Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Kijij'int) kirke pa Falster er der et maleri, som forestiller Jonas slugt af hvalfisken, og så står der underneden Jonas af hvalfiskens bug råber jammerliL't ud op til Jesu øre for at komme på det tfirre. Lærer Rosinus Lavrsen, Ollerup.
da.etk.JAT_06_0_01209
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
Knud Kjællingbjærg var stodderkonge her. Han var en tid ridende og havde en gammel afbrugt sabel med sig. En dag kom han til Bertel Madsens gård i Sønderby. Da kom der et kvindfolk halende ud af gården med en sæk på nakken og galopperede sonderpå ad udmarken. Kongen bag efter med morgenstjærnen, hentede ind på hende tid efter anden og nåede hende omsider...
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
Vi skulde give to skilling i told af et pund smør og en skilling af et pund ost, men intet af æg. Jeg var en gang kjorende til Horsens sammen med en kone fra Sønder-Aldum. Hun havde en stor kurv med fuld af knapost, og derover havde hun lagt et stykke gråt papir, og så der oven på nogle æg. Da betjenten så kommer og vil have at vide, hvad hun har, så...
Nytårsaften blev der sat syv hvide skåler på bordet, hver med sit indhold underneden. For fattigdom blev lagt et stykke tort brod, for rigdom en solvskilling, for forlovelse en guldring, jord for doden, en kam for en arrig kjæreste, en myrtegren for bryllup, et stykke uldgarn for en flittig kjæreste. Sorø.
Madam Hansen var jordemoder og boede i Lindeballe. Så tager Ole Pedersen hen til hende en dag og bestilte hende til at komme der for at betjene hans kone, når den tid var. Det var, lav a tjente til Jens Jessens, og så kommer Ole derind på tilbagevejen, og mange sad der, for der var lidt krohold. Nå, Ole, siger én, der hed Per Jensen, hvor mange børn...
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
En kone på Bjertrup mark var lidt svinsk af sig. En gang havde hun sypiger, og så skal de have vælling til deres uudenøffle. Så koger gryden over, og da konen i sin befippelse ikke kan få fat i noget at røre om i gryden med, griber hun ildklemmen og jager den i gryden. En anden gang var de ved at lave til til gilde, da en af døtrene skulde giftes, og så...
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Der var en herremand på Engelsholm, de kaldte ham Nordmanden, og han havde for skik sum andre at slå hovfolkene. Så var der en gårdmand i Lille-Lime, der hed Jens Rasmussen, han skulde gjore hove på gården, og så skulde han en dag have prygl. Herremanden kaldte ham op til sig, men Jens blev ham for stærk, og herren fik et slemt gilde. Han hujede og...
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
da.etk.JAT_01_0_01634
Der er to gårde her i Jerup, der ligger ved siden af hverandre, men imellem begge gårde lober en meget dyb bæk. Der er just ikke meget vand i den. men der er store, bratte skrænter ved begge sider. Hver gård havde sit svin, og de gik ude bele året både vinter og sommer. Disse her svin var rigtig gode venner og gik meget sammen. Så faldt det ind med tykt...
Den gang min fader kom fra Frankrig, loserede han på hjemturen ved en smed i Århus. Han lavede af deher enspænd plove, og min fader skjønnede nok, at do også kun kunde bruges til én hest. Da han kom hjem til Vadum, blev ban forlovet med en pige. der havde nogle skillinger, og blev da dømt til at have en gård i fæste og betale de skillinger i indfæste....
Da den nye præst kom til Tved, troede han i førstningen, at der var lergulv i stuen. Men senere blev der hul i leret, og da de faudt fåreben i det, så de nøjere efter og opdagede da, at der var fjæl underneden. Feldballe.
da.etk.JAH_06_0_00791
I Kristianshøj skole var bordbenene egepæle, der var gravede ned i jorden. Læreren sad oppe ved den ene side af bordet nær ved enden, og der var et lille rum underneden, hvor han kunde stikke riset ind. På bænken, bvor han skulde sidde, var der fastslået eot sælhundeskind. J. P. Åbo, Engesvang.
Der var to mænd i Lerup sogn, den ene boede i Vester-Svendstrup, og den anden lige ned for underneden bjærget, altså den ene på bjærget, den anden under liden. Den ene var slagter, og han skulde jo være den fornemmeste, og så tog han den anden med sig, og de gik vester ud i Svineklov og hentede kreaturer, som de slagtede, for der gik disse løse og...
En tyv, der hed Svend Hånd, gik en dag til Storgård i Askildrup for at stjæle heste. Nu havde de sådan to pæne blågrå nogle, der gik der ude på agrene, og drengen, der passer horderne, får så at se. de Svend Hånd går og kikker på deher heste, som han jo gjærne vilde have haft fat i, om han havde kunnet. Da konen bliver klog pa dether, går hun lien og...
A tjente omme i Ose, og der tog betjenten l) Ligesom der i visse enge er røder, dannede af overfaldsvandet, som har udhulet jordsmonnet og der stadig søger til, så de har ondt ved at gro til, således er der i andre enge vældgunger, o: hulninger, som er helt groede til på overfladen og underneden er fulde af mudder. I en sådan hulning sank han ned....
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
