Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en degn i Ørum, der bed Bøtcher, han var udmærket begavet og en udmærket dygtig lærer, når han vilde passe sin gjerning, men så blev han aldeles fordrukken. En dag han var fuld i kirken, stod han op på den ene stoleryg med det ene ben, og på den anden med det andet og sagde: Kom nu i jere båse, I forbandede hoveder". For dette blev han strags...
Pastor Hoff i Vive var en stor kraftig mand og bandede som nogen matros. Han havde en degn, som hed Tårderup, en lille krøkrygget en, der ikke kunde synge så godt som præsten, men skrev udmærket pænt og var en dygtig lærer. Ham kunde præsten ikke kujonere, og de mukkedes tit. En gang degnen står og synger i kirken, går præsten hen og råber: Hvi for...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
I Understed var nogle aparte skolemestere. Den ene af dem hed Pandrup, og han var både sjofel og fordrukken. Han var student fra Ålborg skole, og der fortælles, at han som discipel der udmærkede sig ved at kunne stå i skolegården og slå en sten op på hanen på Budolfi kirketårn. Han var gift anden gang og sagde stadig De til denne anden kone. Præsten...
Min bedstefader var degn i Klovborg og forrettede tjenesten i tre kirker. Manden på Matrup satte ham ind der, for han havde tjent ham i ti år som tjener, og hans kone som husjomfru. Han var også en udmærket sanger. Maren Hamborg, Harlev.
1826 rejste kong Frederik VI fra Viborg til Ringkjobing. Han tog da om ad Grønhøj, Havredal og Kristianshøj, og så vilde han også ind og se skolen det sidstnævnte sted. Nu var indbyrdes-undervisning kongens kjæphest, og da læreren, Anders Villumsen, fik det at høre, blev der jo en hurlumhej. Han kjendte intet til indbyrdesundervisning og gik da over til...
Der var en gang en kone, som var bekjendt for den udmærkede kål, hun lavede. Selv præsten der i sognet fandt den sjælden fortrinlig, og det traf sig ofte, når han kom, at konen kunde byde ham denne ret. En dag, som præsten sad og gottede sig ved konens udmærkede kålmad, sagde han: Men hør, min gode kone! sig mig eu gang, hvordan hun bærer sig ad med at...
Der blev stjålet et stykke lærred fra en kone i en by osten for Nørre- Vissing. Så henvender hun sig til præsten for at få det vist igjen, og i samtalens løb siger hun, at hun troede nok, hun vidste, hvem der havde forøvet tyveriet. Præsten mener jo, det kunde vel nok lade sig gjøre at skaffe lærredet igjen, og får konen til at nævne navnet på den, hun...
I Nørre-Lem tæt ved Lemvig lå for mange år tilbage et lille hus, hvor der boede et par folk, der var meget overtroiske. De havde kun ét barn, en lille pige på syv år, og hun var nu så udmærket til at læse, og det var forældrene jo meget glade over; de syntes, hun kunde læse som nogen præst, men en dag blev den lille pige syg og døde, og nogle dage efter...
Der boede for en del år siden en gammel mand øverst i Kvong, der var et helt mekanisk geni. Han hed Mads og havde ikke lært andet, end hvad han havde lært sig selv. Således var han en udmærket uhrmager. Pastor Læssøe, Galten.
Der var en gammel post, som gik fra Fur til Skive efter postsager, han var så udmærket til at sætte folks nysgjerrighed på prøve, og det passede netop godt til Furboerne, for der var ikke så nysgjerrige folk til, som dem. Hørte han så ikke noget nyt på hans tur. ja, så lavede han noget, for ikke at være helt bar, når han kom tilbage. En gang gik det ham...
Der var en mand, som vilde have ret forlag på tre ting, nemlig torv, møg og penge, så mente han, at al ting var så udmærket. Torvene blev nok gravede i mængde, men de blev stående i mosen. Møddingen blev også stor, for den blev liggende i gården, og møg blev der altså også forlag på, men pengene ja, de kom aldrig, e. t. k.
Ved vejen mellem Låsby og Galten er der et hul, der kaldes Tatterhnllet. Det er et udmærket dejligt væld hul. Der var Tafterne en gang samlede og var ved at spise. Så kom de i trætte, og der tager de den ene og skjærer halsen over på ham, og da sad groden endnu i halsen. De puttede ham ned i hullet. På det sted gik siden spogeri, og jeg turde ikkega der...
Der var en Svensker, der hed (histavHagemann, og det var ret en forvoven krop. En gang red han af ene storhed pà hans hest op på et mølleloft og vilde have redet ud af vinduet. Men så forbod de ham det. Så kjøbte han en stor puddel og smed den ud af vinduet, og den sprak. Så kunde han nok skjønne, at hans hvide mær heller ikke kunde have holdt. Han boede...
I mine forældres tid skulde de give 50 daler for et pund kaffebønner, 25 daler for et pund tobak til min bedstefader, 7 rigsdaler for en hat. Men så kom de tider, da det bedste kjød kunde kjøbes for 3 skilling pundet, og en udmærket ko, der stod og skulde kjælve, for 7 rigsdaler. Min moder kunde ikke få mere end 12 skilling for et pund smør. Ras...
En kone her oppe i Læborg sogn, der hed Ellen, var sa udmærket til at samle smør, og så såre hun fik en kjærning, så rendte hun hen til høkeren med den. Men så blev hun klog på, te hun fik altid et par skilling mindre end hend nabokoner. Det blev hun fornærmet over, og så vilde hun bave at vide, hvordan det kunde være. Ja, det kom på, sagde hokeren, te...
Nar vi bagede og kunde få plads i ovnen, så bagede vi blååkager. Mælk og en lille klat bygmel var rørt sammen, og hver i huset fik så en lille kage af det. som var bleven lagt på et kålsblad og sat ind på den bare arne. De smagte udmærket godt. Letbæk mølle.
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
I Vorup ved Randers havde de store lergryder, de murede ind i væggen, og dem fyrede de i. Det var kun én stor gryde det hele. De havde sådan en hos min bedstemoders, nu er det henved 70 år siden hun døde. Det runde af gryden vendte naturligvis ud i stuen. I Yorup, hvor de blev lavede, havde de et stort rundt hul i deres forstue til at lave leret sammen...
På Store-Restrup, tæt ved landevejen mellem Ålborg og Nibe, skal der blandt andre strænge herrer have boet én, der fremfor andre udmærkede sig ved sin strænghed mod sine undergivne, og den, der faldt i unåde bos ham, kom på træhesten. Han skal tit have sagt til sine hovbønder: "I skal arbejde for mig om dagen og for eder selv om natten." Fra Restrup til...
