Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En herre fra Dueholm, Tøttrup, gik igjen, for han havde gjort så stor uret med skriveri og ejendomshandel fra først af. Så vilde de have ham manet. Der var en præst kommen fra Tisted og skulde møde ham her ved Handklit, og der var bleven lovet ham Tødso kald for det. De mødtes først ude på fjorden, præsten og gjengangeren. Karlene, der sejlede med...
En gang Søren Tind gik fra Torup og til Hollerup, da kom der noget imod ham, der lød så stærkt, og han vidste ikke andet i førstningen, end at det var noget, der kom kjørende. Så vilde han bie efter det. Men da det kom nærmere, trådte det formelig i stenene, så de skråsede, og det var så langt og så smalt, og det gik op efter, hvor Torup kirke har...
En aften a var nede i kjæret, kom der noget flyvende forbi mig som en hest, der kom i strygende spillegalop, men a så ingen ting. Det er nok justitsråd Lange, der har gjort uret. Maren Skade, Åsted.
da.etk.DS_04_0_00594
Manden fra Tammeslrup, Damgård, han rendte med hans landmålerkjæde nede i Kvistbæk. De kunde både høre og se ham ved nat og dag, og der satte han skjel, for det han havde gjort uret. De kunde høre kjaxlen og se ham rende med den fra Per Kolds skov og ned efter Havreballe mark. Der er mange mennesker rædde for at komme over den Kvistbæk ved nattetid. Ane...
Om Karen Stigsen her i Tarup fortælles, at der blev stjålet en del penge fra hende. En varm sommerdag, da hun havde sine sengklæder ude i haven for at vejres, bar hun også sine penge derud på en stor melselde. Det var om middagen, da alle folkene sov, men da hun den formiddag havde nydt vel meget brændevin, og det var meget varmt, blev hun tung i hovedet...
Den sydlige del af Vinten skov indtil en stor grøft, der kaldes æ Flækgrav, og som gjennemskar skoven fra øst til vest, kaldes endnu den dag i dag Tingskoven. Sagnet fortæller, at der i gamle dage har været et tinghus ved skovens søndre ende tæt ved, hvor landevejen fra Horsens til Silkeborg går forbi skoven. Skoven har i tidligere dage været meget...
Osten for Sinnerup er der nogle huse, de kalder Tinghusene. Det store tinghus kan æ huske der blev bygget; stenene, de syldede med, tog de ved en høj der sønden for. Der har været noget i gi. dage, de kaldte æ ting, og det var sådan en sær krinds-krands ligesom et tråd at ælte ler i, men det kunde hver da se, at det havde intet æltested været, for ved...
Der cr en dal, der kaldes Tingdalen, lige ved siden af slotspladsen i Nygårds skov. Der har været tingsted i gamle dage, og der er en krog, dc kalder Tingkrogen. Den herredsfoged, dér var, havde dømt Ry præst, og da præsten drog hjem og kom til Ry mølle, sagde han, at så sandt der var kraft i Guds ord, skulde dommeren blive både blind og døv, inden han...
Anders Hjulmand, der var født en højtidsaften, fortalte, at han havde set denher Brokkenhus komme kjørende med fire hovedløse Læster ned gjennem gyden i Bendstrup by. Han må jo være kommen fra Hvilsager kirke, hvor han ligger begravet, og vilde så ned til pladsen, hvor Bendstrupgård har ligget, og det må da være for nogen uret, han sådan kjører, mente...
På Egeskovgård, (Kværndrup sogn) i gangen oppe på "det store hus", hænger der en klokke, som rimeligvis kun har været brugt til at kalde med. Denne klokke kan man undertiden om aftenen pludselig få at høre; den ringer, uden at der er nogen ved den. En troværdig mand har fortalt, at han således har hørt klokken ringe, og at han da har set efter, om der...
Folk her på egnen antager, at lygtemænd er noget spogeri, der kan påtage sig, hvad skikkelse det skal være. Nogle tror, at det er landmålere, som har gjort uret, den gang jorderne blev udskiftede, og som nu ikke kan få ro i graven. Ane Nielsen, Lisbjærg-Terp.
En dag, da Vorherre og st. Peder fulgtes ad, siger Vorherre: «Hvordan går det til i verden? «Det går underligt til,» siger st. Peder, «for den uskyldige kommer til at lide for den skyldige. I det samme kom de forbi et bjærg, hvor der var et kildevæld neden for. «Nu skal du sætte dig her på bjærget, siger Vorherre. Så kom der en rytter ridende, og han...
Kvinder med sammengroede ojenbryn skal som oftest være marer. Man skriver marekors over heste i stalden. Et sådant kors danner en seksoddet stjærne og skrives ud i ét træk ligesom det i ur. 68 nævnte. J. M.
Der strandede en gang et skib ved Bunkens strand, som der blev gjort megen uret imod. Noget af forstavnen blev siddende i kviksandet ved strandbredden. Mod ondt vejr kommer der en fugl, og den sætter sig på vragstumpen, men flyver atter under skrigen ud over havet i den retning, som skibet var bestemt til at sejle. Det er de skibbrudnes sjæle, der nu har...
En Natravn skal være én, som er begravet i et trebundet skjel og har gjort uret. Der er visse årer i jorden, de skrider i, farcnstid (o: for end) de kommer ud. Når de kommer op, farer de jo omkring. En pige havde en gang været ude at malke til kvælds, og da hørte hun også Natravnen og skjældte den noget ud. Men så kom den efter hende, og hun skyndte sig...
Slagsmål imellem Klokmose-nissen og Fastergårdsnissen. Denne undskyldte sig med, at det blot var hans eget foder, han gik med, og derfor vandt han, da han havde retten på sin side. «Den nisse, der har uret, kan aldrig stå sig,» siger folk. Der blev en pøl eller en plump, som endnu hedder Nissesig. Men den samme nat havde en karl fra Klokmose været ovre...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
