Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
22 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: utro
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : “Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke”. — “Så sagde Do vel et lille passende ord til ham”. — “Ja”. —...
Swæjen ær snåer tæjen. Når en pige uforvarende svider hul på sit forklæde, bliver hun snart gift, men hændes det en kone, skal hun snart do. Mort, E.
da.etk.JAT_03_0_00677
Når hosebåndet er gået los og slæber, siges der: “Kjæresten slæber”. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00675
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
da.etk.JAT_02_0_00243
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. “De skal ikke spotte mig, for det a...
Efter hundedagene kommer kattedagene, hvor længe de varer, vides ikke; men de ere mer vanskelige, mere utro. end hundedagene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_01_0_00912
Der var et Dødninghoved i Odder Præstegård, og det lå oppe ved Remmen i Laden. Når det blev taget væk, så det ud, som Gården stod i lys Lue, og der var sådan Regjersel, te ingen kunde være der. Der var ingen Port på Laden, men kun et Led, og så snart de satte Port for, var det også galt. Der havde en Gang været en Præstekone, som var Manden utro, og...
da.etk.DSnr_04_0_00405
Da Spaniolerne var her i 1808, var der en Soldat imellem dem, der måtte løbe Spidsrod i den store Lade nede på Gramgård. Der var adskillige henne at se på det, og særlig Drengene var jo nysgjerrige. De slog ham med Bøsseremme, og han måtte gå gjennem 15 Gange. En gammel Mand har fortalt, at han som Dreng sad ovenfor på en Bjælke og så det, og der gik en...
da.etk.DSnr_04_0_00191
I Begyndelsen skabte Gud to Mennesker, nemlig en Mand. Adam, og en Kvinde, Lillis, hvorover Kvinden blev Manden utro og søgte det rode Hav. Da sendte Gud Herren tre Engler efter hende, som skulde holde hende tilbage, hvilke tre Englers Navne ere: Sante Seemig, Sante Semsmig, Sante Magolod. Men hun gav dette Svar: Hun vilde ikke: Da skal før en af hendes...
da.etk.DSnr_02_K_00013
Bøjer begge st. Hans løgene sig fra hinanden, bliver de begge hinanden utro; bøjer det ene løg sig ud, men det andet ind, bliver den eue utro, men den anden tro. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00988
Der var an gang en horebuk af en kræmmer, der var bleven uens med én af sine kjærester ved det, at han var hende utro, og; så slog hun ham et søm i øjet. Det var grangivelig, som der sad et lille messingsøm midt inde i det. Til sidst krøb øjet ham rent ud på kinden og rådnede bort. p. tj.
Det var også en klog mand, der fik Randrups bøger, han hed Per Jakobsen og boede i Stisirup. Så havde han eu nabo, der var meget uhegnsk, hans søn har gården endnu, så det er ikke længere siden. jMu havde han et par stude, som var slemme til at gå i Per Jakobsens korn, og så kommer han der op og ser, hvordan de har gjort sådan en sand i kornet. Så...
Liget fortalte pigen, at han en gang havde haft en kjæreste, som han havde svoret den ed, at hvjs han nogen sinde sveg hende, vilde han ikke smulre i sin grav, men da han alligevel havde gjort det, kunde han ikke få ro i graven, men gik hver nat ind i kirken, hvor han traf sin gamle kjæreste, som han havde været utro. Han havde stedse bedt hende om...
Dobbelte lede kaldes i Vendsyssel at være skjøgeseet, og denne sygdom kommer af, at barnet er blevet seet af en mand eller kone, der har været utro mod sin ægtefælle. Passer man kun på at kaste et forklæde over barnets hoved, inden det bliver seet af en sådan person, er det sikret mod sygdommen. Nik. Chr.
For mange år siden ejedes Brejninggård af en herremand, der bavde så stor kjærlighed til søvæsenet, at han selv havde et skib, han foer med, og tit endog blev borte i hele år. Han var gift med en meget slem kone, der ej alene var sin mand utro, men endog dræbte de børn, hun fik med andre. Det gik sådan en lang tid, men en gang han kom uventet hjem,...
da.etk.DS_04_0_00872
På Herningsholm var en herremand, som desuden ejede en gård ved Sunds sø. En dag han kommer hjem til Herningsholm, efter at have været oppe på den anden gård, opdager han, at hans kone er ham utro. Så skyder han hende i gaugen, der er ovenpå. Endnu hører man et skud om aftenen Kl. 11 på den gang. Det er ikke på den gang underneden, men den øverste. Lærer...
Niels Linde på Kjærgårdsholm havde først været bissekræmmer og rejste omkring med kram. En gang han var oppe ved Vesterhavet, kom han ind til konen i en gård og vilde handle med hende. Så spurgte han, om han kunde ikke kjøbe det andetrug, der stod ude i gården. Jo, det kunde han godt, og de kom til handel om det. Men truget var af guld og kommet i land...
da.etk.DS_04_0_00602
Der er ct hul ved siden af vejen fra Ast efter Linde balle, som kaldes Brudepot, hvilket navn den har fået ved, at en pige, der havde ønsket, at hun matte bra/kke halsen pa sin brvllijpsd..^. hvis hun skulde blive sin daværende kjæreste utro og alligevel gjorde dette, har brækket sin hals pá dette sted. Da bryllupstoget, efter at huncvar bleven viet til...
da.etk.DS_03_0_01727
En dreng tjente hos præsten i Vilslev, han var oppe fra Farup mark. Så havde han været utro, og da gav avlskarlen ham en revselse. Han lob da hjem til moderen og klagede, og nu sendte hun en hvirvelstorm ind over præstegården, der blæste den øsllige og en del af den sydlige længe omkuld. Hun var nemlig anset for en heks. Mærkeligt nok blæste atter et...
En kjælling havde en mand, som blev sømand, men han blev hende utro. Herover blev hun så forbitret, at hun kastede en dynge jord efter skibet, og derved blev Livø. nik. chr.
3