Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Der boede en tysk frue på Tårupgård, som var så overhånds nærig, at hun ikke en gang kunde unde hendes folk så nær det, de kunde spise. Men gudfrygtig var hun for et syns skyld og gik hver morgen og aften over i kirken og bad hendes bøn, knælende oppe foran alteret. ¦Så havde de en hyrdedreng, hvis mave knurrede slemt ad kosten, og han finder på at...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
En gang generalen var i besøg på Aggersbøl. var fruen med, og så havde de andre kuske faet Tyge drukket fuld, så han måtte ad sengen, for de var jo efter ham. Generalen havde to vrinskere til forløbere. Da han vilde til at hjem, kommer der en op til fruen og siger, at hendes kusk var bleven syg. Ja, hun kunde godt forstå det, og de måtte endelig ikke...
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." "Hvad da?" ...
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
Min faders fader, Jens Kristensen, tjente kongen 4 gange, fordi han ikke vilde tage imod en gård, herren vilde unde ham. Da han skulde af sted den fjerde gang, sad han i et bitte sted i søndre side af byen som handelsmand og ernærede kone og børn ved det. Men endelig turde han ikke tjene kongen længere, for det han var for gammel, og så fik de ham til at...
Den gang kvægpesten grasserede, var der en mand, som boede på Tvilum, og en anden i Mollerup han hed Store-Knud og de havde gjort akkord om, at hvem der blev sparet fra den pest, den skulde give den anden to koer. Pesten tog Store-Knuds koer, men den anden beholdt hans. Så gik Store-Knud til ham og vilde have de to køer, de havde snakket sammen om....
Den første dag vi var ude at pløje om foråret, havde vi den skik her, når de havde kaldt på os til onden, at de stængede dørene for os, så vi ikke kunde komme ind. Så råbte de der inde: Har I vist jere lopper hen for i sommer? Svarede vi nu nej, sagde de: Ja, så kommer I ikke ind. Vi spurgte dem da om: Hvor skal vi så vise dem hen? Somme gav nu...
1759 blev kolonierne her anlagte. Hederne blev taget fra ejerne uden videre, og de fik ikke nogen erstatning. Firhusene o. s. v. har bort her til Engesvang. Da kommissionen var her, vilde beboerne ikke unde dem husly, da de var forbitrede på dem. Det skal de rigtig nok komme til at bøde for, sagde kommissions-medlemmerne, og så satte de skjellene tæt...
Lise soor kwenet war enn om æterored, så wa dær ed hæ/n læqer. Di ku knap nåk fo entihøest, å booghweed de mot di kjo hyæm po tåwten å sjæl pas åpo- et, dæ war ed tanker om å nål kreatwrern åå et dær und. Sa hæn o ætemæjen så sku dræven hæn å lied om ki/ern, å så fan di dæm somm ti hes å soram ti hæær, å somm ti wa di rent væk, så di kam ed hjæm dæn næt....
Min Bedstefader og min Bedstemoder skulde en Dag til Alters. De boede i Skjellerup Sogn. Så gik de jo hen ad Vejen i deres Højtidsdragt og med deres Lommeklæde om deres Salmebog, og de skulde lige forbi et Hus, hvor der boede en Mand af holstensk Slægt, som var meget overtroisk. Han havde beskyldt min Bedstemoder for, at hun var en Hegs, og så var det...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
Der er et Bøgetræ i Kjeldsgårds Have, hvis Grene er groet sådan op, at der er dannet en Hulning imellem dem, og i den står der næsten altid Vand. Det hedder sig, at en Jomfru, som har undlivet sit Barn, sidder og plejer det der og vasker det i det Vand. Selde S., Salling Nørre H. V. Wahl, Silkeborg.
Min Fader, Peder Åre, havde sit Hjem i en Gård vesten for Østbirk By. Den Gang han var nogle og tyve År, blev han forlovet med Husjomfruen i Nim Præstegård, og så vilde han en Gang en Eftermiddag ride over og besøge hende. Han red på en stærk, velfodret Hest og tog hjem ad lidt over 10-Tiden. Det var noget skummelt, sådan hverken lyst eller mørkt, og så...
En kone af frisisk herkomst boede i byen Seet. Hun havde 4 børn og var i trængende omstændigheder, hvorfor hun anmodede sognemændene om en understøttelse. Men den blev hende nægtet. Hun gik da hjem, lavede grød med rottekrudt og gav hornene, og selv spiste hun også deraf, hvorpå de alle døde. Man bod en hund æde resten af grøden for at anstille en prøve,...
Der boede en fattig Kone i Ballum, som havde en eneste Søn, og ham elskede hun højt. Men han var kommen i slet Selskab, og sammen med et andet ungt Menneske begik han en stor Forbrydelse, for hvilken han blev dømt til Døden. Hans gamle Moder var utrøstelig over at skulle miste det kjæreste, hun havde, og hun var rede til at gjøre alt for at frelse ham....
Når Slanter-Lavst i Blegind jordede et Lig, så plejede han ltid at fortælle ved Kisten, hvor den døde var gået hen, enten til limmerig eller Helvede. Folk vilde jo ikke godt tro, at han sådan unde vide det, så var der en Mand, der vilde prøve ham af. Han igde sig i en Kiste og stillede sig an, som han var død, og så skulde lanter-Lavst da til at jorde...
Jakob Kjær var Præst i Løsning. En Dag var der én i Kirken, der sagde, at det var Løgn, han sagde, for den Gang var der blevet nogle opvakte i Korning, og de var blevne mulkterede. Så fik Præsten den Mand i Viborg Tugthus et År. Han red med hans Kårde ved Siden som nogen Officer og var en hel Prokurator. Ved en Examen sagde de til ham: »De bliver lidt...
