Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Nørhalne har der levet en heks, som kaldtes Pitterkaren. Da hun skulde til at dø, satte hun sig op i sengen og sagde: »Pip!« Så tændte de ild under hende, og så blev hun borte. Da hun nu var død, kunde pigerne slet ikke sove for hende om natten, for hun skabte sig om som en kat og hængte sig i deres hår. Men det var ikke nok med det. Trendebordet...
Før den gamle joidemoder døde, som vi gav aftægt, skete det underlige tilfælde, at der kom til at stå nogle bogstaver indtrykt midt på sengedynen. Vi var mange, der så det og stod og holdt lyset for at læse, hvad der stod. Vi rykte ud i dynen for at jævne på den, men så 6nart vi slap, stod bogstaverne der igjen. Vi tykte, der stod: Døden er syndens sold....
Et sted i Lild sogn er en gammel tornebusk, som har forgrenet sig vidt omkring og hæver sig til en anselig højde. Der siges, at vejen her omkring slet ikke er rar at færdes ad om natten, da der blandt andet viser sig en hovedlos kalv for de rejsende. På den plads lå for en del år siden en bondegård, hvor konen var berygtet for en heks. I en anden gård...
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
Når man, uden selv at vide det, har det første æg, som en sort hønneke har lagt, i sin lomme, kan man, ved at gå i kirke en skjærtorsdag, se, hvilke af konerne fra sognet der natten forud har været til heksesabbat på Bloksbjærg; de skal nemlig i kirke og har hver en strippe på hovedet, men kuu den med ægget kan se stripperne. Nu var der eu karl et sted,...
I Lille-Horslund, Give sogn, boede for en 60 år siden en mand, som hed Niels Klavsen. Hans kone, Katrine, havde ikke det bedste ord på sig, man skyldte hende nemlig for, at hun kunde hekse. Der fortælles i alt fald som aldeles pålideligt, at en anden mand der i nærheden, Kristian Klink på Bygsted-Klink i Ringive sogn, aldrig kunde have flere end to køer....
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han...
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke...
Her ude i en gård i det østerste af Jerslev sogn blev der sådan en sær ting ved det for en 30 år siden. Deres får blev henne en aften, og alle folkene kom ud og skulde søge efter dem. Omsider så råber det: "Nu har vi fundet dem." Sådan lydede det da for folkene, og så svarer det lige straks: "Må a komme med?" Manden råber og siger ja; men der kom ingen...
Fru Anna Søe på Kjølbygård var så ualmindelig gjerrig. En dag hendes mand var ude i Tisted, spurgte huu kokkepigen, hvad hun mente, de skulde have til aftensmad til ham, når han kom. »Det er et underligt spørgsmål,« siger pigen, »vi har jo alt muligt i huset. Så kan vi koge nogle æg til ham.« »Hm, nej, det skulde der lyst til. Du siger æg, ja, vi kunde...
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
