Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nogle unge folk gik en aften sildig forbi Magleby kirkegård på Langeland. En af pigerne påstod, at hun godt turde gå op i benhuset og tage en hjærneskal. Det væddede de andre med hende om. Hun gik så derop og fik efter nogen famlen fat i en hjærneskal og skulde afsted mod den, da der lød en rost henne fra et hjørne, som sagde: Det er min. Hun kastede...
Provst Deichmann i Ferslev var meget pengebegjærlig og samlede der i embedet 80000 daler. Hans vædder og Lavst Lundgårds vædder stødte en gang sammen, og Lavstes blev stukken ihjel. Så vidste Lavst nok, at provsten nødig vilde erstatte vædderen, og han gik da derop og fortalte, at deres væddere var stødt sammen, og hans vædder havde stødt provstens...
Langfredags væde bringer mange, fattige børn til at græde. O. Chr. Boye. Kornet bliver så stærkt, at de kan ikke vinde med.
Om kancelliråd Hoht på Trøjborg er der fortalt så meget, og ligeledes om hans kone. Hun samlede så mange ting sammen, mange stuer fulde af bar underlighed. Hun havde koner, der kjøbte ind for hende i Tonder og anden steds. Da de døde, var der auktion over alt det, og den vilde aldrig få ende. Den varede i 14 dage, og så holdt de auktion et fjerdingår og...
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
Den jænn ti vil gjærne betål den anden, siger bonden. Efter lang tørke følger ofte megen væde og omvendt.
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
Jens Kornelius han lå som Dragon i Randers. En Dag vædder han med nogle Officerer, at han om Natten Klokken 1 skulde komme ud af alle fire Kanter af Randers på én Gang. Der blev jo sat Vagt ved alle fire Porte for at passe på ham, og da Klokken slog 1, da kom han ridende på en Halmbrønge ud af hvert Hjørne, og så gik han endda selv inde i Byen sammen med...
Pastor Møller i Hjerk hans oldefader var så slem til at drikke. Det gik der nu ord af, og amtmand og biskop møder da en skjøn dag uden varsel. Præsten skal præke og har slet ikke tænkt over sin præken. Han får lejlighed til at hviske til degnen: »Syng en lang salme, degn!« og imens sidder han og mediterer. Så kom han på stolen og holdt en glimrende...
Der ligger en Høj her ude på Marken nordøst for Væggerløse, og den hedder Blishøj. Den gamle Mand, der ejede Gården, hvis Mark Højen er på, han hed Rasmus Røsse, og han havde en Pige, hun lå træt og svedt hver Morgen, og de kunde ikke få hende op. Så beklager hun sig over det: »Ja, jeg kan ikke komme op,« siger hun. De blev da kloge på, hun var oppe at...
Når et dyr har for'slagt sig, skal det have et stykke lækatskind i sig. Søren Rask i Fasfruplund fortalte mig en dag, at han blev hentet ud til macdeu i Klosterlund, der bavde en vædder, som bavde forslugt sig, og der blev da sendt bud om til Kristen Hedegårds efter et stykke sådant skind, som vædderen så fik i sig. Det hjalp øjeblikkelig. J. Jensen,...
Kommer en tusse i nærheden af et hus, tages den og kastes på ilden, men da den altid giver væde fra sig, får mau næsten aldrig held til at opbrænde den. Så varer det ikke længe, inden man spørger, at én eller anden heks er syg, men får man den brændt, kan man være vis på, at en heks doer.
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
Klavs Håv, som boede ude på Veflinge skov, Skovby herred, var en meget klog mand, men han havde også mange kloge bøgei. Når han gik til alters, så nød han ikke brødet, som præsten rakte ham, han tog det ud igjen af munden og puttede det i lommen. Det skulde tjene til fremme af hans kunster. Når han bar sig sådau ad med alterbrødet, så kunde han have tre...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Ritmester Vædersø ved de Randers dragoner kom en juleaften ind til min moder i Randers, og vilde have mig til at komme og hjælpe at sætte nogle gardiner op. Moder gav ham fire æbleskiver og en dram, og de smagte ham godt. »Det bliver de sidste, jeg spiser i dette liv«, sagde han, »for jeg skal ud til GammelJEstrup mølle«. »Det skal jeg også«. »Da kan...
Gamle Kristiane fra F"yen fortæller, at der på Sandholt tjente en pige, som en aften gik på en vej, der førte til gården hun havde været et ærende nede i Sandholt mølle, og der mødte hun en gjenganger, som de kaldte Hans Forrider. I levende live havde han tjent på gården og været meget yndet af herskabet, men han havde begået en stor forbrydelse, hvorfor...
