Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den tid, da landet endnu ikke var udskiftet, overlod gårdmændene til småfolkene så meget land, at de kunde græsse en ko eller to, og dem havde de så med dem. De betalte ingen kjøbesum for jorden, og svarede heller ikke skatter eller afgifter, men betalte blot til byen årlig en lille sum, der kaldtes gjengift, 1 eller 2 gamle dalere. De blev betalt på...
Den gang S.-Vosborg blev udskift, var der megen uorden dermed. Mange af dem, der kjøbte engparceller, fik aldrig skjode på dem, *og et stykke af heden på 700 tønder land blev der lagt mellem to og tre tønder hartkorn på. Da ejeren vilde gjærne af med det, forærede han det hele bort til gården Udstrnp i Nissum som faddergave. Manden der blev snart klog...
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Troværdige mænd har fortalt mig, at det var daværende sognepræst lir. Fåborg, som foranledigede udskiftningen. Den tid lá nemlig præstegårdens jord adspredt i alle byens marker, og bver mand havde sine stykker liggende ved siden af hinanden. Hr. Fåborg troede, at hans naboer pløjede for langt ind på hans stykker. Dette og formodentlig den ubehagelighed,...
Degnen Thomas Thorso var en gammel vittig en, men præsten vilde gjærne gjøre løjer med ham. Der var en gang en student i præstegården, og så kom degnen derover. Så siger han: Kan han sige mig, Thorsø, hvad lighed der er imellem en degn og et æsel? Nej. En degn skryder, og et æsel gjør også. Sisisi, min faer, sa er det Fanden ta' mig sært, han...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
Der fortælles, at da Stenbjærg bymarker blev udskiftede, skal der have været en uretfærdig landmåler, og han skal til straf for sin synd gå og rasle med kjæden til evig tid og aldrig have ro. Mine forældre var de eneste kjorende i Stenbjærg, og så skulde vi en gang til Tisted. Vi skulde jo af sted tidlig om morgenen, for der var en lang vej, og en kone,...
Der var en gang en fæstebonde i Vester-Lem, der slog en anden mand ihjel i Øster-Kjeld hede, og den gang øvrigheden så kom og vilde have fat på ham, så forvarede han sig inde i torvehuset mellem en stabel torv og så væggen. Så kunde de ikke finde ham, og da de ikke ledte efter ham uden den dag, så slap han for straf. Den gang ejendommen så blev udskift,...
Mændene i Hem var mere ansete end dem i Dønip, og de ringeagtede formelig Dørupperne, for det de ikke gjorde noget ved deres mark. Dørup levede ikke af andet end at fiske, danne øgpuder og binde limer, og af og til tog de en træknot med i vognen til Horsens at tage penge ind for. Når de skulde ud tidlig om morgenen og fiske, gik de omkring til stederne...
I forrige tider havde de i Hammershbj så meget gadejord og forter, og det lejede de hen til de mange husmænd. De kunde leje en ager hen for en pot brændevin. De penge, som kom ind af det, dem brugte de til at gjøre et gilde for, som de kaldte videgilde. Mændene samledes da og fik deres sager i bylaget ordnede, og så drak de jo pengene op, der var komne...
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
General Lange var tidlig på færde ved udskiftningen, da han var en fremskridtsmand. Da han var færdig med at skifte ud, var der nogle af mændene, der ikke vilde have deres lodder, og han måtte have infanterister fra Ålborg ud at arrestere dem, hvis de nu ikke vilde tage imod deres lodder. Så tog de dem, og det kunde ti infanterister udføre. Lærer...
En forvalter pa Lynderupgård, som var bestyrer for en enke der, sagde: Før Låstrup skal Xørremark vind', før skal min sjæl i Helvede brænd'. Det var på udskiftningens tid, og Norremark horer til egnens bedste jord, så det var ikke sært, gården satte pris på den jord, men det ligger ellers underligt for gården. Der er et indhug a. mod nord, og det er...
Den rode Sig blev ikke skiftet ud, da landmalingen gik, og det kom sig sådan, at beboerne havde gjort en aftale med Per Kråse, som boede i Kås, om at finde på råd, så den ikke skulde blive skift. Per Kråse skulde gå med landmålerkjæden, og han var i et par pæne gule skindbugser. De tre herrer, der ejede godserne Rodslet, Bjørn kjær og Lundergárd, var jo...
Da markerne her i Balle blev udskiftede, var der et stykke jord, som lå lidt særskilt, og ikke kom med i skiftet. Når nu hver mand skulde have lidt af det, kunde der blive en lille kort stump til ham på sådan omtrent en skjæppe land. Så var der en enke, som tykte, at hun var bleven forurettet ved skiftet, hun bad mændene, om hun måtte ikke få det stykke...
Før jorderne blev stykkede ud, havde man ager om ager, men da marken blev udskiftet, skete der store forandringer. Sådan gik det også i Astrup. Der kom markskjellet et sted til at lobe om ved en stor sandknude, som datidens mænd ikke brod sig om. De sagde: i Fanden med den sandbanke! og efter den tid blev den sá kaldt Fandens ejendom. Men i daglig tale...
Her omkring Vilsted var et markdige for driften, og turene var osten for byen hver eneste sommer. De havde en fårekaptain, der skulde passe hver sine får og lam nøjagtig, og derfor fik han et pund tov af hver eneste gårdmand. Unghøvederne gik også osten for byen, og køerne stod i tøjr på agrene. Oldermanden havde nøglen til leddet, og ingen måtte kjore...
I Solb jærg var jorderne ikke udskiftede for i E. Kristensens minde. Byen var indhegnet, og ingen matte kjøre ind med korn. før alle kornhæssene holdt uden for leddene, og der blev lukket op af oldermanden. Agrene var omtrent en 78 favne brede og høje i midten, da den gode jord der blev sammenpløjet, for at den ikke skulde komme for nær ved de andre...
I Vesterbølle var der tre byledde. Der matte ingen kjøre ud af byleddet enten i host, eller når de kjorte til hove, inden oldermanden havde tudet oppe pa brinken norden til kirken. Mændene mødtes på stævnsbakken hver søndag eftermiddag, og når der ellers var noget at forhandle om, så tudede oldermanden, så vidste de, at de skulde mode. Det horn brugtes...
Endnu før Øvad Eng blev udskiftet, var Jens Sørensen i Jandcrup en Mikkelsmarkeds-Morgen ret tidlig nede i Engen for at hente Hestene. Som han bedst går langs med Ridset (æ Rids o: Skjellet imellem Jandrup Præstegårds og Hesselund Bønders Eng), ser han pludselig tre Karle gå foran sig. De gik Side om Side, og de to lagde deres Hænder på den midterstes...
