Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man lægger æg under en høne, skal det altid være ulige: det almindeligste er aflægge den på 13, er det en lille høne, kan det være 11, en stor høne kan ligge på 15 æg. Det skal være ulige, for det er det heldigste. Kr. Skovmand.
Når man vil tillægge får, da skal de være ulige pa tal, ti der siges, at der skal være god velsignelse derhos.
da.etk.JAT_01_0_01088
Ethvert sommerarbejde som plejning, såning og høst begyndte alle til én tid, men det endtes aldrig på én gang, der til var kræfterne for ulige. En fordel var det at være foran, og fornemmelig gjaldt dette i høsten, ti alle agrene blev da mejede på langs, og den, som hag det første skår, beholdt almindelig rundstråene, og stundum lidt til, og opvaktes...
Det var forhen meget almindeligt, når man gik fra Gilde om Natten, at tilbyde Lygtemanden en Treskilling (det skulde da i alt Fald være et ulige Antal) for at følge sig hjem. Gav de ham intet, så fulgte han dem ud i Mosen, og så kunde de gå der og tosse, til det blev Dag. Lærer P. Nielsen, Skuderløse.
Nisserne kommer igjen i 1900, og Spøgelser skal rase mest i de Hundredår, der har ulige Årstal. Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
Trolde og hekse kommer igjen i næste århundrede, for de er her i de århundreder med ulige tal. Jørgen Jørgensen, Jærnved.
da.etk.DS_07_0_00001
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Per Posen havde sluttet akkord med Fanden om, at han måtte få alt det jord, han kunde ride ind, mens præsten var på p ræicestolen. Han satte sig da på en hest og red, og en so med tolv grise fulgte bag efter og rodede diget op. Nu blev bondorne jo bange for, at han skulde tage al deres mark, og så fik de samlet så stor en del mandskab, der kunde...
Tirsbæk har været et lystslot i gamle dage, og der boede en mand, som hed Ole Lunge. Den gang var der slet ingen mark til slettet, kun en have og lidt pilleri. Han fik så lyst til at eje mark, men havde ikke noget at kjøbe for og kommer da til at akkordere med beboerne i omegnen, sådan te de skulde overlade ham så megen mark, som han kunde omride på et...
Brændt skade. Tag friske fåreknebler, ulige i tallet, kog dem i gammelt smør, som intet salt er udi, at det bliver som en salve, Smør det på skaden. Af et gi. manuskr. Madam Ohnsorg.
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
