Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel soldat ovre fra Jylland,de kaldte Jens Favsing (Fuksen), lå på Kyholm og blev kjendt med en pige, som boede i Alstrup og hed Sara. De skal nok have ranet noget sammen, og så vilde hun give ham an, derfor slog han hende ihjel. Hun skulde have været ud på arbejde anden dagen, og så kom tjenestepigen i gården hen for at se efter og fandt hendes...
Græsset kan aldrig visne, hvor én er manet. Vesten for Vang er der sådan en plet, hvor eu dreng er nedmanet, han var egentlig uskyldig, men præsten var bleven vred på ham. Rigtignok fortrød han det, da drengen stod i jorden til halsen, men det var for sildig, han kunde ikke læse ham op igjen. P. Uhrbrand.
I Vorgod vistes indtil for kort tid siden et portræt af en dejlig ung kvinde, men. med et så skarpt og gjennemborende udtryk i øjet, at ingen kunde tåle at se derpå. Ja, man siger, at det endnu skal findes på loftet i præstegården henslængt mellem andet skramleri. Men måske vil man ikke gjærne drage det dæmoniske billede frem af den krog, hvor det...
Der står to store sten oppe på Andrup eller Ellidshøj hede lige tæt ved skjellet imellem byerne, de kan sees fra jærubanen af, og de bliver kalket hvert år. De kaldes de hvide jomfruer. De skal være rejst til minde om to jomfruer, der uskyldig skal være dømt til døde. De var sandsynligvis fra Andrup (Råkildegård), men ingen kan ret huske ret redelighed...
da.etk.DS_04_0_00830
En jomfru tjente hos et herskab, sikkert nok Abjærg, men nu blev der noget sølvtøj borte, eller, som andre fortæller, nogle guldringe, og så troede herskabet, at hun havde taget det, og hun blev dømt til døden. Hun bad dem om, at de vilde lægge den sten, som hun med det samme viste dem, over hendes hoved på graven. Stenen havde et rundt hul i midten, og...
På Vedersø kirkegård ligger en sten med et hul i midten som al tid er fuldt af vand; ja, i rigtig tørre somre kan det nok ske nu, at den bliver tør, men det kommer af, at den ikke ligger bestemt på det sted, hvor den lå fra først af. Før den blev flyttet, var den aldrig tør, siger folk her i egnen. oSagnet fortæller, at stenen blev lagt på hovedet af en...
Den gang, da Stege vold skulde anlægges, vilde det i begyndelsen slet ikke lykkes. Tilsidst vidste man intet andet råd end at begrave et uskyldigt barn levende under den. Da ingen forældre var villige til at give deres barn, tog man en lille forældreløs pige, satte hende ved et lille bord og gav hende legetøj, og medens hun morede sig dermed, kastede man...
Da Kjøbenhavns vold skulde påbegyndes, sank den stadig hver dag så meget, som den den foregående dag var hævet over jordfladen, men så tyede man til det i gamle tider almindelige middel at indmure et uskyldigt barn. Det blev gjort, og volden sank ikke mere. borge janssen.
For mange år siden levede der en mand på Brej- ninggård, som var meget from. En aften gik han ind i kirken for at bede, imens bandt han sin hest uden for kirkedoren. Efter at have endt sin bon gik han ned ad kirkegulvet, men traf der på noget låddent. Han troede, det var selve Satan, drog sit sværd og slog uhyret ihjel på stedet. Nu gik han ud til sin...
En dag, da Vorherre og st. Peder fulgtes ad, siger Vorherre: «Hvordan går det til i verden? «Det går underligt til,» siger st. Peder, «for den uskyldige kommer til at lide for den skyldige. I det samme kom de forbi et bjærg, hvor der var et kildevæld neden for. «Nu skal du sætte dig her på bjærget, siger Vorherre. Så kom der en rytter ridende, og han...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
Der var en fisker fra Ty ude at fiske sig lidt, kan ske han dorrede (fiskede med enkelt krog), for han var alene. Nok er det, han fik da snart noget på krogen, og så ho1ede han jo til, men havde nær tabt snøren af forskrækkelse, ti det var et menneske, og det klagede sig ynkelig og bad, at han vilde skåne dets uskyldige liv. Så fik han jo snoren skåren...
