Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For mange år siden, da jeg tjente hos jagtjunkeren i Stenderup skov, havde vi dér en kjøkkenpige, hvis bedstemoder var ovre fra Gudsø. Denne bedstemoder kaldte de en heks. Pigen fortalte mig, at hendes bedstemoder havde Cyprianus. Så siger jeg til hende: »Når du kommer der over en gang, kunde du så ikke låne den af hende? jeg vilde dog gjærne se den...
En pranger brugte at komme nogle knogler i sine støvler, og så kunde han på markedet slå på sine støvler med sin stok og ønske, at dersom ikke det eller det dyr var frit for usynlige fejl, så måtte Satan fortære det ben, der var i den støvle. J. M. Jensen, Stenum.
Der var en dreng i Bælum, der havde gjort akkord med den Slemme. Når drengen sad ved den ene ende af bordet, og de satte en kovse ved den anden, kunde kovsen blive ved at gå hen ad bordet, til den kom til drengen. Lagde han sig i sengen, kunde det vende ham helt omkring og vælte ham ned på gulvet og vælte både klæder og halm ned ovenpå ham. Når folkene...
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
Der gik en præst igjen i Selde kirke. Af og til prøvede han på at bestige prædikestolen og gå foran alteret, men hver gang foer han igjen tilbage som ramt af en usynlig hånd. Også i Jebj&rg kirke færdedes en præst. Han havde lovet aldrig at knappe sine bukser ved det venstre knæ. Men da han blev gammel og ikke selv kunde trække i klæderne, hjalp hans...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Vesten for adelvejen ovenfor Løgum ligger en dal, som hedder Dokdal, og der går én og triller med en fyldt sæk. Mange har set sækken trille, og det ser ud, som den blev trukken frem af én, men personen er usynlig. n. c.
Lange-Margrete var en Tater og dræbte frugtsommelige kvinder og spiste hjærterne af børnene, for hun havde den tro, at når hun kunde nå at få 7, kunde hun blive usynlig. Men hun nåede kun at få 6. Så blev hun fanget og sat ind i et kjælderhul under den vestre fløj på N.-Vosborgs hovedbygning og senere halshugget. Det hul kaldes den dag i dag...
Der var en præst, som kom på den sorte skole tillige med to kammerater, der også var præster. De blev førte derind af usynlige hænder, og så var de inde i et værelse i tre år og så ikke et menneske. Der kom føde til dem hver dag, men den blev også bragt ind af usynlige hænder. Da de tre år var omme, blev de førte ud. De to kom heldig derfra, men den...
På en rejse i vinteren 189091 straks efter nytår fra Kjobenhavn til Jylland over Korsør blev der ved ankomsten til Nyborg meddelt de rejsende, at ingen forbindelse kunde opnåes over Lillebælt, hvorfor vi måtte overnatte der. Her dromte jeg så først, at jeg modte en lille mand iført gul- og bruntærnet ulster, guld-lorgnet, ulden, rund rejsehue og med et...
I Vantinge kirke skal der være et kirkelam. Det har et foderleje oppe på hvælvingerne og varslede ofte for husene i gammel tid, når nogen skulde do. En aften så en mand der i byen, at der uden for hans hus løb et dyr, som han antog for en kanin, og han kaldte på sin kone, for at hun skulde hjælpe ham at fange den, men i det samme blev dyret usynligt, og...
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
En gang kjørte en bonde fra Termestrup til Mols med sin kone. På vejen løb han bort og kom først tilbage efter et par timers forløb. Imidlertid var konens klæder revet itu af nogle usynlige væsener. Ved mandens tilbagekomst spurgte hun ham, hvor han havde været, men han lo bestandig og svarede intet .... Imellem hans tænder hængte klude, som var af...
I Stevns herred kan ingen fjendtlig krigshær komme, ti ellekougen forsvarer det med hele sin store hær. I krigstid holder han stadig vagt ved grændserne rundt omkring, og da Engelskmændene i 1807 vilde over Prambroen og ind i herredet, var ellekongcn parat ved broen og forhindrede ham i at komme ind usynlig naturligvis. Undertiden faldt hans vej ind...
I Stevns herred regjerer ellekougen, og han tåler som bekjendt ikke, at nogen anden konge sætter sin fod i landet, hvilket imidlertid lige fuldt er sket flere gange. Hau tåler heller ingen fremmede fjender, og i dette punkt har han efter sagnet haft storre magt til at sætte sin vilje igjennem, hvilket viste sig 1807, da Engelskmændene kom som fjender her...
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
Da Kundby kirke, der kaldes den synlige Ikirke i modsætning til Butterups usynlige (kullede), blev opfort på den derværende store banke, måtte trolden, som før beboede denne, være sig om en anden lejlighed. Undervejs mødte han en mand, som han gav et brev, denne først måtte åbne, når han kom til Kundby. Men overvunden af sin nysgjærrighed lukkede han...
Det har givet hvert skunger og rabalder i Mogelhøj her på min ejendom, så det er ligesom a kunde gå op på kirkeloftet og lade eu otte-alens fjæl falde ned på det, men hvad det er, véd a ikke, a tror nu, der er bjærgfolk i den, så kan de andre tro, hvad de vil. En gang lige ved solnedgang, a sad ved den vestre side af højen, så a et bitte kvindfolk komme...
En stor del af de kjæmpehøje, der ligger om Snoldclcv, lod præsten udgrave, men så længe solen står på himlen, råder mennesket, når den synker, kommer troldtøjets tid, og derfor må man aldrig grave i en høj længere, end til solen går ned. Det vidste præsten cgså meget godt, men han var så ivrig på det, og derfor forså han sig en gang, da han lod en høj,...
