Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Min broder fik 1839 plads i Boller molle som førstekarl og skulde have fjorten rigsdaler i løn. En karl, der havde været i tjenesten og ingen plads havde, kom der som andenkarl og skulde have otte rigsdaler. Jokum Kristensen, Sæsiug.
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
En gang skulde bønderne i Vilslev levere skattekorn i Græstedbro, det var omtrent 1830. Nu skulde kornet have en vis vægt pr. tonde. Så var der en mand, der hed Per Tude, han var ikke sikker på, at hans korn det vejede nok. Mens de nu havde en skjæppe korn på vægten for at veje den, stod hans heste der uden for helt alene. Som han nu stod bojet over...
Ænder, der står på sti for at fedes, skal kun være der i ni dage, så er de fede nok, og for hver dag de står længere, taber de i vægt. A. E. Jakobsen.
For at give sin tale lidt mere vægt brugte en præst, når en formaning var given, at pege på en eller anden tilhører med de ord: Hvad siger du dertil! En dag pegte han på en gammel kone. Men hun foer helt forskrækket op og sagde: Det véd a ikke, hr. pastor.
Den gamle lærer Moller i Fjellerad var rationalist og sagde om de bibelske historier, at det var sådan noget gammelt snak, som man ikke skulde lægge videre vægt på. Han havde den idé, at han ikke kunde gå forbi et bord med hjørner, og derfor lod han altido hjørnerne skjære af skolebordene. De fik en ny præst, Ågård, der havde gigtfeber det første han...
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
En gårdmand, der også kunde smedde og havde sig en lille smedje, væddede en gang med sine kvindfolk, da et får skulde slagtes, om, hvor meget dyret vejede, når det var slagtet. Han stod i smedjen, da han fik bud om at komme ind og veje fåret. De fik det taget ned fra bjælken, hvor det hang i bagbenene, og lagt på en vægt, og så viste det sig, at manden...
Axel og hans kone var ægteviede, det vilde han al tid lade folk vide. Da han en gang var kommen ud af tugthuset og så kom her til Strandbygårde en dag, hvor a var smed, spurgte a ham, om han ikke havde hans kone med. Nej, siger han, hun vilde blive der en måned længere. Om Viborg sø havde så stået i én gloende lue, så vilde a dog have gået igjennem...
Smugleriet dreves over Gredstedbro og Foldingbro. De første 2 mil bares varerne af sjoverne, og der var altid en formand for dem. For hver tur fik en sjover en gi. daler. De havde hver to pakker at ga med pá en snes punds vægt hver. Når sjoverne afleverede varerne, blev de kjørte videre frem. Mit strog var Tirstrup, Ølgod østre sogn. Barslund, Fruergård,...
Der bliver lagt megen vægt på, at der ønskes glædeligt nytår, når man træder ind i huset. Navnet på den, der glemmer dette, bliver til spot og skjændsel for enhver skrevet på dørstolpen med kridt. Nik. Christensen.
Når en bonde forså sig og blev sparet for træhesten, skulde han ned ad det sorte hul i kjælderen og sidde der en dag eller to eller nogle timer, eftersom herremandens dom lød. Det var en nådig straf. Der var en træhest nede på Refstrup. Det var en skarp fjæl, og så blev der bunden vægt ved hver fod. Povl Madsen, Gadbjærg.
De gjorde hove til Qunderup og skulde gjore rejser for dem. Så skulde de hente kul i Logstor. men sa var en mand kommen i tanker om, at han havde for meget til læs; de var nemlig ordrede til at tage fire fonder kul på, og så lod han kullene veje der ude. Det var en gammel ret, at de skulde kjøre tre tønder rugs vægt, og nu fik han at se, at de fire...
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
En Tjenestekarl fortæller følgende: Jeg tjente på en af de største Mønstergårde i Kjeldby Sogn. Så en Aften siger min Husbond til mig, om jeg ikke kunde stå tidlig op næste Morgen og fodre Hestene, da de skulde to Gange til Stege den Dag med Korn, og Dagene nu var så korte. Jeg vågnede så i den Tanke, at Klokken nu var en 5, 6, stod op og tændte Lygten,...
På Skive Kirkegård i det sydvestre Hjørne tæt ind imod Kirken ligger tre gamle Ligsten med megen Indskrift på. De ligger der over en Familie Ronbjærg, der havde ejet en stor Kjøbmandsgård i Byen, som Kjøbmand Dige siden kom til at bo i. Folk fortalte, at Madame Dorrit Ronbjærg gik igjen der nede i Gården, fordi hun i levende Live havde brugt falsk Mål og...
For omtrent 100 År siden skal der være begået et Mord på en Gård i Ørdrup. Den myrdede handlede med Kniplinger oppe i Nørrejylland, og dem kjøbte han op i Slesvig og Holsten. Hans Moder og tvende Søstre levede i Nustrup. En Gang, da han vilde gjøre en kortere Rejse i Omegnen, bad hans Moder og Søstre ham om, at han ikke måtte gå ind til Bjørholms i...
Hjørring har flere Gange været hjemsøgt af Ildebrand. Husene i Byen var stråtækte, og Brandene strakte sig da altid over større Dele af den. Derfra stammer Ordsproget: De gor wal an, de gik åsse an, dede Hjørring braj, mæn hwant jik e an. Ved en af disse Brande nærmede Ilden sig til et Hus, som lå ved Knudepunktet imellem Søndergade, Skolegade og Nygade....
Der har en Gang været syv Spir på Urup, men så måtte de tage dem af, for Grunden kunde ikke bære den svære Vægt. Der er af Stenene ført til Horsens og brugt til Klosterkirken, og andre er ført til det gamle Hospital i Hansted. Det var Sten så tykke og så svære. For Resten er der spået, at Urup skal synke en Juleaften, og derfor var Baron Gyldenkrone...
