Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De skal passe på det første æg, ravnene de gjør i reden, og skrive et kors på det. Det første æg bliver også først udruget, også snart det æg sprækker, og ungen kommer ud, så må de passe at være til rede og tage den og hænge i en tråd lige oven over redet. Så flyver ravnen hen og henter en Stensurt og putter den i næbbet af ungen. Så er den usynlig. Den,...
Ravneungerne de er jo hvide, og reden er bygget af ådsel. Det bliver til maddiker, og så lever ungerne af det en måned. I den tid flyver ravnene fra ungerne og kan ikke lide at se dem, de 8tåend de er hvide. Reden er jo oppe i toppen af et stort højt træ, men kan en så finde den rede og tage en af ungerne og spjælke næbbet ud, så den kan bænge og gabe,...
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?« Jo,...
Vil du gjøre dig usynlig, skal du opsøge en iavnerede, tage en unge ud af den og spile dens næb op med en pind. Den gamle ravn vil da flyve til den hellige grav og hente en sten, som den kommer i næbbet på ungen. Pinden vil da springe ud, og du skal nu se at få fat i stenen. Så længe du har den sten, kån du gjøre dig usynlig. Gmd Kristian Andersen,...
Gammelsogns kirke på Holmsland og Rindum kirke er byggede af to mestre, som var mere end rene rå unger. De var misundelige på hinanden, og da mesteren for kirken på Holmsland tyktes, at Rindum kirketårn så altfor godt ud, tog han sin ene lufvante, fyldte den med jord og kylte den så efter tårnet; men så meget ravede det for ham, at vanten faldt på Rindum...
Sybille har spået, at Svenskerne skulde komme og vande deres heste i Viborg sø. Det er da også sket. Der skal ligge en sten i Viborg sø, og så har hun også spået, at der skal gro en torn op på den, og så skal der komme en skade og bygge rede i den torn. Den skal nok komme til at lægge æg, men den skal aldrig få unger. Jens Bærteisen, Vole.
En gang, mens Vorherre vandrede på jorden, kom en vibe flyvende forbi ham, og den skreg: «Tyvit, tyvit !> Fordi den sådan kaldte ham en tyv, sagde han: «Forbandet er du vibe, men ikke dine æg!» Deraf kommer det, at viben er afskyet af menneskene, men dens æg ikke, de er derimod tjenlige til menneskeføde og opsøges gjærne af drengene. Men så snart...
Der var en pige, der var i engen og havde lagt sig ved en hostak at sove. Nu har hun jo ikke holdt sin mund samlet, for der kom et firben og løb ind i den og ned igjennem halsen på hende. Hun mærkede godt, da den var i munden, jog tænderne sammen, og bed også halen af den, men den gik alligevel ued i maven af hende. Nu var hun jo svært ilde holden med...
Omkring Tranbjerg kirke ved Århus har der ligget en lindorm med unger, og de havde huller uden for den nordre indgangsdor ind under kirken. Der lå altså ungerne inde. Så blev den indgangsdor muret efter, og nu er den i syd. En karl på Testrup hojskole.
Udenfor Lellinge kirke ved den side, hvor kirkedoren var, havde der en gang lagt sig en lindorm, så folk ikke kunde komme i kirke. Et par karle prøvede rigtig nok på at springe over den, men den slog efter dem med stjærten. Dog slap de helskindede, men tårnet fik en revne, som kan ses den dag i dag. Nu fandt man vel en udvej og lavede en kirkedor ved den...
Min fader var langt ude fra Horsens-kanten. Han tjente på Bygholm, og der var en lindorm. Så gik den op og vilde tage deres lam og kalve på marken, og så gjorde de et skafut til folk at se i, hvordan det gik, for så lod de en tyr gå imod den, og den gjorde kål på den lindorm. Da de skulde til at se efter i bjærget, havde den syv unger. Ane Marie...
En gårdmands son slog sin kniv efter en stork, der rugede på faderens lade o. s. v. «Hvis jeg ikke havde ruget så mange unger ud på din faders lade, skulde døden nu have været dig vis.» N. Kr. Pedersen.
Der var en karl, der gik og slog hø. Så gik storken tæt ved, som han jo gjærne vil. Da tykte karlen, han var ham så nær, og så vilde han slå efter ham og tager hans lommekniv og hugger hen på storken. Men den tager så kniven og flyver med. Siden den tid var han så sær, der var ingen råd til, at han kunde være hjemme, han tykte, han skulde ud, og så...
Ole havde kun en helmisko, der levede af lyngen i klitten om sommeren, og til en forandring lyng med kålblade om vinteren. Den kunde næppe bære sig selv, mindre trække ploven. Da fik han dværgmanden i Salyjerhijw til at hjælpe sig o. s. v. Dagen før kampen fik Oles ko kalv, og da manden var gaet for at få en håndsrækning, slagtede konen kalven, hængte...
Der var en herremand i Sverig, der et år udsendte tre af sine karle på selve juleaften. Den ene skulde drage hen til en mølle og forjage nogle trolde, som kom der og holdt måltid netop den aften, og derefter dandsede de. Når de så havde dandst, tændte det ild i deres haler, og så brændte mollen af. På den måde havde de brændt mollen af i flere år i træk....
En mand, som rejste omkring med en bjørn, m -\ han lod dandse for folk, kom en gang til et sted, hvor han gjærne vilde blive natten over. "Det kan du godt," sagde manden, "men her går spøgeri om natten, så ingen tør være her." - "Da tør jeg nok være her," sagde manden med bjørnen. Kort sagt, han blev, og alle folk på stedet drog bort, da det begyndte at...
Der var eu bjærgmand i Busbjærg, som opholdt sig i Hagenstrup mølle om natten, og det var folkene ikke tilfreds med. De turde ikke være der om natten og gik op til Amstrup og )å der. Men hvad passerer så ? En aften kom nogle bjørnetrækkere med en bjørn og vantedes kvarter, og så havde folk vist dem der til. Ja, de kunde godt være der, men der var...
I den bakke, hvor Gammel-Brattingsborg har stået, lidt syd for Tranebjærg, skal forben have boet bjærgfolk, som gik omkring og stjal folks smukke børn af vuggerne og lagde deres egne grimme unger i steden. Da Tranebjærg kirke blev bygget lige ved siden af, kunde de ikke være der længere for den kryssen og korsen og den store dingdangdang. De flygtede til...
Der fortælles fra Hanstholm, som ligger to mil nord for Tisted, at der en gang boede en kone, som fodte et lille barn. Hun havde barnet i flere år, men det blev aldrig større end som et svøbelsebarn. Hun troede så, at barnet var forbyttet af troldfolk, og rådforte sig med en klog kone, som gav hende det råd, at hun skulde foretage sig en bestilling, som...
Der var en kone, som var kommen i tanker om, at det barn, hun havde, matte være en skifting. Hun klagede sig over det til en nabokone, og denne gav hende de bedste råd, hun vidste, til at komme efter sandheden og få rådet bod på det. I folge disse råd tog konen barnet med ud i kjokkenet, hvor hun slog et æg i stykker, dannede to kar af skallen, prak et...
