Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Røde-Jens undskyldte sig med, at han ikke kunde komme til hove, for det han ingen skjorte havde. Fruen taler ham ind om aftenen og siger, at hun vilde unde ham lærred til et par skjorter, hvor meget han mente at skulle have til en skjorte? Ja, min kone hun plejer altid at måle 12 alen af til hver*, siger han. Så gik hun hen og målte 24 alen af og gav...
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
Kjørnis knuud hålder hær und mæ et pa hviid stuud. fååst vend komme hær end. P. Birkelund.
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da...
Denne bog hører mig til med ret og skjel, Gud unde mig den at lære og forstå, at jeg et Guds barn blive må. Denne bog er min, kjøb dig en, så er det din.
da.etk.JAH_06_0_00960
I en gammel prækensbog står: Den, som mig kan ikke lide, nøder jeg mig ikke på. Gud unde os her at leve, når vi af denne her verden skal gå, vi måtte af Himlen være glade og love Herren. E. T. K.
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
I Højbjærg sogn på Klavs Nielsens mark tæt ved hans nu vist nedrevne teglværk, lå for mange år siden en ussel faldefærdig rønne, der beboedes af en gammel svagelig mand, der gik ved krykke og hed Søren Nielsen. Hans søn Niels, en lystig fyr, boede også med kone og børn i samme usle rønne. Niels kaldte imidlertid huset Messingborg slot og sin kone, min...
En karl fra Boes var ikke klog, og han var heller ikke tåbelig. Faderen hed Bind-Jakob og tjente for røgter. Så kommer han til session, og der tager de ham til artillerist. Der blev nok lagt et godt ord ind for ham ved sessionsherrerne. men det hjalp ikke. og han kom så til Kjøbenhavn. Der fik han slemt tærsk, og så kasserede de ham og lod ham rejse...
Et par gamle folk sad i et hus og gik omkring og tiggede lidt mælk i deres kande. En dag siger han: No er et gåt wæjr i måår, no ka do gjår go mæ æ krus. Hun svarer: De æ wal bæst, bette Jens, æ tar pæælflasken mæj. Skiid i pæel, Maren, ta en hal påt. Han vilde nemlig gjærne have en dram, og hun vilde også gjærne unde ham den, kanske hun vilde...
Der tjente en karl i Tor slev præstegård, som var kusk hos den gi. provst D. i mange år. Det var en rigtig gavstrik. Provstinden gjorde så meget ud af sturrehøns. En dag om vinteren, som alle præstens karle står i laden, og hønsene går udenfor i møddingen, siger en af karlene: I, hvad mons tro provstinden vilde sige, om nogen slog en af disse sturrehøns...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
I Kvong blev enhver beværtet, der kom i præstegården. Endogså når de kom og fik skrevet på et skudsmål, fik de blød og kaffe. Ligeså fik præsten også altid svær beværtning, når han kom ud. Et sted, hvor han undskyldte sig, slog manden i bordet, så det knagede og sagde: De skal spise. En gang præsten kom ind at se til en barselkone i Smollerup, blev der...
Der var en skytte på Eskjær, der hed Mørk, han gik jo meget på jagt om vinteren ovre i Tise. Så vidste en mand i Tise Torp, der hed Mogens, godt nok, at der lå to harer i heden tæt sønden for hans hus, dem tykte han ikke, han vilde unde Mørk. Denne kommer så en dag og rejser først den ene og skyder efter den, te haglene de foer langt hen uden om den, og...
Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
