Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
En mand fra Gallen kjørte om løverdagen til Århus med ænder og solgte dem der. Da han en morgen kom til Årslev, gik der en hel masse ænder nede i en grøft uden for en mands gård, og så gav han sig til at råbe ad folkene, om de vilde ikke komme og hjælpe ham at fange hans ænder, de var fiøjne fra han. Manden kom også ud og hjalp ham, og de fik dem i...
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Man regnede altid at kunne få tre potter brændevin af en skjæppe rug, to af en skp. byg og én af en skp. havre, og så kunde de have dravet gratis for deres ulejlighed. Dravet kaldtes også åbrændingen. Jokum Krist., Sæsing.
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
Når de holdt kartegilder eller skagegilder her på egnen, begyndte de gjærne tidlig på morgenen. Det var mest E. T. K. Iver Larsen, Errindlev. gamle koner, der var vant til det arbejde, og der kunde fejt drikke dem en dram, det var godt for æ støv, sagde de. Om eftermiddagen havde de godt af en lille puns ovenpå kaffen. Når de så var færdige om aftenen,...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Den gamle pastor Hjort i Ørum var meget hidsig. En gang havde han lukket sig selv inde på et vist sted, og ingen i huset turde lukke ham ud, for de ventede dem en ordentlig overhaling for det. Endelig fik de bud efter den gamle lærer Sørensen, for ham turde han da vel ikke gjøre noget. Han kommer så og lukker op, men præsten farer ud og giver ham uden...
Fra en mand i Mårslet var der blevet stjålet en 300 daler. Så var der en karl på Marselisborg, som var en lystig fyr, og han havde ladet det rygte gå, at han kunde vise igjen. Den mand fik det at vide, og han skikker bud en sondag, om han vil ikke komme derned, han vil tale med ham. Karlen kommer også, bliver beværtet godt, og så kommer manden frem med,...
Manden i Krnde mølle havde et stykke lærred, ler var blevet henne. Det får to skjælmer at høre, og så snakker de sammen om, at de vil spille molleren et puds. Den ene skulde så være hegsemester og gå ind i mollen, medens den anden skulde skjule sig i noget ellekrat, der var neden for. Så kommer den første altså ind og forlanger noget at drikke. Ja, hvem...
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
Kryk-Haus kom ind til sognefogdens i Ul/its, Så siger lian: Du skal holde dig herfra! vil du se. du pakker dig ud af min gård ug det strags. Det var jo for, at han som sognefoged ikke vilde have ulejlighed med at anholde ham og så transportere ham videre. Men Hans vidste ikke, at det var sognefogden, og hvorfor han sådan talte ham til. Han blev vred og...
da.etk.JAH_05_0_00647
Jens Kristian i Tyve-Galten var en rag tyv. Han kom en morgen forbi en dam tæt ved en gård. Der flød en del ænder, og dem fangede han så nær som andriken, for den kunde han ikke få fat i. Så kom manden i gården ud, og nu klagede Jens Kristian sig over, at han var kommen så sølle af sted, han havde nogle ænder med fra sit hjemmen, og de var fløjne fra ham...
Niels Bærtel tog Niels Jensens røde og og red ben og stjal lam, og oget måtte da bære det hjem. Tøjret havde han lavet om til bidsel, og han gjorde sig ikke en gang ulejlighed med at løse det op. Oget gik løs med det om morgenen og var blodig af deher stjålne lam. Han red over gjennem Yding skov eller sådant et sted hen og stjal dem. En gang var der dog...
Et hus i Arden stod tomt, da konen, som beboede det, lå syg ovre i Doense. Da hun kom tilbage, var alt det indvendige stjålet af Storardenerne. Hun klagede sin nød, men der blev intet gjort i stand, tværtimod, de blev ved at stjæle, og til sidst var der kun en lille dynge ler. En gård i Helstrup blev også stjålen. Der var tykke egebjælker i husene, og...
Enten søndag før eller efter St.-Hansdag havde karlene gilde, og hver karl havde en pige indbuden, der havde den ulejlighed og bekostning at pynte ham og hans hest med roser og papir, ja, selv bidslet blev pyntet. Der var rejst en port, hvor de skulde tage ring, og de blev jo forud enige om at ride enten 6 eller 9 gange igjennem, og den, der tog ringen...
Mens jeg boede i Storarden, var jeg en dag ude i et krat i nærheden af byen. Opsynsmanden ved krattet var med, og idet vi gik forbi en egestub, gjorde ban den bemærkning, at det træ, der havde stået, det var stjålet, og da jeg nu vilde have at vide, hvoraf man kunde se det, sagde han, at det kunde ses af stubben. Der var nemlig hugget af den rundt...
For at tiendetageren skulde have nogen ulejlighed med at tælle, satte de det ikke i rader som nu, men hist og her på agrene, eg han døjede da med det og måtte tit have reb og slå om det ene stykke efter det andet og så tælle, hvad han hver gang havde inden for rebet. Når det var færdigt, slog han om det næste stykke. Niels Uglsø, Sønder-Os.
