Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pas å æ baen, fæj u æ skaen, læ it æ il gå ti i æ ån, så ka do gå a Kvæn mæ gån. I Kværn sogn kan de ikke godt udtale r. Angel. 127071. Aleth Hansen.
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
I Tranum siges: Eg, wrg, skeg, døren, slajt, gjøen, høe, bø'en, skend, skot, i gåren. I Tornp og Klim siges: Æg, wæa, skjæ(7, dåren, slagt, gåen, hy, baen, skjiizd, skjot, i goren. I Tranum siges: Fåår, muur, lørøg, mæjjpewd, brollep. I Tornp, Hjortels og Lerup siges: Faer, mouær, Ijøttg, hyllipennd, båjel. I Torup siges: dånnds, uunhus, kjorh?sed. I...
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: Æsi (o: Eskild). Hvad behager? sagde præsten. Æsi. Æsi! sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder? Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter. Nu skal vi høre et par...
Når pastor Tegdcr i Feldballe var i Nodager til sidsttjeneste, tilbragte han aftenen hos hans nabopræst i Kolind, og skulde der holdes taler ved særegne lejligheder, som f.. eks. ved kong Frederik den Sjettes dod, så lånte han den præken, som præsten i Kolind havde skrovet i den anledning, og den holdt han så. En mand i Nodager havde om formiddagen bort...
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Pastor Moe på Harboore havde ingen familie, og så havde han et stykke gammel husholderske, som de altid kaldte Ma Rundsel. Han var fattig og arm, men havde jo da en præstekjole, og så tog hun hendes hosebånd og banclt om livet af ham for at holde den sammen Han red fra Harboøre til Engbjærg kirke. Det var en dårlig vej, og så red han hans hest i bløde i...
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Der var en gammel kjælling, som var enke og rigtig sådan en gammel hegs, hun fik sig en ung mand. Så varede det jo ikke længe, inden han fortrød det giftermål. Hun sad i kakkelovnskrogen med krykken i hånden dagene ud, og han havde da slet ingen fornøjelse af hende. Så sad han en aften ved bordet og sørgede, og hun fik da i sinde at ville op for at...
Mellem Odsbakkc (eller Oensbakke, som det også udtales) og Tovbakke går en Vej ned gjennem Borre By. Den har før gået inde i Bunden af Dalen, og man må forundres over, at den ikke i endnu, den er nemlig gravet ind i Skråningen af Tovbakke. vilde vare meget bekvemmere at have haft den på sin gamle is. Der siges, at den er flyttet, fordi man nede i Bunden...
En Mand, der en Gang boede i Voldborg Kjær og hed Kristen Torbensen, var bleven formuende, uden at Folk kunde begribe, hvorfra han havde fået sin Rigdom. Man troede da, at han havde fundet Danske Sagn. IV. 16 nogle nedgravede Penge. Men sandt er det, at han forlangte, da han lå på sit Dødsleje, at hans Lig på Begravelsesdagen skulde kjøres over Mørksø...
Pastor Wellejus i Vorgod kunde ikke udtale Bogstavet 1. Når han skulde bede for Kongehuset, sagde han, at han også bad for Enkedronningen Karonine Amanie. Han var en meget tarvelig Præst og holdt meget af en stor Snaps. Han red stadig til Nørre-Vium til Tjeneste. En Dag mødte han på denne Tur Madsen på Skrumsager og beklagede sig over sit besværlige...
Der boede en Præst i Vilbjærg, der hed Linde, han havde en Karl i mange År, der hed Otto, a kj endte ham godt. Så skulde Præsten præke i Vakansen i Tvis, og de skulde forfærdelig tidlig af Sted om Morgenen. Da de kommer ud på Vejen, kommer en lille Dreng med en rød Lue på og render tværs over den. Karlen vilde standse Hestene, for der blev ved at komme...
Af Præster i Skorup og Tvilum var Wulff den første, jeg kjendte. Så kom Calundan, der var en elskelig Mand. Efter ham kom Jacob Kjær. Han var en Modsætning til Cai., var en lille værkbruden Mand med tæt afklippet gråt Plår. Søren Vestergård i Dallerup, der var Snedker og Tømmermand, besøgte ham tit om Aftenen. Ved Aftensmaden drak Pastor Kjær en halv...
