Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene....
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Stegmann, der var præst her i Ulfborg i begyndelsen af århundredet, var ikke nogen rar mand. Han var især slem til at pine penge ud af bønderne, når han kunde. Sine ligtaler kunde han aldrig få godt nok betalt, men folk skulde altid pruttes med ham, og pengene vilde han have. inden han talte. For det meste fik han det, han vilde have, da han ellers i...
Der kom nogle kjæltringer til Hover og bad om nattely ved en enkekone. Så hk hele besætningen lov til at ligge der i et udhus. I mørkningen sad de og fortalte, hvordan de havde haft det sidste nat. Nogle unge folk i gården havde kylt nogle klæplinger ned på dem, hvor de lå, og sådan gjort dem en farlig uro, og det var de meget fornærmede over. Det sad nu...
En kræmmer kom fra Skanderborg pg havde mange penge ved sig. Da han kom til Markbæk, der kommer fra Yding skov og løber om forbi Hem, blev han overfalden, slået ihjel og hængt op i et træ. Der var nemlig nogle elle på begge sider af bækken. Det havde de folkene mistænkt for i en udflyttergård til Yding, og siden har der også været velstand i den gård....
Der var en doktor i Hammel, der hed Bredenfeld, han var doktor for Frisenborg og var en meget dygtig mand. En gang sendte grevinden bud efter ham. han skulde strags komme. Hun er min siel ikke så syg, der er mange her, der trænger hårdere end hun. Så kom hun selv og skubbede de andre patienter til side og gik ind uden videre. Da tog han sagte ved armen...
Det første jeg kom på landet, blev der brændt brændevin i hver eneste bondegård. En dag kom en mand løbende over til mig og råbte i stor hast: Nu kommer fis-kåålen, må a ent lægge mit brændevinstøj ind i Deres lo. Jeg havde ikke anelse om, hvad fis-kålene var for nogle, og hvad det var han egentlig vilde, indtil han sagde mig, at det var toldbetjente,...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Hvor Overgård i Fårtoft på Mors nu ligger, skal en gang have været et slot, hvorpå der boede en meget ond greve, han var meget dårlig lidt af sine fæstebønder, og de besluttede i forening at dræbe ham. De fuldbyrdede også virkelig deres planer og dræbte ham i kostalden. Siden kunde han aldrig finde fred i sin grav, om aftenen var der altid megen støj i...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Brændholm i Ikast, der er en Udflytter fra Lyngholm, boede et Par gamle Folk, og hos dem tjente en Pige. Imens hun var der, var der sådan Skraslen og Tumlen, især oppe på Loftet, det bankede, og der var en stadig Uro. De kunde også undertiden høre noget snakke. En overmodig Karl bankede i Væggen, da han hørte den Banken, og sagde: »Kan du slå hårdere.«...
Min Oldefader Hans Pedersen blev svag og var syg i mange År. Han har selv skrevet sådan i en af sine Bøger: »Næsten 50 År jeg haver båret Korset, og næppe én Dag har været fri. Gud løs mig nu snart ud herfra til Helbred eller til min Grav.« Der blev forsøgt mange Midler til hans Helbredelse. En Gang blev Stuen, hvori han opholdt sig, så stærkt opvarmet,...
Der var en Gårdmand i Hemdrup, de kaldte Jens Klemmensen, han var klog på at kurere syge Kreaturer og sådan adskillige andre Ting. Det var Løgstør Marked i April, og Jens Klemmensen var kommen til Marked og havde der kjøbt en Flæskeskinke til hans Moder. Den havde han så lagt i Vognen, men da han skulde til at hjem om Aftenen, og de havde fået nogle...
l'å Engelsholm skal der i det blå Tårnkammer altid være en Seng opredt, og hver Nat kommer der en stor sort Puddelhund og ligger i den. Om Morgenen kan de så se et rundt Hul i Sengen, hvor den har haft sit Leje, og bliver Sengen ikke redt, så bliver der sådan Uro på Gården. Der skal også gå en hvid Dame på Slottet. Ejeren af Gården var en Gang ude at...
En 70-årig gammel Mand ved Navn Mads Frederiksen, der det meste af sin Tid arbejdede som Daglejer på Gården Tirsbæk ved Vejle, har fortalt mig, at der hver Juleaften skulde sættes nyt Silkebetræk på en Pude, som fandtes i et Kvistværelse i den vestre Fløj, og hvis det blev undladt, så blev der sådan Uro om Natten, så Folkene ikke kunde sove, og sådan en...
På Herregården Snedinge ved Skjelskør er der en Fløj på Hovedbygningen, hvor der er et Værelse for Mejersken. Hver Nat er der Uro på Loftet oven over det, og det er, som om nogen lister omkring på Hosesokker. En Mejerske, som tit hørte det, talte med Forpagterens Søster, Tante Stine, om det, og hun sagde, at hun skulde ikke bryde sig om noget, men lade...
