Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I ældre tid fik børnene ikke anden religionsundervisning end en lille smule om søndagen, imens præsten var på stolen. Da var nemlig degnen ude ved børnene i våbenhuset og hørte dem over der. Læsning og skrivning fik de intet af, det kunde de lære dem selv. Den degn vi havde, han var kirkesanger i alle tre kirker og fulgtes med præsten. Den ældste, a véd...
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
Der blev sat et væddemål med en pige, om hun turde gá op i benhuset og hente et ben der en aften. En karl, der havde bort væddemålet, listede sig i forvejen og kravlede over i benhuset. Da hun nu kummer, og hun tog fat i et ben, sa hviskede han sa stille: Det er mit. Men ('iircn 11nLT benet hen i den retning, hvorfra lyden kom, og sagde: Da kan du...
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
Der var en præst, der kom bud til en aften, han skulde hen at berette en syg. Så havde han glemt bogen i kirken og sender bud ind i folkestuen til hans karl. om han kunde gå op og hente ham den. Karlen siger: Det tør a ikke; men så havde de en lam skrædder i de dage, og han sad jo oppe på bordet med benene under sig som skræddernes skik er. Da han...
Ved Nørre-Løguni kirke, der også kaldes Sognesogns kirke, går endnu en meget befærdet sti over kirkegården og langs molledammen ben til Løgumkloster. Foi mange år siden var der en tosset kvinde fra Veste?'-Terp som hed Gjertrud, og hun sad i regelen om dagen under en hybenbusk på kirkegården og om natten på ligbåren i våbenhuset. Den gang stod...
Da Mariager kloster blev reven ned 1788, arbejdede min fader der som murer. En hel del kister blev så taget ud af begravelserne og skulde jordes i kuler på kirkegården. Indtil disse blev færdige, stod kisterne i stabler i våbenhuset. Der var også en kiste, som aldrig kunde være lukket natten over, låget var altid afe om morgenen. Det var en abbedisse i...
Det sted ved Lyngå kirke, som kjøbmand Hansen nu har, beboedes af en kone, som hed Rødedands, og hun var slem til at stjæle, særlig sæden på marken. Hun kunde ikke godt gjøre det i nabolaget, men gik så over om natten og stjal det på Favrskov mark. Hun skar vipperne af kornet. Ladefogden blev så opsat på at fange tyven. Hun havde tre sønner, som hun tog...
Der var to piger, som gik i rette med hinanden om, at de vilde gjærne lære at være hekse. Men hvordan de skulde bære dem ad med det, kunde de ikke forstå. Den ene siger så: »Atror nok, a véd, hvant vi skal bære os ad. Vi har en stor sort hankat, som er ens kulør, ikke der skal fiudes ét hår affarvet på ham. Vil du følges med mig søndag aften, skal du få...
Der var en karl, som tjente på en gård, hvor der levede en gammel pebermø. Karlen havde hørt, at alle pebermøerne hver Valborg nat red på et fejetræ til Troms kirke. En Valborg aften ser karlen da den gamle kone tage fejetræet og smøre salve eller olje på det. Karlen ser sit snit, får noget af oljen og smører på en anden pind. Da det var blevet mørkt,...
Den såkaldte Hals Præst hed Milcael Møller og var fra Nørre-Bindslev. Han var så klog, at han kunde se ind i et og, der var med føl, enten det var et mårføl eller et hesteføl, og hvad lød det havde. Han sagde det således hos Peder Brogård i Jetsmark, og det passede godt nok, da tiden kom. Han kom ind ad Alstrup våbenhus en søndag, og da sad der to piger...
I Karlby var ungdommen omkring ved 1810 så hengiven til kortspil om penge; min moder har fortalt det, og det er en sand begivenhed. Det gik så vidt, at ingen mand vilde låne dem hus. De fandt da på at sidde oppe i våbenhuset om natten. Nu havde de spillet der nogle aftener, og de kommer igjen; men da de havde siddet der til hen på aftenen, kom der...
En præst i Fyen havde konfirmanterne samlet til læsning i kirken og skjældtehornene frygtelig ud, fordide ikke svarede ham efter ønske. Blandt andet sagde han dette: »Å, gå ad helvede til, I øgleunger.« Lidt efter hørte præsten et mærkeligt spektakel ude i våbenhuset og bød da den øverste dreng gå der ud at se, hvad dei var. Men han kom tilbage med den...
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
De præster, der har gået i den sorte skole, skal gjøre en bestemt ting til visse tider hele deres liv igjennem. En præst i Højrup gik hver dag to mil, og i dårligt vejr gik han dem hjemme på sit stuegulv. En præst i Ringe måtte ikke tage handsker på, hvor koldt det end var, og gjorde det heller ikke. Om en præst på Ærø har man fortalt, at hver gang han...
Det var i slutningen af 1000, at Josef Jensen var beskjæftiget med opsætningen af prækestolen og altet tavlen her i kirken, og i arbejdstiden lå han om natten i våbenhuset. Da så han ved midnatstid et fruentimmer komme ind til sig i våbenhuset. Hun havde et spædt barn med sig, som hun satte sig med på ligbåren, og der sad og svøbte. Derpå forsvandt hun....
da.etk.DS_05_0_01240
Det var en gang, at Knuds i Astrup havde kartegilde. Så kom kartepigerne til at snakke om, hvem af dem der var dristigst, og så mente da Knuds pige, at der skulde ikke være ret meget, uden at hun turde gjøre det. Så siger én af de andre til hende: "Ja, lad os så se, om du tør gå hen i våbenhuset og tage den benrad, der står, og bære hende her hen i stuen...
For omtrent et halvt hundrede år siden boede der en smed i et hus på uster-Brønderslev mark, som kaldes Egholm-huset, og efter det kaldtes han Egholm-smeden. Han var en af de gamle kloge mænd og havde ord for at være den klogeste dér i sognet næst efter præsten. Han forstod også den kunst at smede søm, som var gode til et og andet. Mange henvendte sig...
Min bedstemoder, som boede i Malling, har fortalt, at hun i Holme præstegård tjente sammen med en pige, som hed Akketa. Denne skulde om aftenen ringe solen ned. Hun var meget bange, da der jo let kunde være noget spøgeri, og en aften, hun kom ind i våbenhuset for at ringe, var der én, som sagde: "Vil du se mine røde øjne?" Hun gjorde sig så modig, at hun...
På Vosborg levede en herremand, som var enøjet og må have været en ugudelig krop, ti da han var død, gik han igjen i Ulfborg kirke, hvor hans kiste var hensat. Derfor kunde heller ingen komme i kirken om natten, da det spøgede så slemt. En aften, som præsten skulde hen at berette en syg, bad han en af karlene at gå op i kirken og hente ham alterbogen,...
