Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
Pastor Momme sad og spillede kort påskeløverdag. Præsten havde sådan forfærdeligt uheld og svære beter, og da han troede, at han kunde oprette sit tab, blev han ved, men det blev stadig værre. Omsider sagde medspillerne: Hvis De vil nævne trumf tre gange i prækenen i morgen, skal beterne blive Dem eftergivet. Han gik ind på forslaget og sagde sådan:...
Pastor Heinsen var meget godgjorende. Kom et menneske til ham og klagede sig, kunde han få snart alt, hvad præsten for øjeblikket ejede af penge, så familien undertiden lod nød. Deraf benyttede forskjellige mennesker sig, der i grunden ingen medlidenhed fortjente. Sådan f. eks. manden pæ anneksgården. Når han hørte, at præsten havde fået penge ind, så...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Obelitz på Bramming-Nygård han var en gang til barnedåb hos sin broder provsten i Allerup. Om den begivenhed fortalte han siden således: Først havde vi jo det uheld, at vi glemte barnet hjemme, da vi drog af, men det opdagede vi dog i tide og fik det samlet med. Da vi så var komne hjem fri kirken, og min broder stod af vognen han har jo så, sfore...
Der var en karl, der hed Jens, som tjente ved pastor Knudsen i Hald. Han kunde nu rigtig narre barn. Han skulde have fire skilling for hver rotte, han fangede, men så blev han ved med at komme ind til præsten med den samme rotte og fik sig mange gode firskillinger. Omsider blev den dog for skjør. Han vilde gjærne tage sig et æble ude i haven, men når han...
Ser man i drømme den klare lue af en ildebrand, betyder det held, den kvalmende røg: uheld. P. K. M.
Drømmer man om ustyrlige heste eller køer, varsler det uheld til sos. 1410 og 11. H. V. R.
Venstre øje og højre kind, der sidder gode venner ind' (når det ringer for venstre øre, eller højre kind bliver rød). J. Kr. Nielsen, Grindsted. Godt og dårligt møde.
Kvinderne må ikke spejle sig- med natkappe på, det volder fortræd. A. Smith.
da.etk.JAT_03_0_01065
Bliver der et år mange sorte lam, er det tegn til uheld. Erslev. h. Th. Nybo.
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
Når gårerne i fingerenderne løber rundt, kaldes det et lykkehjul, og det betyder lykke. H. Bering.
Når de bagede, hvor a tjente, måtte kjelden ikke gå i den tid, brodene var i ovn"n, for så fild de sammen. Når grovbrødet var i ovnen, måtte der ikke komme finbrød ind, ovnen skulde altid varmes bag efter til det. A sagde : Prøv det, de bar jo ordentligt brod andre steder. Men konen sagde: Det har ikke været skik i min moders tid, og det skal heller...
