Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om foråret, når tattetiden begynder (d. e. når ellerne begynder at springe), så begynder ålene at skride og er lettest at fange. Det gjør ikke noget, om det end fryser så hårdt, at der er is på pulmestagou. Den rigtige tattetid er dog om sommeren, når havren begynder at skride igjennem (skydes). Men kommer der så en frost-ur, så bider ålene ikke den nat.
Har man uheld med tillægskalve. skal man ridse ib'ii nyfødte kalv så meget i uret, at der kummer nogle draber blod, og dem lader man dryppe i den forste mælk, som kaivon får at drikke. ,J. G. Pinholt.
I de første dage efter markernes udskiftning gik min bedstefader i Skjohlelcv og var meget bekymret og nedbøjet. Hans svoger Mikkel Jensen i samme by mødte ham og spurgte, hvad han gik og spekulerede over. Han svarede, at der var gjort ham megen uret ved udskiftningen, ti den mark, der var tillagt ham af udskiftningskomniissionen, var udlagt pa fem...
Kristiane i Vestergård boede i noget, de kaldte Lokken, den gang de havde solgt begge deres garde til deres børn. Det var sådan en slem kjælling, og da hun var dod, kunde de folk, der havde lejet huset, høre klokken slå hver aften, så snart det var mørkt, endda den ikke var der, for den var bleven solgt ved avktionen til en i Elling. Det var et...
Manden i Krnde mølle havde et stykke lærred, ler var blevet henne. Det får to skjælmer at høre, og så snakker de sammen om, at de vil spille molleren et puds. Den ene skulde så være hegsemester og gå ind i mollen, medens den anden skulde skjule sig i noget ellekrat, der var neden for. Så kommer den første altså ind og forlanger noget at drikke. Ja, hvem...
Min moder fortalte fra Brovst om strandingerne der, og hvordan man plyndrede de strandede. Der var en pige, som vilde tage et ur fra et lig, der var drevet ind, og han var jo stiv. Idet hun nu tumlede med ham, kom hans arm til at svinge om og ramme hende. Så sagde hun: Hvad, vil du slå, da skal a, som a kan lære dig, slå, og dermed kylte hun ham i...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Ved en stor gård i Olst, som hedder Eriksborg, og nede ved et vad, som kaldes Pindborg-vadet, lå et hus, som kaldtes Pindhus. Der boede røvere. Når manden der i huset var i kirke i Olst, eller til alters, tog han tit ind til en gårdmand, som boede ved siden af. Så bad han gårdmanden komme ind og besøge sig, når han kom der forbi. Nu traf det sig så, at...
Bitte-Fanden havde hjemme i Stenild ved Hobro og er død for en 15. 16 år siden. Han var egentlig urmager og boede i et lille hus i Stenild. Den gang de vilde fange ham, forvarte han sig i nogle underjordiske gange, der var nede under neden huset; og de kunde ikke finde ham. Så omringede de huset med en afdeling af Randers dragoner og stak ild på det. På...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Kjørruis knuur (2. febr.) drywer æ ywl ur. Nu er helligdagene forbi, men derefter kommer halvhellig-dagene til påske. M. Møller.
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
Soren Thomsen i Sillerup var ufrivillig kommen til at høre, hvad der skulde siges for at stille Blod, men han vilde ikke have med sådant at gjøre. En Dag var han til Stede i en Familie, hvor en lille Dreng kom til at skjære Pulsåren over med en skarp Kniv. Drengen hed Jens Lauenborg, og det var i Sillerup, det skete. Da Søren Thomsen nu ser det og ser,...
Der var en Gartner i Rind, ham skyldte de for, han kunde hegse. Hans Nabo var en Gang kjørt til Viborg tilligemed sin Kone, og da de så skulde til at hjem og var kommen på Vognen i Kjøbmandsgården, kommer Manden i Tanker om, at han havde glemt noget og siger til Konen: »Hold ved Tømmen lidt.« Han går så ind og får sit Ærende besørget, men da han kommer...
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
Søren Svenningsen i Hinnerup var kjørende til Vejsmark, og på Vejen hjem kom der en Person til ham og spurgte, om han kunde få ham til at kjøre ham til Eskjær. Det siger han nej til. Så siger Personen igjen, at det var ham meget om at gjøre, for dersom han ikke var der til bestemt Klokkeslæt i Aften, så gjaldt det hans eget og måske en andens Liv. Søren...
Anders Uglkjær i Ulvborg var en klog Mand, og de hentede ham både til syge Folk, og når de ikke kunde få Smør, eller når Kreaturerne var forhegsede. Han lå gjærne der hjemme i en Stol med Benene oppe på Bordet og røg af en lille Merskumspibe. Så skulde hans Børn læse for ham af det gamle Testamente, og han vilde helst høre om Israeliternes Krigshistorie....
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
