Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved et konvent i Viborg bod biskop Bloch præsterne til middag. Så viste ban dem på bordet et tillukket fad, om hvilket han sagde, at det indeholdt en kostbar delikatesse, som vist ingen af dem havde smagt. Han indledte nu en anden samtale, og under denne tog han låget af fadet og opspiste selv hele delikatessen. Derefter lagde han låget på og blev ved at...
Biskop Munter og en smed i Kjøbenhavn var begge store møntsamlere. Jævnlig beså de hinandens samlinger. Når smeden havde fået en ny mønt, som biskoppen ikke havde, og han stod og beså den, stak han den uforvarende i lommen. Smeden tænkte nok, hvor den var, gik til biskoppen og bad om at få den mont, han havde taget fra ham. Han satte et meget vredt...
Pastor Gjerløv i Årestrup spurgte: Nå, børn, hvad er højst vigtig for os mennesker i 1. kapitel? I det samme kom et stort læs kjørende ude på vejen, og da han nu keg ud, udbrod han: I hvad Satan og Helvede er det? Åle.
En dag. da pastor Stilling i Andmger stod på stolen og prækede, horte han en ged bræge, der stod tøjret ude på kirkegården, og han udbrod da: Så for Satan! nu revner det hele. Han mente jo, at tråden gik fra ham. Morten Hansen, Ostbæk.
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Pastor Ileinsen talte en dag med sine konfirmanter om, at alt i verden må have luft. *0gså I, mine børn må have luft. Dette oplyste han så ved et eksempel. Den gang jeg som dreng var hjemme hos mine forældre der ude i Ditmarsken, gik de om dagen på arbejde, og jeg måtte blive hjemme og lave maden til dem. En dag havde min moder sat mig til at koge grød,...
En håndværkssvend havde været udenlands og kom hjem for at besoge sin gamle moder. Deres gamle kat kjendte ham straks igjen og sprang op på hans skjod og begyndte at snurre og gjore sig gode vennor med ham. Men han kjendte den ikke og spurgte sin moder: Hvad or det dog for et underligt dyr? I det samme rev katten ham, og han udbrod: Avs, kat! En...
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
En kjøbmand, Kristen Nielsen i Mårup, havde en stor handel og slagtede mange kreaturer, som han sendte til Norge, men han var ikke særlig dreven i skrivekunsten. Sådan skrev han til en Århus-kjøbmand om at sende ham nogle kedtender af de største, han kunde skaffe. Do kunde ikke hos kjøbmanden udtyde det for andet end kjættinger, og så sendte de ham nogle...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst...
En gang, medens Danskerne og Svenskerne lå i krig med hinanden, var en fynsk bonde bojet til at kjore med en svensk general. Med forlov at spørge, hvad hedder du der bag på? sagde kusken, da de havde kjort lidt. Jeg hedder general von Oxenstjærne, svarede denne. Å! udbrod bonden, så kan jeg tænke, du en gang er kommen lidt vel nær forbi en ogse!...
I Smollerup var der en gang en karl, som al tid brovtede af sin dristighed og sit mod. Nu traf det sig, at han vilde til en af nabobyerne i besøg og forst kunde vende hjem sent om aftenen. Dette havde et par af byens karle fået at vide, og derfor gik de op på Smollerup kirkegård, tog hver en skjorte uden over klæ lerne for at forestille spøgelser, og gik...
En gammel kone havde en søn, som rejste til Tyskland og var der i nogle år. Da han kom hjem igjen til sin gamle moder, vilde han ikke tale et dansk ord. Altid talte han tysk, og den gamle kone var meget bedrovet over, at hun nu slet ikke kunde tale med sin søn. Men så en dag, han kom uden for døren, stod der en trillebor. Den sparkede han til med foden...
Da vi i begyndelsen af århundredet lå i krig med England, blev det befalet, at bønderne skulde stå strandvagt langs landets kyster for at passe på, at Englænderne ikke gjorde landgang. Det huede bønderne mange steder ikke, for de syntes, det var narreri at stå der og kukkelure efter Engelskmændene, som slet ikke kom og kom de, så mente bønderne heller...
En Bornholmer, som var i tugthuset, havde en gang gjemt noget kjød, som var blevet tilovers fra middagsmaden; men da han siden kom og lukkede skabet op for at tage sit kjød ud og spise det, så var der ikke noget; en af de andre fanger havde naturligvis stjålet det fra ham. Forundret og harmfuld herover udbrod han: Nå, hær e måssen skarn hær åw! (Nå,...
Jes Outsen i Risjarup fortæller, at en dag han gik til Brumle, da så han noget som et stort spindelvæv ellerr forklæde af bla farve komme flyvende fra Brande og fare ned i Nis Andholms gård i Jarup. Nogle få dage efter udbrod kvægsyge i denne gård. Således dode også en gang en kone i Haverslund af nervefeber, efter at der noget i forvejen var faldet...
I Givskud boede en Degn, der kuns havde én Arm. Ved 1820 blev hans Kone forhegset, så hun stadig måtte synge. Æ Sillesthoved blev hentet, og han var strags klar over, hvordan det var fat. Der var set på hende med onde Øjne. »Hvem har det da været?« sagde Degnen, der hed Nielsen. »Ja, vil du gjærne vide det, kan du også få det at se,« siger æ...
