag de havde taget all dem, hun havde, blev hun ret gnaven og siger det til Knud Han snapper en buløkse og sætter efter tyvene. De bliver bange og sætter af sted med æggene over til nabogården, hvor de lå...
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Ved vejen mellem Låsby og Galten er der et hul, der kaldes Tatterhnllet. Det er et udmærket dejligt væld hul. Der var Tafterne en gang samlede og var ved at spise. Så kom de i trætte, og der tager de den ene og skjærer halsen over på ham, og da sad groden endnu i halsen. De puttede ham ned i hullet. På det sted gik siden spogeri, og jeg turde ikkega der...
Min Morbroder, Kristian i Knolde, fortalte, at de var to Drenge på en 15, 16 År, der tjente i Torstedlund, og vilde ud St. Hans Aften og se på Hegsene, der red til Troms Kirke i Norge på Ovnrafter. De vilde også se dem kjærne ved et Væld, der var vesten for Årestrup, for der skulde de samles og så kjærne, inden de tog te'n. Men så skulde de her Drenge jo...
Ane Trøglborg og hendes Mand, Knud, boede i Trøglborg, og de kjørte en Aften silde hjem fra Vejle, hvor de havde gjort deres Juleindkjøb. Da de skulde gjennem Lindeballe Skov, var det bælgmørkt, og Knud kunde ikke se at kjøre. Så siger han til Konen: »Kan du ikke kjøre, Ane, for du kjender bedst Vejen.« Hun var nemlig der fra Sognet. Så tog hun Tømmen,...
Der går en Sti fra Hingeballe ned til Vinderslevsgårds Enge. Den skal det være meget farligt at færdes ad ved Nattetid, for man bliver altid skubbet ud fra Stien, idet der kommer en løbende i en sådan Fart, at det er grusseligt, og ham må man vige for. Herom fortælles en gammel Historie. Skytten på Vinderslevgård var bleven gode Venner med Skovfogdens...
Tæt ved Gram Skov og nord for den Del, der kaldes Sønderskov, er der et stort Væld, som kaldes Vester-Grådal. Der skal gå en sort Dame med en Kobberkjedel i Hånden, og hun er fulgt af en Hund, som slæber med en Lænke, der skrasler. Folk har da været bange for at gå der forbi og møde Damen. Hjorderne har også været bange for at komme derind med Kreaturerne.
Øst for den gamle Præstegård i Branderup lige tæt ind til Haven var der for omtrent fyrretyve År tilbage et Væld, hvori der stod en Pæl, som ragede en halv Alen over Jorden. Efter Sigende skal her være en led Hegs bleven nedmanet, som hed Mett' Læsses, og hun havde jo huseret der i Omegnen.
Der har boet en Axel Juel på Friisdal, og han eller hans Familie er siden kommen til Villestrup, for Beboerne i Valsgård svarer endnu Tiende til Villestrup. Den Gård Frisdal lå en bitte Fjerdingvej sønden for Valsgård, men nu er Gården forsvunden. Han havde tre Døtre, og de vilde gå til Oplev Kirke, men så blev de slåede ihjel af Røvere lige sønden for...
De gamle fortalte, at Herremanden i Refstrup, Mathias Baltser, han kom kj ørende hver Juleaften med fire for, og Ilden strålede ud fra Skoene på dem, ind i Gården, og så vendte det og kjørte lige tilbage igjen. Der er et Væld vesten for Refstrup, der kaldes Kåels Tønde, det rendkoger hele Tiden ud af det. Søren Andersen, Bravlstrup. Gadbjærg S., Tørrild H.
Det var i den Tid Polakkerne var her. De kom også til Ole Gjermansens Gård i Tyrskind, og lige i Tiden var Manden og hans Folk nede i Engen at rive Hø. Da de kom hjem om Middagen, lå en af deres bedste Kvier ude i Gården og var helt lemlæstet. De havde skåret det ene Lår af og havde stegt det over en Ild, de havde gjort på inde i Kjøkkenet, og så havde...
Stærke-Ole boede her i min Gård i Tyrskind, lav Polakkerne var her i 1658. Hav Krigen havde Ende, var der nogle af Polakkerne, der blev her og vilde ikke hjem, for de havde det bedre her end hjemme. Det var nu om Sommeren, og så lavede de dem Boliger ude på vores Mark i en Bakke, som kaldes Bunkenbjærg. De var gravet ind i Bakken i en Runding, og de er...
Der er et Sted en god halv Fjerdingvej nordvest for Givskud Kirke, som kaldes æ Ståldhwål. Der er Væld i Bunden af Hullet, og Vandet løber stadig ud af en Rende ved det sydvestlige Side og så ud ad en Nedskjæring i Jordsmonnet med Vold op til begge Sider. Her vandede Svenskerne deres Heste, da de var på Egnen og havde slået Lejr derude. Sydøst for er...
da.etk.DSnr_04_0_00140
Lige norden for den nye Landevej, der nu går fra Vejle til Bræsten, på Kjærbølling Mark omtrent midtvejs mellem Skibet Station og Kjærbølling By ligger på højre Side af Vejen, en 30 Alen inde på Marken, 3 Huller i Flugt med hinanden. Den første eller vestligste kaldes Parykmagerhul, og det har Navn af, at her skal efter Sagnet en Parykmager fra Kolding...
Her vesten for min Faders Gård i Gjellerup Kirkeby har været et stærkt Kildevæld, og der var en hel Dam ved dens Udløb. Vandet deri var så blankt som Sølv. Vældet frøs aldrig om Vinteren. Omkring Dammen var der Tørvejord, og jeg har gravet Klyne der, 4 Tørv tyk var der. Gamle Folk fortalte, at de kunde høre Vandet klukke i Gjellerup Bakke. Nu er Væld og...
Hummelgårdc kaldes den Vig, der er på den her Side af Skyttehuset lige ud for Ølbryggeriet. Der er så meget .Mudder og Væld der, og lige sådan er det på den anden Side af Skyttehuset i den Vig der. Min Fader vilde en Gang sætte mig over til Bredballe Strand, hvor a lærte at sy, men der var Lavvande, og så skulde han bære mig i Land, men forst vilde han...
Der siges, at Ringenæs By forhen har ligget ude i Skoven i det nordøstlige Hjørne af Sognet og skal have haft Navnet Bakkebg. En Del af den Skovjord der ude har endnu Navnet Bakkeby. Der findes også Spor af gamle Brønde der ude og Murrester i Jorden. Langs med en Skovkant, der støder op til det Bakkedrag, som hedder Humlebjærgene, er også et Stengjærde,...
